Dansk popstjerne knust efter dokumentar – havde personligt forhold til hjerneskadet ung kvinde
Chief 1 var og er tæt knyttet til 23-årige Rebekka Elnegaard Wiede, der havde et hårdt forløb i psykiatrien. Han har lavet en sang med hendes ord.
- Det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har set.
Sådan siger Lars Pedersen, bedre kendt under kunstnernavnet Chief 1.
Det kommer som en reaktion på torsdagens TV 2-dokumentar ’Hold mig fast. Før jeg forsvinder’.
Det er en historie om gentagne svigt fra systemets side, seksuelle overgreb og et fatalt selvmordsforsøg, der i januar sidste år førte til, at den dengang 22-årige Rebekka Elnegaard Wiede blev hjerneskadet. I så svær en grad, at hun i dag hverken kan tale eller gå og er bundet til sin seng.
Og det rammer Chief 1 ekstra hårdt, fordi han i mange år har haft en tæt relation til den unge kvinde og hendes familie.
I en rørende afslutning på dokumentaren vækker han Rebekka Elnegaard Wiedes ord til live i en sang, som er blevet til under helt særlige omstændigheder.
Sangen ’Hold om mig’ er indsat som video her.
Indre dæmoner
Lars ’Chief 1’ Pedersens personlige relation til Rebekka Elnegaard Wiede begyndte for alvor for syv-otte år siden.
Via hendes stedfar, Riffi Haddaoui, som Chief 1 mødte tilbage i breakdancetiden i 80’erne, havde han gennem flere år vidst, at hun døjede med psykiske problemer og allerede som 11-årig var blevet indlagt første gang på en psykiatrisk afdeling.
Den i dag 53-årige musiker har selv i perioder af sit liv haft psykiske udfordringer i form af angst og depression, så han havde også på egen krop kendskab til de ”indre dæmoner”, som han kalder dem.
I en depressiv periode skrev han sangen ’Man skal dø lidt, før man finder vej’, og netop dén sang gjorde, ifølge vennen Riffi, et stort indtryk på Rebekka Elnegaard Wiede.
Hun brugte sangen til at spejle sig i, når hun følte sig alene og til at finde håb og lys. Så det var anledningen til, at han og Rebekka i 2015 indledte en kommunikation, både via messenger og ved samtaler i hans musikstudie.
Når Chief 1 skal beskrive, hvordan Rebekka Elnegaard Wiede var som person, er det dog langt fra triste ord, der kommer over hans læber:
- Superobserverende og sensitiv. Ja, og så meget glad og fuldstændig ligesom ethvert andet ungt menneske. Det var ikke fordi, hun gik rundt med et eller andet, hvor man tænkte: ”Gud, ej hun er anderledes,” siger han og fortsætter.
- Når hun var ovenpå, var hun en sprudlende, fuldstændig normal pige, der talte om, at nu havde hun fået en kæreste, eller nu skulle hun flytte hjemmefra, du ved… på vej til at gøre alle de ting, som alle andre unge mennesker i den alder gør.
Situationen var imidlertid en anden i de perioder, hvor Rebekka Elnegaard Wiede havde sine psykiske nedture og indimellem var indlagt på lukkede, psykiatriske afdelinger.
Barske digte
Udover at Chief 1 og Rebekka Elnegaard Wiede var ”på bølgelængde” med hinanden, som han udtrykker det, havde de også evnen og trangen til at nedfælde deres tanker og følelser med ord til fælles.
For Rebekkas vedkommende gav det sig udtryk i en lang række – til tider barske – digte, som gjorde et stort indtryk på Chief 1. Ikke kun personligt, men også professionelt.
- Vi talte om for flere år siden, at jeg skulle prøve at lave noget musik til hendes digte og hendes ord. Men det blev jo så bare ikke til noget. For først kom coronaperioden, som distancerede alting, og så fik Rebekka det pludselig dårligere, fortæller han.
Under hendes indlæggelser fastholdt de dialogen på messenger, hvor han konstant prøvede at holde modet oppe hos hende ved at indgyde håb og forsikre hende om, at alt nok skulle blive godt igen.
Men hvad hverken han eller Rebekkas forældre vidste, var, at hun i 2019 havde været udsat for flere seksuelle overgreb af en mandlig sosu-assistent, som skulle holde vagt ved hende døgnet rundt for at hindre, at hun skadede sig selv. Hun holdt overgrebene hemmeligt i over et halvt år, og hendes mentale tilstand blev kraftigt forværret.
Når Chief 1 i dag læser nogle af de beskeder, hun skrev, da hun havde det allerværst, rammer det ham som en hammer.
- Jeg har siddet og kigget på noget af den korrespondance, vi har haft, og det har virkelig været… det har været vanvittigt hårdt, og vanvittigt mange dæmoner, hun har haft indeni sig, siger han.
En dag i januar 2022 havde Rebekka Elnegaard Wiede sit sidste selvmordsforsøg. Det fandt sted på hendes stue på Rigshospitalets lukkede psykiatriske afdeling.
Efter selvmordsforsøget lykkedes det at genoplive hende, men hun blev hjerneskadet på grund af længere tids iltmangel og kan nu hverken tale eller bevæge sig. Hun bor derfor på et neuro-rehabiliteringshjem, hvor hun får pleje døgnet rundt.
Drevet af en kraft
I TV 2-dokumentaren ’Hold mig fast. Før jeg forsvinder’ har TV 2 igennem et år fulgt Rebekka Elnegaard Wiede og hendes familie efter den tragiske hændelse sidste år. I den forbindelse har Chief 1 lavet sangen ’Hold om mig’ ud fra den unge kvindes egne nedskrevne ord.
- Jeg snakkede med Riffi og Ditte (Rebekkas mor, red.), om der var et eller andet, jeg kunne gøre for at hjælpe dem og fremme Rebekkas sag. Og så var det, at Ditte sendte mig nogle af hendes breve, fortæller han.
Ifølge Chief 1 var selve processen med at skrive sangen helt speciel – og meget anderledes i forhold til, hvad han tidligere har prøvet.
Det foregik ved, at han en aften satte sig ned og læste brevene ét efter ét. Derefter gik han direkte hen og stillede sig foran mikrofonen, hvorefter han lavede sangen ud i et stræk.
- Jeg havde brevene liggende foran mig og kiggede på dem. Og så tog jeg én linje et sted og sang den, og så tog jeg en anden linje et andet sted, og sang den. Nærmest uden at tænke. Og lige pludselig så hang det bare sammen. Jeg aner ikke, hvor melodien kom fra, og jeg aner ikke, hvor sangen kom fra, siger Chief 1.
- Det føltes – seriøst – som om, at jeg var drevet af en eller anden kraft. Som om, at jeg blev ført. For det kom helt impulsivt på stedet, og uden at jeg havde forberedt noget. Men jeg kunne også kun gøre det i en halv time, så var jeg fuldstændig udmattet, lyder det.
Musikvideoen til sangen er blevet til ved, at Chief 1 har stykket nogle af Rebekkas hjemmevideoer sammen og afspillet dem, mens han står i lyset fra projektoren og synger. Også dén proces var hård.
- Jeg kunne kun gøre det i en eller to takes, fordi det var så sjæleligt udmattende. For jeg tog hende med hele vejen ind, og selvfølgelig… når man så samtidig har set filmen, så er det jo bare sindssygt hårdt, siger han.
Et ydmygt håb
I dag befinder Rebekka Elnegaard Wiede sig i en tilstand, hvor hun kun har en minimal bevidsthed.
Hun kommer med stor sandsynlighed aldrig i nærheden af at føre en normal samtale igen.
Chief 1 har dog et spinkelt håb for hende.
- Mit eneste lille, ydmyge håb i denne her situation er, at der i hvert fald ikke er noget mørke inde hos hende mere, at der ikke er nogen dæmoner derinde. Det er det eneste lille lyspunkt, man kan finde i den her tragedie; at nogle af de der fuldstændigt sindssygt dystre forestillinger og tanker er væk. Det håber jeg virkelig.
Den ansatte, som begik overgrebene mod Rebekka Elnegaard Wiede på Frederiksberg Hospitals lukkede, psykiatriske afdeling, blev i marts 2023 idømt to års ubetinget fængsel.
Se dokumentaren ’Hold mig fast. Før jeg forsvinder’ lige nu på TV 2 PLAY.