Kemikalier fra bildæk fundet i drikkevand på Sjælland

Forskere ved Københavns Universitet har fundet over 400 forskellige kemikalier i drikkevand på Sjælland. Flere stoffer kan være sundhedsskadelige.

I Danmark har vi en forestilling om, at det vand, vi henter op fra undergrunden, er krystalrent og lige til at drikke. Den opfattelse er dog blevet udfordret de seneste år, ikke mindst på grund af jagten på pesticidrester og talrige fund af de potentielt sundhedsskadelige PFAS-kemikalier i drikkevandsboringer.

Men PFAS er langt fra den eneste form for kemikalier, der findes i grundvandet.

I en undersøgelse offentliggjort i det internationale tidsskrift Environmental Pollution påviser forskere ved Københavns Universitet over 100 forskellige kemikalier i vandet fra to vandværker og over 400 kemikalier i vandet fra et tredje vandværk på Sjælland.

Stofferne er fundet ved at bruge en bred målemetode, der alene ser på, om stofferne findes i vandet, men som ikke giver et bud på, hvor høje koncentrationerne er.

Ni af de stoffer, som forskerne fandt, kan have negative helbredseffekter. Det drejer sig blandt andet om melamin, der bruges i fremstillingen af hård plast, og som kan give nyre- og blæreskader, og TCP, som kendes fra insektmidler og kan være kræftfremkaldende.

- En af de ting, som vi bør være klar over som moderne mennesker, er, at når vi laver en masse aktivitet, der involverer kemikalier ovenpå vores vandressourcer, så ender nogle af stofferne altså nede i grundvandet, siger professor Jan H. Christensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Rester fra bildæk i vandet

Forskerne fandt også en række stoffer, som ikke tidligere er blevet fundet i grundvandet herhjemme – eller noget andet sted i verden for den sags skyld.

Et af stofferne er benzothiazol, der anvendes i bildæk, og som mistænkes for at være sundhedsskadeligt, fordi stoffet har vist sig at have en høj giftighed i celletest.

- Jeg synes, at det er ubehageligt. Bildæk er potentielt en kæmpe forureningskilde. Prøv at forestille dig, hvor mange dæk, der slides op på vejene og dermed afgiver mikropartikler. Og når der kommer et ordentlig regnskyl, så siver det ned og ender i sidste ende i drikkevandet, siger professoren.

Prøv at forestille dig, hvor mange dæk, der slides op på vejene og dermed afgiver mikropartikler

Jan H. Christensen, professor ved Københavns Universitet

Han mener, at kemikalier fra bildæk kan blive noget af det, myndighederne er nødt til at holde øje med i fremtiden. Ikke alene findes stofferne på vejene, men de anvendes nu også i stort omfang på kunstgræsbaner.

- Disse fodboldbaner består i bund og grund af fræsede bildæk, som man spreder udover et stort overfladeareal. Hver gang det regner, vil stofferne kunne sive ned gennem jorden, siger Jan H. Christensen.

EU-Kommissionen foreslår faktisk et totalforbud mod netop gummigranulat som fyldstof på kunstgræsbaner, men den danske regering bakker ikke op om dette.

Bør teste bredere

Trods fundet af over 400 forskellige kemikalier i en enkelt drikkevandsprøve fra et dansk vandværk, mener professoren ikke, at der er grund til bekymring nu og her. Det skyldes, at undersøgelserne ikke viser noget om koncentrationerne af stofferne.

- Man kan også dø af at spise for meget salt, det skal vi huske. Vores screeningsværktøjer identificerer stofferne, men du skal også finde ud af, hvor meget der er af de enkelte stoffer. Det er en af de ting, vi har anbefalet med denne undersøgelse, siger han.

Man kan også dø af at spise for meget salt, det skal vi huske

Jan H. Christensen, professor ved Københavns Universitet.

Både Jan H. Christensen og hans kollega på undersøgelsen, adjunkt Selina Tisler, mener, at vandværkerne bør teste for en bredere vifte af kemikalier herhjemme. I dag tester man kun vandet for en udvalgt skare af kendte stoffer.

- Mange af de stoffer, vi fandt, vil ikke dukke op i en målrettet søgning som dem, man udfører i dag. Og så tænker man ”ok, vandet er rent”. Men i virkeligheden er der blot andre stoffer i vandet, forklarer Selina Tisler.

Problematiske stoffer fundet i drikkevand på Sjælland

  • Melamin – kan stamme fra hård plast og rengøringsmidler. Kan give nyre- og blæreskader og er hormonforstyrrende.
  • 4-chlor-benzensulfonsyre – kan stamme fra industrikemikalier.
  • Trifluoromethansulfonsyre (TFMS) – bruges i brandslukningsskum. Kan give fysiologiske forandringer i tarmbakterier hos pattedyr.
  • Tris(1,3-dichloroisopropyl) phosphate (TDCPP) – bruges bl.a. som flammehæmmere, pesticider og blødgørere. Hormonforstyrrende.
  • Benzothiazol-2-sulfonat – bruges bl.a. i bildæk. Høj giftighed i celletest.
  • Pyrimidinol – muligvis nedbrydningsprodukt fra et pesticid.
  • 4-nitrophenol – bruges bl.a. som insektmiddel. Kan give alvorlige sundhedsskader.
  • 2,4,6-Trichlorophenol (TCP) – bruges i industriprodukter. Kan være kræftfremkaldende.
  • 2,5-dichlorobenzensulfonsyre – kan stamme fra industrikemikalier.

Kilde: Københavns Universitet.

Forskerne mener, at en bred screening vil være en bedre metode end den tjekliste, man søger efter i dag.

- Hvis man tester bredere, kan man jo finde ud af, hvad der ellers er i drikkevandet, siger Selina Tisler.

Koncentrationen er vigtig

I Miljøstyrelsen er man grundlæggende enig i, at der med fordel kunne testes bredere for flere problematiske stoffer i drikkevandet.

- Man vil helt sikkert kunne finde flere stoffer i det danske grundvand end dem, der rutinemæssigt analyseres for, siger kontorchef Per Schriver fra Miljøstyrelsen.

Han tilføjer, at listen over stoffer, der skal testes for, løbende bliver udvidet.

- De massescreeninger, Miljøstyrelsen har gennemført de seneste år, har tilføjet ti pesticidstoffer til listen, siger han.

Man vil helt sikkert kunne finde flere stoffer i det danske grundvand end dem, der rutinemæssigt analyseres for

Per Schriver, kontorchef i Miljøstyrelsen,

Styrelsen ser et potentiale i den form for screeninger, som Københavns Universitet har udført og forventer, at metoderne vil få en større udbredelse, når de er færdigudviklede.

Faktisk gennemførte Miljøstyrelsen i 2022 selv en lignende screening af 80 grundvandsprøver. Resultaterne af denne screening er dog ikke klar til offentliggørelse endnu.

Fundet af over 400 kemikalier i vandet på Sjælland er dog ikke noget, der giver anledning til aktuelle ændringer i testkravene til vandværkerne.

- Det er vigtigt ikke kun at forholde sig til tilstedeværelsen af et stof, men også til koncentrationen, da det er afgørende for en eventuel skadevirkning, siger kontorchef Per Schriver.

Anonyme vandværker

Det er fortroligt præcis hvilke vandværker, Københavns Universitet har testet drikkevandet fra, men de tilhører alle det fælleskommunale selskab Novafos, der forsyner borgerne i ni nordsjællandske kommuner med drikkevand.

I Novafos har resultaterne fra Københavns Universitet vakt til eftertanke.

- Selvfølgelig bliver vi bekymrede, når der bliver fundet så mange forskellige stoffer i grundvandet. Det skal vi gå videre med, men det bliver en lang og kompleks proces, siger Bo Lindhardt, der er vicedirektør og vandchef i Novafos.

Han forventer, at der fremover vil dukke endnu flere stoffer op i selskabets grundvand.

- Vi er nok på et niveau, hvor vi bliver nødt til at sige: ”Sådan er det”. Der er en meget lav baggrundskoncentration af disse miljøfremmede stoffer, og det bliver der ved med at være i rigtig lang tid, siger Bo Lindhardt.

Selvfølgelig bliver vi bekymrede, når der bliver fundet så mange forskellige stoffer i grundvandet.

Bo Lindhardt, vicedirektør i Novafos.

Han er ikke urolig for forbrugernes sundhed.

- Grundvandet har en lang hukommelse, der gør, at vi bliver ved med at se stofferne, men vi er efter alt at dømme nede i nogle niveauer, som ikke umiddelbart giver anledning til alvorlig bekymring, siger han.

Novafos efterlyser mere viden om helbredseffekterne af de stoffer, der er blevet fundet. Men selskabet har ikke planer om en generel rensning af alt sit drikkevand.

- Vi kan rense et stor antal af disse stoffer væk forholdsvist billigt med kulfiltre, men der vil være en sidste portion af stoffer, der bliver rigtig svær at fjerne. Og så længe vi ikke kender den sundhedsmæssige effekt, vil det ikke give mening, siger vandchefen.