Kommentatorer afblæser storkonflikt – tegner til "forventet ja"
Overenskomstforhandlinger blev tilbage i januar kaldt "de vanskeligste i mange år", men nej-siden har haft svært ved at blæse til storm.
Det ligner et ja. Og måske bliver det også et "ja", når forligsmand Jan Reckendorff onsdag offentliggør resultatet af en urafstemning for de nye overenskomster.
Dermed er der heller ikke tegn på, at danskerne står over for en omfattende konflikt.
- Alle forventer, at det bliver et ja, siger erhvervskommentator Henny Christensen, der også er redaktør på TV 2.
Det er i alt cirka 400.000 lønmodtagere samt arbejdsgiverne fra Dansk Industri (DI), der har stemt om en ny overenskomst.
- Overenskomsterne er blevet modtaget relativt positivt, og nej-bevægelsen har været nærmest usynlige, og der har ikke været en samlet nej-front, siger Henny Christensen.
Harmonisk udfald på vanskelige forhandlinger
Udfaldet ligner dermed et harmonisk udfald på det, der ellers blev betegnet som "de vanskeligste forhandlinger i mange år" tilbage i januar.
OK23 blev skudt i gang på et bagtæppe af tårnhøj inflation og faldende realløn. Den er i høj grad blevet udhulet af, at der i 2022 har været en historisk høj inflation, som har svækket købekraften.
TV 2s finanskommentator Ole Krohn siger, at der har været en gensidig forståelse af, at der skulle penge på bordet for at tilfredsstille lønmodtagerne.
- Arbejdsgiverne har skullet til lommer for at imødegå den reallønstilbagegang, der har været, siger Krohn.
Ikke bare hvid røg
Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser en lønvækst i Danmark på over tre procent i første kvartal, hvilket er omkring de højeste niveauer siden 2009.
Men trods den udvikling er reallønnen – altså lønnen korrigeret for inflation – stadig faldet med 4,2 procent på bare et år.
Det er dog ikke alle faggrupper, der forventes at sende hvid røg mod den blå forårshimmel.
- Man skal altid holde øje med, hvad 3F'erne stemmer. I Byggegruppen er der tradition for at vælte resultatet af forhandlingerne ned ad brættet sådan cirka hver anden gang, siger Henny Christensen.
Et af forhandlingernes store temaer har været lønforskelle mellem danske og udenlandske byggeriarbejdere – herunder frygt for lønpres på danske ansatte.
Det er også slået igennem i aftalen, hvor man har indført et nyt boligtillæg til udenlandske medarbejdere. Dem på mindsteløn får 25 kroner i timen i tillæg i op til tolv måneder.
- Det bliver spændende at se, om byggebranchen kvitterer for det, for de har i årevis talt for at bekæmpe det, man kalder social dumping, siger Henny Christensen om fænomenet, hvor udenlandsk arbejdskraft tager arbejde til en langt lavere løn end deres danske kolleger.
Selvom nej-kampagnen ikke er lykkedes med at finde fodslag eller skabe opbakning til deres synspunkter, er det stadig uvist, om det er lykkedes at sikre lønmodtagerne så meget mere i posen, at der er tale om reel fremgang.
- Der er stadig meget høje inflationstal, og selvom lønfremgangen kan hedde 10-12 procent over to år, så er det stadig spørgsmålet, om det dækker omkostningerne fra energi, fødevarer, og hvad man ellers har, siger Ole Krohn.