Forskere ser klar effekt af omstridt 24-års regel

Ifølge ny forskning har 24-års reglen virket efter hensigten. Unge minoritetskvinder gifter sig senere.

En omstridt regel har ført til en radikal ændring af livsvilkårene for unge minoritetskvinder.

Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden, skriver Berlingske i mandagens avis.

24-års reglen, son den hedder, blev indført i 2002 som del af en strammere udlændingelov under stor modstand fra dele af venstrefløjen.

Dengang var det Anders Fogh Rasmussen fra Venstre, der sad på statsministerposten.

Ifølge forskningen gifter kvinderne sig og får børn senere, siden reglen er blevet indført. Derudover uddanner de sig mere, og de gifter sig oftere med en, de har mødt i Danmark.

Reglen forhindrer ikke unge i at gifte sig med hvem de vil, men forhindrer ægtefællen i at komme til Danmark, før begge er over 24 år, skriver avisen.

- Det er især en markant ændring for unge kvinder fra ikke-EU lande. Den logiske forklaring er, at der for dem var en særlig tradition for, at man giftede sig tidligt med en fra sit oprindelige hjemland. Derfor slår reglerne særligt igennem for dem, siger Marie Louise Schultz-Nielsen til avisen.

Hun er seniorforsker og projektchef ved Rockwool Fonden.

Øjeblikkeligt fald efter regel

Forskningen fra Rockwool Fonden viser, at der med reglens indførelse skete et øjeblikkeligt fald i andelen, som giftede sig.

På længere sigt skete der en halvering i andelen af kvinder fra ikke-EU lande, der var gift som 25-årige:

60 procent af de sidste årgange før 24-års reglen gift som 25-årige.

Imens var 30 procent af de første årgange efter 24-års reglen gift som 25-årige.

Når forskerne renser tallene for andre faktorer, konkluderer de ifølge avisen, at 24-års reglen er hovedårsagen til halveringen.

Ud af det samlede fald i andelen af gifte på 30 procentpoint skyldes de 19 procentpoint reformen. Samme mønster ses blandt 30-årige.

Dog er reformeffekten her lidt mindre.