Minister advarer om ny krise – vil flytte "flygtningekø" til et sted udenfor Europa
Europa står over for en ny migrantkrise, og regeringen har allieret sig med syv andre EU-lande med en advarsel om et asylsystem i sammenbrud.
Presset fra flygtninge og migranter på EU’s grænser er tæt på 2016-niveau, da migrantkrisen var på sit højeste.
Nogle lande i EU står endda med flere flygtninge end dengang.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) advarer derfor nu om en ny migrantkrise.
- Det, vi kan se i en række lande, er, at der ikke er ressourcer til at administrere og behandle alle de ansøgninger, der kommer. I et land som Østrig fik man 110.000 flygtninge sidste år og mange var fra lande, hvor man næsten aldrig får asyl, siger han til TV 2.
Flygtninge med kurs mod et europæisk land skal ifølge ministeren ikke sidde i flygtningecentre og vente under en længerevarende sagsbehandling.
En del af løsningen på det, Kaare Dybvad kalder en ny migrantkrise, er ifølge S-ministeren at samle flygtningene udenfor EU.
- Vi tror, en del af løsningen er at lave en kø uden for EU, som man så kan stille sig op i. Og hvis man så har lovligt ret til asyl, så får man det i Europa, og hvis man ikke har det, så får man det ikke, siger Kaare Dybvad.
Fælles brev til Bruxelles
I 2022 var der ifølge den europæiske grænse- og kystvagt 330.000 irregulære grænsekrydsninger i EU, og de nyeste tal viser, at niveauet ikke er aftaget i 2023.
Regeringen har sammen med en række andre EU-lande for nylig sendt et brev til EU-kommissionen i Bruxelles med en advarsel om et yderst presset asylsystem. Samtidig opfordrer man til at bremse den tiltagende strøm af flygtninge.
Ministeren peger på, at der nu bliver "åbnet" nye flygtningeruter, blandt andet via Serbien og Belarus.
Ifølge Frontex, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, er der fire nøglepunkter i udviklingen det seneste år.
- Der blev registreret 330.000 ulovlige grænsekrydsninger i 2022, det højeste tal siden 2016.
- 45 procent af dem kom via Balkan-lande.
- Den højeste stigning var via det vestlige Balkan og det østlige Middelhavet.
- Hovedparten af flygtninge kom fra Afghanistan, Tunesien og Syrien.
Tilbage til Middelhavet
I de første måneder af 2023 er der dog en tendens til, at trafikken er begyndt at vende tilbage til Middelhavet.
Det billede genkender TV 2s korrespondent Eva Ravnbøl i Italien, hvor den enorme kystlinje ud mod netop Middelhavet lokker risikovillige flygtninge til.
- Tallene lige nu er foruroligende i forhold til sidste år og året før. Der kommer især mange fra Tunesien, fordi der er ustabilt, og landet økonomisk er meget presset, siger Eva Ravnbøl.
Tidligere på året mistede 78 migranter livet, da de drukende ved et forlis ud for Calabrien i Syditalien.
Ministerpræsident Giorgia Meloni har måttet erkende, at sidste års valgløfter om at sætte prop i flygtningestrømmen er sværere end som så.
- Flygtningecentre på Lampedusa og Sicilien er overfyldte i øjeblikket. Italien har travlt med først at redde dem, sende dem til lægeundersøgelse og så fordele dem i landets 20 regioner på særlige modtagecentre, fortæller Eva Ravnbøl, som siger, at italienerne ikke kan bære billeder af druknende migranter.
- Italienerne fra både højre- og venstrefløjen mener, at det burde være et fælleseuropæisk anliggende og ikke et nationalt anliggende, siger hun.
Affære på europæisk plan
Regeringen efterspørger, at der bliver taget affære på europæisk plan.
- Det er vigtigt, at vi laver et system, så de, der reelt er på flugt, kommer først i køen. Det skal man lave på europæisk plan, siger Kaare Dybvad.
Onsdag har Giorgia Meloni og Spaniens premierminister Pedro Sanchez holdt møde i Rom netop for at diskutere flygtningekrisen i et europæisk lys.
- Vi er nødt til at skubbe på begrebet solidaritet, og Spanien vil fokusere på dette i anden halvdel af 2023, lød det fra Pedro Sanchez ifølge Agenzia Nova.
Spanien bakker op
Spanien overtager EU-formandskabet, når Sverige ved udgangen af juni overgiver depechen. Også Pedro Sanchez taler for en løsning på tværs af EU.
- Mange lande har erkendt, at ulovlig immigration er et europæisk problem, der kræver et europæisk svar af politisk karakter, men der er brug for ressourcer, siger den spanske premierminister.
Selv om flygtningestrømmen er voksende på europæisk niveau, er den sværere at aflæse herhjemme.
Sidste år søgte 4597 personer asyl i Danmark. Langt størstedelen af disse var ukrainere.
I årets første par måneder har kun 466 flygtninge søgt om asyl i Danmark. Blandt disse var primært afghanere og syrere.