Inflationen i eurozonen falder - men cheføkonom ser alligevel grund til bekymring
Inflationen i eurozonen falder endnu engang i marts. Tal fra Eurostat indikerer, at den lander på 6,9 procent.
Inflationen i de lande, som har euroen som valuta, forventes at blive 6,9 procent i marts.
Det viser tal fra Eurostat.
Det et fald fra februar, hvor inflationen blev opgjort til 8,5 procent.
En god og en dårlig nyhed
Der er både gode og dårlige nyheder i de nye tal, mener Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
- Den gode nyhed er, at inflationen falder klart mere end ventet og at den falder i alle lande. Den dårlige nyhed er, at kerneinflationen gik lidt frem, skriver han i en kommentar.
Kerneinflationen henviser til prisstigningerne, når man ikke regner energi- og fødevarepriser med.
I marts forventes kerneinflationen i eurozonen at stige marginalt fra 5,6 procent til 5,7 procent.
- Vi ser at kerneinflationen fortsætter med at stige. Det tror jeg vækker lidt bekymring nede i Den Europæiske Centralbank, fordi det viser at den her inflation er ved at bide sig fast, siger Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, til TV 2.
Det skal gøre ondt, mener cheføkonom
Ifølge Helge Pedersen gør den stigende kerneinflation, at renten formentlig også skal højere op.
Det seneste år har centralbanker over hele verden, inklusiv Den Europæiske Centralbank, der holder til i Frankfurt og som er styrende for hele Eurozonen, ellers hævet renterne i et historisk tempo for at få inflationen ned.
- Jeg tror stadig at man vil sætte renten op i Frankfurt. Vi ligger nu på 3 procent, og det er min klare forventning, at vi skal op på 3,5-3,75 procent før ECB begynder at bremse op, siger Helge Pedersen til TV 2.
Fordi den danske krone er bundet op på Euroens værdi, følger Nationalbanken mere eller mindre taktfast rentepolitikken fra ECB. Så når Den Europæiske Centralbank hæver renten, følger man i Danmark typisk med.
En højere rente er i udgangspunkt godt nyt, hvis man kigger isoleret på den rente, bankerne tilbyder for at have penge stående. Det, der kaldes en indlånsrente.
Omvendt betyder en højere rente også, at det typisk bliver dyrere for boligejere med fleksible boliglån.
Helge Pedersen, centralbankerne risikerer vel også at gøre ondt værre med de høje renter, for det gør det jo bare endnu dyrere at klare betalingerne for almindelige mennesker?
- Det er præcis det, der er målet. Det skal blive lidt sværere for almindelige mennesker at klare betalingerne, fordi man skal dæmpe efterspørgslen i samfundet. Det er faktisk sådan, man forsøger at få inflationen ned.