Fagforeninger er "enormt bekymret" over pensionstendens – nu skal ministeren stå skoleret
FOA frygter, at manglen på arbejdskraft medfører flere afslag på ansøgninger om seniorpension.
Reglerne er ikke blevet lavet om, og kravene er stadig de samme.
Alligevel bliver der i dag givet markant flere afslag på ansøgninger om seniorpension end tidligere, og det får nu både fagforeninger og politikere til at undre sig over, hvad årsagen er.
- Vi oplever, at det bliver sværere og sværere at få tilkendt seniorpension. Nogle af de afslag, der kommer nu, er uforståelige, så vi hjælper vores medlemmer en del mere, end vi gjorde tidligere, siger Kenneth Kirkeby, der er socialrådgiver i fagforbundet 3F, til TV 2.
I et andet af landets største fagforbund, FOA, er forundringen mindst lige så stor, og nu er sagen også rykket ind på Christiansborg.
Markant flere afslag
Debatten om seniorpension kommer efter, at TV 2 torsdag kan fortælle, at der bliver givet stadig flere afslag på ansøgninger om seniorpension.
I 2020 blev der kun givet syv afslag for hver 100 ansøgninger om seniorpension. Men året efter overgik ansvaret for at tilkende seniorpension fra kommunerne til den såkaldte Seniorpensionsenhed under ATP, og siden er der blevet givet markant flere afslag.
I 2021 og 2022 blev der således sagt nej henholdsvis 25 og 30 gange, hver gang der var 100 ansøgninger.
Særligt i slutningen af året i 2022 blev der hyppigt sagt nej, og i årets tre sidste måneder var der 37 afslag ud af hver 100 ansøgninger.
En lille mistanke
Det er denne udvikling, der får flere af landets største fagforeninger til at råbe op.
Ifølge FOA's forbundssekretær Maria Klingsholm tyder tendensen nemlig på, at "der er kommet nogle stramninger", når ansøgninger om seniorpension bliver behandlet.
Hun understreger, at ændringen ikke skyldes, at reglerne er blevet lavet om.
- Man kan ikke lade være med at få en lille mistanke om, at hele den her snak om, at vi mangler arbejdskraft ude på vores arbejdspladser, på én eller anden måde har fået sneget sig ind den her diskussion, siger hun til TV 2.
Hvad bygger du det på?
- Vores fornemmelse og de snakke, vi har med vores lokalafdelinger. Jeg synes, det er enormt bekymrende, at den enkeltes egen læges vurdering i højere grad end tidligere bliver tilsidesat i de her afslag.
Det er Seniorpensionsenheden under ATP, der træffer afgørelse i sager om seniorpension. Direktør Christine Schmitz har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men skriver i en mail til TV 2, at en del af forklaringen kan være, at det er blevet lettere at ansøge:
- Det har sandsynligvis haft den konsekvens, at flere søger, selv om de ikke opfylder kravene. Den primære årsag til afslag på seniorpension skyldes, at ansøgerne enten ikke lever op til kravene om beskæftigelse eller den nedsatte arbejdsevne, skriver Christine Schmitz.
Afkræver ministeren en forklaring
Også på Christiansborg vækker det stigende antal afslag opsigt.
Jeppe Søe, der er beskæftigelsesordfører for regeringspartiet Moderaterne, mener således, at der er grund til at "dykke ned i tallene".
Karsten Hønge fra SF går endnu længere og vil nu kalde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.
- Det kan ikke nytte noget, hvis det af årsager, som vi ikke umiddelbart kan se, øjensynligt bliver sværere og sværere at få tilkendt seniorpension, og derfor må ministeren i et samråd for at give en ordentlig forklaring, siger Karsten Hønge til TV 2.
Seniorpensionen blev opfundet lige inden folketingsvalget i 2019, hvor den daværende regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti gik sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Dengang var det forventningen, at cirka 17.150 personer ville benytte sig af seniorpensionsordningen i 2025, men allerede nu er flere end 23.000 danskere på seniorpension.
Det har samtidig betydet, at ordningen er blevet dyrere end beregnet.
Oprindeligt var det forventningen, at aftalen om seniorpension ville koste cirka 6,4 milliarder kroner fra 2019 til 2025, men ifølge de seneste tal fra Jobindsats har der allerede nu været såkaldte "forsørgelsesudgifter" for godt 7,5 milliarder kroner.
Som en del af regeringsgrundlaget har Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne lagt op til at sløjfe seniorpensionen og i stedet indføre en såkaldt Arne Plus-model. Flere fagforbund har dog kritiseret ordningen for at forringe vilkårene for de mest nedslidte.