Bank mener, kunstig intelligens vil koste 300 millioner jobs – dansk ekspert maner til besindighed
Vi skal tage truslen fra kunstig intelligens alvorligt, men skrue ned for dystopierne, lyder det fra dansk forsker.
Den kan skrive tekst og computerkode på ingen tid, holder aldrig fri, bliver ikke træt og skal ikke lønnes.
Kunstig intelligens (AI) er en meget attraktiv arbejdskraft, og i fremtiden kan det meget vel betyde, at mange hundrede millioner jobs, der i dag varetages af mennesker, kommer til blive erstattet.
Det mener i hvert fald den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der i en rapport offentliggjort søndag anslår, at den seneste tids landvindinger indenfor kunstig intelligens kan komme til at koste 300 millioner jobs på verdensplan.
Ifølge banken vil det særligt gå udover funktionæransatte i udviklede lande med udbredt teknologisk infrastruktur.
Ifølge rapporten fra Goldman Sachs vil kunstig intelligens ramme hårdest inden for jura og administrativt arbejde. Banken anslår, at i USA og Europa vil to tredjedele blive påvirket i "nogen grad" af såkaldt AI-dreven automatisering, mens op imod en fjerdedel af jobs vil forsvinde helt som følge af kunstig intelligens.
Økonomerne fra Goldman Sachs baserer ifølge CNN særligt deres forudsigelser på den seneste bølge af sprogmodeller, også kaldet chatbots, som eksempelvis GPT-4, som senest har trukket overskrifter for sine evner til blandt andet at skabe en funktionsdygtig hjemmeside ud fra en håndskreven note.
Det var også GPT-4, der onsdag fik Elon Musk og 1000 øvrige underskrivere til i et åbent brev at plædere for, at man sætter udviklingen af kunstig intelligens på pause. De frygter nemlig, at systemer som GPT-4 kan udgøre en fare for samfundet og menneskeheden.
Kan overtage mange opgaver
Spørger man Thomas Ploug, der er professor i AI-etik ved Aalborg Universitet, er det berettiget at være bekymret for, at AI-værktøjer kan give os mennesker udfordringer inden for en overskuelig årrække. Særligt, når det kommer til beskæftigelse.
Værktøjerne er nemlig allerede i brug i forskningen, hvor den skriver dele af artikler, og medier som blandt andet amerikanske Buzzfeed har taget GPT-4 i brug til at skrive indhold.
Helt konkret er det Thomas Plougs vurdering, at GPT-4 og lignende teknologier i første omgang vil kunne overtage opgaver, der handler om at generere tekst og kode. Det er nemlig noget, som den allerede i dag kan gøre utroligt hurtigt og med ret stor træfsikkerhed, og dermed vil mennesker kunne spare arbejdstimer.
Alligevel maner Thomas Ploug dog til besindighed. Han understreger først og fremmest, at systemerne er fejlbarlige, som der også har været flere eksempler på.
- Der er ingen tvivl om, at AI vil udgøre en udfordring for arbejdsmarkedet. Men jeg tror ikke så meget, vi kommer til at se, at teknologi vil erstatte mennesker, så meget som de vil redefinere, hvad arbejde er for mennesker, siger han.
Kunstig intelligens rejser altså ifølge ham ikke spørgsmålet om, hvorvidt vi mennesker også fremover vil arbejde – men hvilken slags arbejde, vi skal have.
Store spørgsmål – men drop dystopierne
Ifølge Thomas Ploug er det store etiske spørgsmål, de her værktøjer rejser, nemlig større end jobtab i enkelte sektorer på den korte bane.
- Det underliggende problem er, hvordan vi får plads til mennesket. Her er en teknologi med potentialet til at kunne erstatte mennesket på nogle substantielle punkter. Det rejser spørgsmål om, hvad vi vil med vores kreativitet, og hvad der er meningsfuldt for os mennesker, siger han.
Selvom AI rejser store spørgsmål, mener Thomas Ploug dog, at man bør dysse ned for dystopitankerne.
- Selvom det går hurtigt, og teknologien vil ramme i mange sfærer af vores liv, er der ingen grund til dommedagstanker. Den her teknologi er ikke farligere, end at vi jo selv er herre over, hvordan vi vil bruge den, siger Thomas Ploug.
- Vi skal se helt rationelt på, hvilken rolle vi som samfund ønsker, at den her teknologi skal have. Men drop det med, at det skulle være Jordens undergang, lyder det.
EU arbejder i øjeblikket på en række reguleringer af anvendelsen af kunstig intelligens – kaldet The Artificial Intelligence Act – der skal regulere, hvordan det er tilladt at anvende kunstig intelligens.
Reguleringen vil blandt andet kategorisere flere typer kunstig intelligens som "højrisiko" og indføre en række strenge krav til gennemsigtighed og menneskeligt opsyn med tjenesterne, skriver Politico.
Teknologihistoriker: Vi mennesker har altid frygtet robotterne
Debatten om, hvorvidt AI kommer til at koste millioner af jobs lyder bekendt i ørerne på teknologihistoriker og postdoc på CBS Louise Karlskov Skyggebjerg. Hun er ikke ekspert i kunstig intelligens, men har forsket i, hvordan automatisering og anden teknologisk udvikling har påvirket os mennesker.
Louise Karlskov Skyggebjerg forklarer, at vi de sidste 100 år har frygtet, at automatisering vil udløse vedvarende teknologisk arbejdsløshed i stor skala. Det har vi dog stadig til gode at se, påpeger hun.
Teknologi har gennem tiden ganske vist ført til gennemgribende ændringer – tænk på opfindelsen af bilen, flyet, computeren, betonen – af vores samfund såvel som vores arbejdsmarked. Men Louise Karlskov Skyggebjerg påpeger, at de fleste store teknologiske gennembrud dels tager tid, før de slår igennem, men også at de historisk har ført til øget vækst i samfundet – og altså ikke stagnation og arbejdsløshed.