Markant flere får afslag på seniorpension: - Jeg føler mig uretfærdigt behandlet
Det er særligt spørgsmålet om arbejdsevne, der fylder, når ansøgere får nej til at gå på seniorpension.
En stadig større del af de danskere, der søger om seniorpension, bliver afvist.
I ordningens første år, 2020, blev der tilkendt 93 seniorpensioner, hver gang 100 søgte. Sidste år var den såkaldte tilkendelsesandel faldet til 70, og særligt i slutningen af året fik mange et nej til at komme på pensionsordningen.
Det viser tal fra Jobindsats, der er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet.
- Der må være sket en fejl
En af dem, der har søgt om at komme på seniorpension uden succes, er 66-årige Svend Ellegaard fra Broby syd for Odense.
To gange har han søgt om at komme på ordningen, men begge gange er han blevet afvist. Han føler sig ellers nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedet, ligesom hans læge har vurderet, at han ikke kan passe et arbejde.
- Da jeg får afslaget, siger jeg til mig selv, at det ikke kan være rigtigt. At der må være sket en fejl. Jeg føler mig uretfærdigt behandlet, siger Svend Ellegaard, der lider af daglige rygsmerter i lænden og efterveerne af en depression.
Egentlig er han uddannet ingeniør, men de seneste år har han arbejdet som pedel, vikar og for Postnord.
Da Svend Ellegaard i 2021 ville søge om seniorpension første gang, fik han sin læge til at udfærdige en såkaldt ”generel helbredsattest”. I den skrev lægen, at han ikke så nogen behandlingsmuligheder for rygsmerterne og depressionen.
Lægen anbefalede derfor, at ”der tages stilling til fremtidigt forsørgelsesgrundlag, da jeg ikke ser resterhvervsevne tilbage”.
- Han skriver jo 100 procent, at jeg ikke kan arbejde. Og det er altså min læge, der skriver det, siger Svend Ellegaard.
Seks gange så mange afvisninger
Han tog derfor kontakt til den enhed, der skal afgøre, om personer har ret til at modtage seniorpension eller ej.
Modsat eksempelvis Arne-pension, som er en rettighed efter tilstrækkeligt med år på arbejdsmarkedet, afhænger muligheden for at komme på seniorpension af en såkaldt visitation.
Det vil sige, at man dels skal leve op til nogle krav, men det skal også vurderes, at man maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen.
Den vurdering foretages af Seniorpensionsenheden, der hører under ATP-koncernen.
Siden seniorpensionen blev indført i januar 2020, har den enhed gradvist fået mere og mere travlt.
Det første år var der således knap 9500 ansøgninger til seniorpension. Året efter var der små 1000 ansøgninger ekstra, og sidste år behandlede Seniorpensionsenheden flere end 13.500 ansøgninger om seniorpension.
Mens antallet af tilkendelser ikke var meget højere i 2022, end det var i 2020, blev seks gange så mange ansøgninger afvist, viser tallene fra Jobindsats.
ATP pointerer selv, at de overtog ansvaret for seniorpensionsordningen fra kommunerne i 2021.
Samtidig blev det gjort lettere at søge digitalt, fortæller direktør i seniorpensionsenheden, Christine Schmitz:
- Det har sandsynligvis også haft den konsekvens, at flere søger, selvom de ikke opfylder kravene, skriver hun i en mail til TV 2.
- Vi har ikke undersøgt, hvad årsagen er, men vi har lagt mærke til, at i de perioder, hvor vi har så mange ansøgninger, ofte falder sammen med, at der har været offentlig debat om seniorpension.
- Er I fuldstændig ligeglade med, hvad min læge mener?
Tallene fra Jobindsats viser også de begrundelser, der er givet i forbindelse med afslag.
I både 2020, 2021 og 2022 var ansøgernes tilknytning til arbejdsmarkedet og deres arbejdsevne de to mest almindelige årsager.
Særligt den sidste kategori, arbejdsevnen, er kommet til at fylde langt mere i afvisningerne.
Det er nemlig et krav, at man højest kan arbejde 15 timer om ugen, hvis man skal tilkendes seniorpension, og i næsten 2000 ansøgninger sidste år vurderede Seniorpensionsheden hos ATP, at ansøgeren ikke levede op til dette krav.
Ifølge Svend Ellegaard fra Fyn var det netop kravet om en arbejdsevne på maksimalt 15 timer om ugen, der spændte ben for hans ansøgninger om seniorpension.
Han fortæller, at vurderingen tog udgangspunkt i hans fuldtidsjob som skolepedel, og selvom det lå flere år tilbage i tiden, trumfede det blandt andet den helbredsattest, Svend Ellegaards egen læge havde skrevet.
- Jeg siger til dem: "Er I fuldstændig ligeglade med, hvad min læge mener?". Men de følger jo bare loven, og så kan jeg ikke få seniorpension.
I de seneste tal fra Jobindsats kan man se, at der var 23.843 personer på seniorpensionsordningen i februar 2023.
Da Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj 2019, lige inden folketingsvalget, indgik aftalen om seniorpension, blev det anslået, at cirka 17.150 personer ville benytte sig af ordningen i 2025.
Der blev samtidig afsat 6,4 milliarder kroner som en del af aftalen i perioden 2019-2025. Alene i 2020, 2021 og 2022 har der dog været såkaldte ”forsørgelsesudgifter” som følge af seniorpensionen for mere end 6,75 milliarder kroner.
Det beløb er steget med yderligere 800 millioner kroner i januar og februar i år.