Mange på Arne-pension føler sig ikke nedslidt
Ofte er det ønsket om mere tid til familien, vennerne og fritidsaktiviteter, der får danskere til at gå på pension før tid.
Helle Jørgensen har haft travlt de seneste måneder.
Efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet valgte hun i januar at gå fra på den ordning, der ofte kaldes Arne-pension.
Siden har hun dyrket yoga, spillet bordtennis og i øjeblikket går hun til floorball to gange om ugen. Selvom hun har arbejdet som maler de seneste 20 år, føler hun sig ikke nedslidt:
- Jeg har fået mere fritid, så jeg kan prøve alle de ting, jeg har gået og tænkt over. Jeg var også glad for mit arbejde, men jeg synes, at det her er bedre, for jeg har mere frihed til mig selv, siger Helle Jørgensen til TV 2.
Og hun er langt fra alene, viser en helt ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. Her svarer flere end 4 ud af 10 på Arne-pension, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” føler sig nedslidte.
Færre end 2 ud af 10 svarer omvendt, at de i ”høj” eller ”meget høj grad” føler sig fysisk nedslidte.
For de mest nedslidte
Netop spørgsmålet om nedslidning har fyldt meget i den politiske diskussion om Arne-pension – eller ret til tidlig pension, som ordningen formelt set hedder.
Da Socialdemokratiet i 2019 lancerede konturerne af det, der blev til den senere ordning, sagde partiets formand Mette Frederiksen eksempelvis i sin tale 1. maj, at det skulle være en ret til tidlig pension for ”dem, der er mest nedslidte”.
Omvendt kaldte daværende statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen forslaget for ”det største bluff i dansk politik i flere generationer”, men efter valget grundlovsdag 2019 skiftede regeringsmagten til Socialdemokratiet, og halvandet år senere vedtog Folketinget retten til tidlig pension.
I den forbindelse udtalte daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at man var nødt til at tage højde for, at nogle danskere begyndte arbejdslivet tidligere end andre, og at nogle skulle slide mere undervejs.
- Nu får lønmodtagere og selvstændige, med lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv, bedre muligheder for at trække sig tilbage, inden de er slidt ned til sokkeholderne. Det er kun retfærdigt, at vi får rettet op på den skævhed i pensionssystemet, udtalte Hummelgaard i en pressemeddelelse om ordningen, hvor de første kunne gå fra 1. januar 2022.
Mange føler sig ikke nedslidte
Men den nye analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tyder altså på, at det ofte er andet end slitage, der fylder for danskerne på Arne-pension.
Undersøgelsen er den første af sin slags og bygger på et spørgeskema, hvor næsten 1000 arnepensionister er blevet spurgt. Ud af dem er det altså lidt mere end 40 procent – 4 ud af 10 – der siger, at de ”slet ikke” eller ”i mindre grad” føler sig fysisk nedslidte.
En tilsvarende mængde angiver, at de føler sig nedslidt i ”nogen grad”, mens cirka halvt så mange – 2 ud af 10 – svarer, at de i ”høj” eller ”meget høj” grad føler sig fysisk nedslidte.
I spørgeskemaet er personerne på tidlig pension også blevet spurgt til, om de føler sig psykisk nedslidte.
Her angiver lidt mere end én ud af ti kvinder, at de føler sig psykisk nedslidte i ”høj” eller ”meget høj” grad.
Blandt mændene er det én ud af 20, der svarer således.
De vigtigste årsager
I stedet er det ofte ønsket om bedre tid til familien, vennerne og fritidsinteresserne samt muligheden for selv at bestemme, hvad dagene skal gå med, der har fået mange til at søge mod Arne-pension, viser analysen fra NFA.
- Det er ligesom mig. Jeg synes, at når man har arbejdet i så mange år, er det kun rimeligt, at man kan gå fra lidt før, siger Helle Jørgensen.
Men Helle Jørgensen, du siger jo selv, at du ikke føler dig nedslidt?
- Nej, men så har jeg været mange år på arbejdsmarkedet. Og jeg har nærmest aldrig været arbejdsløs. Så jeg synes, jeg er berettiget til det. Jeg har taget min tørn, og så må nogle andre ind i billedet.
Ifølge forskeren bag analysen, Lars L. Andersen fra NFA, viser tallene, at det ofte er alt det uden for arbejdet, der trækker folk imod en tidlig tilbagetrækning, snarere end det er arbejdet, der skubber folk ud af arbejdsmarkedet.
Undtagelsen er dog mænd, hvor cirka hver tredje har angivet, at dårligt helbred er én af de tre vigtigste årsager til, at de har valgt at gå på Arne-pension.
Langt færre end forventet
Ifølge de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet, var der februar 2023 knap 11.000 danskere på Arne-pension.
Selvom antallet er steget hver eneste måned, siden ordningen blev indført, er der markant færre, der har valgt at gøre brug af retten til tidlig pension, end tidligere forudsigelser havde forventet.
Da ordningen blev stemt gennem Folketinget i december 2020, anslog regeringen, at der ville være cirka 24.000 personer, der ville gøre brug af pensionsretten i 2022.
Tidligere er det blevet anslået, at cirka 22.000 ville benytte sig af retten til tidlig pension i 2022. Det tal skulle stige frem mod frem mod 2024, hvor tæt på 30.000 ifølge beregningerne skulle være på Arne-pension.