Dansk astronaut om ny rumrejse: - Sidst var et hotelophold. Nu bliver det mit hjem
Til august skal Danmarks eneste astronaut på sin anden mission i rummet. Den bliver radikalt anderledes fra sidste gang, og målet er Månen og Mars.
Når du for første gang åbner lågen på rumstationen og kigger direkte ned på Jorden, fortæller et sus i maven dig, at slipper du håndtaget på rumstationen, så falder du.
Og så bliver du ved og ved med at falde i mørket, til du er tilbage på Jorden igen.
Sådan beskriver erfarne astronauter deres første oplevelser med rumvandring over for Danmarks eneste astronaut, Andreas Mogensen.
I virkeligheden falder man selvfølgelig ikke.
- Hvis man giver slip, hænger man bare ved siden af rumstationen. Men synet er så unaturligt, at hjernen fortæller os, at hvis du giver slip, falder du ned. Så de nye astronauter har tendens til virkelig at holde godt fast, griner han i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast ’Dato’.
Til august får han selv muligheden for at klamre sig fast til siden af Den Internationale Rumstation (ISS), når han skal tilbringe hele seks måneder i rummet. Her får han for første gang mulighed for selv at bevæge sig rundt uden for rumstationen – det, der kaldes rumvandring.
På sin første tur i 2015 var han der i knap ti dage.
- Sidst var et besøg, et hotelophold nærmest. Nu bliver det mit hjem, siger han.
Målet er Mars
Formålet med missionen er at indsamle viden om, hvordan man i fremtiden kan rejse endnu længere ud i rummet, end det er muligt på nuværende tidspunkt.
På rumstationen skal Andreas Mogensen og hans tre kollegaer blandt andet lave forsøg med en 3D-printer, der kan printe metal. Hvis det virker, vil det ifølge astronauten skabe en mere bæredygtig tilstedeværelse i rummet fremover.
Hvis man som astronaut befinder sig i rummet og mangler en møtrik, har man et problem. Men hvis man med printeren kan producere reservedele selv, behøver man ikke få dem tilsendt fra Jorden.
Forsøgene skal i sidste ende føre til, at mennesker for første gang kan lande på Mars.
Man skulle tro, at en tur på Den Internationale Rumstation i sig selv burde være tur nok. Hvad er det, der driver dig til at ville længere ud?
- Det er uvisheden om, hvad der er derude. Den nysgerrighed, vi alle har som mennesker. Trangen til at forstå den verden, vi er en del af. Så rumstationen er kun første skridt på en længere færd ud i rummet, siger han og tilføjer:
- Næsten alle inden for rumforskning og rumfartens verden er enige om, at målet er at komme til Mars.
At kæmpe mod rumdragten
I øjeblikket forbereder Andreas Mogensen sig på sin rumrejse i Houston, Texas, hvor han bor med sin familie, og hvor NASA’s Space Center befinder sig.
Her øver han sig blandt andet på rumvandringen. En normal rumvandring varer ifølge den danske astronaut seks timer og går ud på at reparere det, der er gået i stykker uden på rumstationen.
Rumdragten, han skal have på, har en stor kasse på ryggen med blandt andet ilttanke og radioer.
- Selvom vi kalder det en rumdragt, er det måske mere korrekt at kalde det et lille personligt rumskib, for den indeholder alt, hvad der er nødvendigt for at forblive i live i rummet, fortæller Andreas Mogensen.
Det er dog ikke nogen behagelig oplevelse at have den på, fortæller han og beskriver, hvordan man som astronaut ”kæmper mod rumdragten”.
- Den er enormt stiv. Du kan kun lige bevæge dine arme og dine fingre. Efter en rumvandring på seks eller syv timer er kroppen godt og grundigt mør.
Rumvandringen øver han sig på i verdens største svømmehal i Houston i 12 meters dybde – på en 1:1-model af ISS.
Stående, liggende, svævende, flyvende
Til august er Andreas Mogensen færdig med at træne. Så går turen fra Texas til Florida, hvor rumkapslen ’SpaceX Dragon’ står.
To timer inden opsendelse placerer han sig i kapslen med sine tre kollegaer, og mellem 12 og 24 timer senere kobler de fartøjet til ISS, som det næste halve år skal være deres hjem.
Men der er ikke ligefrem hjemligt på rumstationen, fortæller Andreas Mogensen.
Han beskriver det i stedet som sterilt og rodet. Lyset er skarpt. Samtidig roder der, fordi astronauterne konstant er i gang med nye eksperimenter. Derfor skærer utallige kabler sig vej gennem de vægtløse lokaler eller er klæbet fast til væggene med velcro.
- Det er som at komme ind i et laboratorie. Der er ikke noget hyggeligt over det, ingen bløde sofaer eller stole, siger Andreas Mogensen.
Astronauterne sover i soveposer spændt fast til væggene i små sovekabiner.
Så I sover simpelthen stående?
- Stående, liggende, svævende, flyvende – der er ikke noget, der hedder op eller ned, når man er vægtløs i rummet.
Næste skridt er Månen
Efter Andreas Mogensens mission i rummet bliver næste skridt at besøge Månen igen, siger han. Der har ikke været mennesker siden 1972.
Han mener, at rummet og rumforskning de kommende år kommer til at spille en større rolle i vores samfund.
Tror du, at du kommer til at bo på Månen? Og måske på Mars?
- Jeg er næsten 100 procent sikker på, at vi inden for de næste fem til ti år kommer til at se astronauter på månen. Og så tror jeg også, at vi kommer til at se astronauter på Mars i min levetid. Det tror jeg.
Du kan høre hele interviewet med Andreas Mogensen i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.