Samfund

Erhvervslivet kritiserer Arne-ordning efter nye tal: - Vi kunne godt tænke os, at de blev lidt længere

Et malerfirma fra Bagsværd mistede i januar en medarbejder, der valgte at gå på Arne-pension. Chefen forstår beslutningen, men ærgrer sig alligevel.

Det er ikke overraskende, men det er ærgerligt.

Sådan lyder det samstemmende fra nogle af de tungeste stemmer i det danske erhvervsliv, efter at en ny analyse slår fast, at mange danskere på Arne-pension "slet ikke" eller kun "i mindre grad" føler sig nedslidte.

- Det er et problem, at vi har en ordning, der trækker sunde og raske medarbejdere ud ad arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor vi virkelig har brug for dem, siger Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri, til TV 2.

- Det er ikke sjovt at sige farvel til en god maler

En af de virksomheder, der har måttet sige farvel til en medarbejder, der benyttede sig af retten til tidlig pension, er Malerfirmaet Eskildsen fra Bagsværd, der har cirka 30 medarbejdere.

Indtil januar var Helle Jørgensen en skattet medarbejder, men hun valgte at gå på Arne-pension, da hun fik muligheden efter et langt liv på arbejdsmarkedet. I dag spiller hun floorball to gange om ugen og føler sig ikke videre nedslidt, men nyder i stedet friheden fra den tidlige pension.

Helle Jørgensens tidligere chef, malermester Dennis Eskildsen, understreger, at han godt forstår hendes beslutning om at gå fra, da hun fik mulighed for det. Alligevel ærgrer det ham:

- Pensionsordningen er der, så hvorfor ikke bruge den, hvis man har mulighed for det? Men som arbejdsgiver mangler jeg jo nu den kompetence, siger Dennis Eskildsen og fortsætter:

- Det er ikke sjovt at sige farvel til en god maler, der laver et godt stykke arbejde, og som er vellidt. Du samler ikke bare lige en ny af dem op på gaden, siger malermesteren.

Fire ud af ti på Arne-pension er ikke nedslidt

Debatten om retten til tidlig pension – eller Arne-pension, som ordningen ofte kaldes i folkemunde – er blusset op efter en ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Her er næsten 1000 Arne-pensionister blevet spurgt til, hvor nedslidte de føler sig. Flere end fire ud af ti angiver, at de ”slet ikke” eller kun i "mindre" grad føler sig fysisk nedslidte, selvom de har været mere end 42 år på arbejdsmarkedet.

Retten til tidlig pension skulle ellers være for de mest nedslidte, har det lydt fra statsminister Mette Frederiksen (S) gang på gang, men i analysen fra NFA er det færre end to ud af ti, der svarer, at de føler sig fysisk nedslidte i ”høj” eller ”meget høj” grad.

Både Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening har længe været skeptiske over for pensionsordningen, og den skepsis er ikke blevet mindre af den nye analyse.

- Det kommer desværre ikke bag på os. Det er positivt, at de her mennesker har et godt helbred, men det er ærgerligt, at de forlader arbejdsmarkedet før tid. Vi kunne godt tænke os, at de blev lidt længere, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef for Dansk Erhverv.

Vi har brug for de her mennesker, mener Dansk Industri

Retten til tidlig pension blev vedtaget af Folketinget i slutningen af 2020, og i januar 2022 kunne de første gøre brug af ordningen.

Hvad er Arne-pension?

  • Arne-pension hedder officielt ”ret til tidlig pension” og blev vedtaget af Folketinget i december 2020.
  • De første kunne gå fra i januar 2022, og kunne få enten ét, to eller tre års tidligere pension end deres folkepensionsalder ellers tilsagde.
  • Antallet af år på arbejdsmarkedet er afgørende for, om man kan få Arne-pension eller ej. I øjeblikket skal man have arbejdet i mindst 42 år fra man er 16 til 61 år for at være berettiget til Arne-pension.
  • Har man arbejdet mere end 42 år i perioden, stiger antallet af år, man kan være på Arne-pension.
  • Detaljerne er sat til at ændres over tid. I 2026 skal man eksempelvis have været på arbejdsmarkedet i mindst 43 år, men til gengæld forlænges udregningsperioden også fra 16-61 år til 16-62 år.
  • Det maksimale beløb, man kan få på Arne-pension, er 14.008 kroner per måned i 2023. Beløbet afhænger af ens pensionsopsparing, og pengene bortfalder helt, hvis man har en pensionsopsparing på cirka fem millioner kroner.

Ifølge de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet var der cirka 11.000 danskere på Arne-pension i februar 2023.

Det fremgår ikke af tallene, hvor mange af dem der kom direkte fra arbejdsmarkedet, men regeringen har tidligere anslået, at cirka hver fjerde Arne-pensionist ville komme fra beskæftigelse.

I en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) blev det sidste år anslået, at virksomheder i Danmark kunne ansætte cirka 70.000 ekstra sæt hænder, hvis de kunne finde de rette medarbejdere.

Vores indtryk er, at jo flere tilbagetrækningsordninger der er, desto flere forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef for Dansk Erhverv.

Ikke desto mindre sætter antallet af beskæftigede i Danmark rekord måned efter måned. Ifølge de seneste tal var der 2.976.900 lønmodtagere i januar.

- Det er tydeligt, at der er nogle velfungerende og raske mennesker, der er gået tidligt på pension her, og vi står virkelig og har brug for medarbejdere ude i virksomhederne, siger Steen Nielsen fra Dansk Industri.

Men Steen Nielsen, der er cirka 11.000 på Arne-pension. Det er jo ikke særligt mange i det store spil, så er det overhovedet værd at beskæftige sig med?

- Der er 11.000 på Arne-pension lige nu, og tallet er stigende. De 11.000 kunne vi bestemt godt bruge ude i virksomhederne og på arbejdsmarkedet.

Organisationer vil have ordninger kigget efter

I stedet ser erhvervsorganisationerne gerne, at politikerne genoverveje de tilbagetrækningsmodeller, der lige nu findes.

Står det til Dansk Erhverv, er der således ikke brug for både efterløn, Arne-pension, seniorpension, flexjobordningen og førtidspension.

- Vores indtryk er, at jo flere tilbagetrækningsordninger der er, desto flere forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, siger Peter Halkjær.

Selvom Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening også gerne så, at flere af pensionsordningerne blev kigget grundigt efter i sømmene, tror han dog ikke, at det er realistisk på nuværende tidspunkt:

- Hvis der måtte blive et flertal for at pille ved ordningerne, så har vi ikke lagt skjul på, at både efterlønnen og tidlig pension er to ordninger, man bør kigge på. Men det er bare ikke der, vi er lige nu, lyder analysen fra Erik Simonsen, der er vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening.