Pressemøde om udfordringer på kræftområdet

Livebloggen lukker nu. Tak for at læse med. 

Pressemødet med sundhedsminister Sophie Løhde (V) er slut. 

De store linjer er, at hun er chokeret over historierne om patienter, der ikke har fået behandling efter reglerne.

Derudover iværksætter hun fem initiativer som en del af en genopretningsplan. 

Det er centralt at undersøge, om problemerne er afgrænset til Aarhus Universitetshospital, eller om der også er tale om andre hospitaler og regioner. 

Sophie Løhde afviser at svare på, hvilke politikere der er skyld i, at det er gået så galt.

- Jeg kan ikke sidde og pege på en navngiven politiker, og jeg står her som minister med den største alvor for at sikre, at de patienter får rettidig kræftbehandling. Uagtet er der sket betydelige løft af kræftområdet. Og det må ikke sættes over styr. 

Hun bliver derefter spurgt til regionernes rolle i sagen. 

- Jeg forventer, at regionerne løfter det betydelige ansvar på området, uanset om problemet begrænser sig til Aarhus Universitetshospital eller er større, siger hun og tilføjer, at "regionerne har en væsentlig opgave og ansvar". 

Hvorfor indfører I ikke skærpet indberetningspligt?

- Jeg må konstatere, at  for dem, det her handler om, er det jo ikke det, der er det interessante. Det interessante er, at der er en lang række patienter, der ikke er blevet opereret i tide. Så kan man diskutere, om man fulgte praksis. Uanset hvad, er det stadig fejlagtig indberetning, der er sket, fordi patienterne har fået forkert og dermed ulovlig information, siger Sophie Løhde. 

Hun siger, at skærpet indberetningspligt ikke bliver foreslået i dag, fordi de ikke havde "supergode erfaringer" med de tal, der kom ud af det, da der sidst kom skærpet indberetningspligt. 

- Jeg går ikke så meget op i, hvad barnet hedder, men at der kommet nogle tidstro data – og data, man kan stole på – ud af det, siger hun. 

Sophie Løhde siger, at der er "leveret betydelige fremskridt på kræftområdet".

- Og vi har alle nok gået i en tro om, at det så okay ud. Der har været enkelte problemer enkelte steder, men kræftområdet var sådan set i god gænge. Og så viser det her sig nu, at det her formentlig – og slet ikke på Aarhus Universitet – ikke er et retmæssigt billede, siger hun. 

- Den samlede gennemgang skal laves hurtigt, så vi kan sætte ind med konkrete indgreb. For vi vil ikke acceptere, at vi kommer tilbage som det var i 00'erne, og patienter søgte til Tyskland og andre steder. Det må ikke ske. 

TV 2s reporter på stedet spørger Sophie Løhde til, hvad disse initiativer vil bidrage til i sundhedssektoren, eftersom at det ikke er noget nyt, at en politiker vil forbedre netop det område. 

Da du var i opposition, ville I i Venstre sætte seks milliarder af til sundhedsområdet, Mette Frederiksen (S) ville have 1000 nye sygeplejersker. Hvornår sker der noget?

- Det her handler ikke kun om at afdække, men vi har en forpligtelse til at få alt frem i lyset, såfremt der måtte gemme sig problemer. Ikke kun på Aarhus Universitetshospital, men også andre steder, siger Sophie Løhde og tilføjer, at hun ikke kan afvise, at der ikke er behov for flere initiativer. 

Sundhedsministeren bliver spurgt til, hvorfor hun mistænker, at lignende er sket andre steder. 

- Baggrunden er, at jeg bliver dybt bekymret for, hvordan noget kan have foregået over en længere periode på AUH, uden at nogen har sagt noget, siger Sophie Løhde og tilføjer:

- Derfor håber jeg ikke – men man kan jo frygte – at der ligger andre sager andre steder. Så skal det frem i lyset, for det er kun på den måde, at vi kan handle på det. 

Sophie Løhde afslutter sine indledende bemærkninger med ordene:

- En ting ligger fast: De maksimale ventetider på kræftområdet er en helt grundlæggende rettighed, man som kræftpatient har ret til. 

Derefter åbnes der for spørgsmål fra de fremmødte journalister.

De fem initiativer, som Sophie Løhde præsenterer, er følgende:

• En faglig gennemgang af ventetider og ressourcer på kræftområdet. 
• En styrkelse af, at reglerne skal overholdes.
• En forbedring af indberetninger til sundhedsmyndighederne.
• De pågældende patienter skal have den nødvendige vejledning i at søge erstatning.
• Nedsættelse af en politisk taskforce, der skal følge genopretningen tæt. 

Regionen har en klar handlepligt, når det kommer til at sikre patienten et rettidigt behandlingstilbud, og kan de ikke det, skal regionen informere om det. Det slår Sophie Løhde fast. 

Sundhedstyrelsen har inden pressemødet holdt møde med Region Midtjylland og har flere spørgsmål. 

- Vi skal til bunds i sagen. I Region Midtjylland og i alle andre regioner, lyder det. 

Alle fem regioner skal indkaldes til et møde, og sundhedsministeren præsenterer en genopretningsplan med fem initiativer på området. 

Pressemødet går i gang med sundhedsminister Sophie Løhde (V). 

- Det er en meget alvorlig sag, der er kommet frem de seneste dage om Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. 

- Jeg er dybt rystet og meget berørt over de historier, patienter har fortalt om deres forløb. Om de enorme konsekvenser, det har. Det er ubærligt og uacceptabelt. 

Kort inden pressemødet går i gang, møder TV 2 Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Mette Thiesen. 

- Det her er en sag, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen, knuser mit hjerte og gør mig rasende, siger sundhedsordføreren. 

Hun kræver, at det skal afdækkes, om lignende sker andre steder i landet. 

- Danskerne fortjener langt bedre, siger hun. 

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har indkaldt til pressemøde klokken 14. 

Pressemødet kommer til at handle om udfordringer på kræftområdet, står der i invitationen. 

Følg med her i livebloggen og på TV 2 NEWS.  

Direktøren på Aarhus Universitetshospital erkender over for DR, at de omtalte kræftpatienter har fået forkert besked om deres mulighed for at blive opereret i udlandet. 

Afdelingen på Aarhus Universitetshospital er den mest specialiserede i landet, og hvis afdelingen ikke kan tilbyde en patient en operation inden for to uger, har patienten ret til at blive henvist til en operation i udlandet, hvis vedkommende ønsker det. Men det er ikke sket. 

Ifølge mediet er lægerne på afdelingen blevet instrueret i at sige til patienterne, at de vil undersøge, om det er muligt at blive opereret i udlandet. Hvis patienterne takkede ja, mistede de deres plads på venteliste til en dansk operation. 

- Der har været en forkert instruks i afdelingen, og det er tydeligt, at der er nogle patienter, der ikke er blevet informeret korrekt om deres rettigheder, siger Claus Thomsen, hospitalsdirektør, til DR. 

Sagen, der har fået bolden til at rulle, omhandler knap 300 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital. De har ventet længere, end de skulle, på en operation. 

Men selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunne nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage. 

DR har afdækket historien som de første.