Samfund

Migræne rammer kvinder hårdere end mænd – 22-årig vågner med en dunkende fornemmelse hver uge

Kvinder rammes hårdere af migræne end mænd, viser nyt studie. Studerende har måttet indrette sig efter at have migræne tre til fire gange om ugen.

En følelse af, at hovedet er ved at eksplodere, fordi det bliver ved med at dunke så meget, at der ikke længere er plads i hovedet.

Sådan har Feline Damgaard det, når hendes migræne indtræffer. Det gør den typisk tre til fire gange om ugen, og så er der ikke "noget at gøre".

- Jeg er bare nødt til at ligge mig ned i sengen med en klud på panden for nedrullede gardiner og med en brækspand ved siden af sengen, fortæller den 22-årige studerende.

Feline Damgaards migræne er kronisk, og hun er langtfra alene om at lide af sygdommen. Omkring 500.000 danskere har migræne, viser Sundhedsstyrelsens tal, og man ved, at der er flere kvinder iblandt end mænd.

Nu viser et nyt dansk studie, at netop kvinder rammes hårdere af migræne end mænd. De oplever flere migræneanfald, der giver værre smerter og varer længere tid, viser forskningen.

Har en sammenhæng med kønshormoner

Studiet viser også, at kvindernes migræneanfald er sværere at slå ned med almindelig håndkøbsmedicin som ipren og panodiler. Det fortæller Mona Ameri Chalmer, der er læge og ph.d. ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, som står bag studiet.

- Kvinderne har i højere grad følgesymptomer, hvor det ikke kun er hovedpine, men også kvalme, opkast og lyd- og lysoverfølsomhed, forklarer hun.

I studiet rapporterede næsten hver fjerde kvinde, at deres migræneanfald varede mellem et og tre døgn. Det var tilfældet for hver tiende mand.

Der er mange ting, jeg går glip af og må aflyse

Feline Damgaard, studerende

Forskerne ved endnu ikke præcis, hvorfor kvinder oplever værre migræne end mænd. Men de tror, at det kvindelige kønshormon østrogen spiller en betydelig rolle, fordi kvinder producerer mere af kønshormonet, end mænd gør.

Samtidig ved man også, at migrænen især rammer kvinder i den fødedygtige alder.

I 2022 var 609 danskere i aldersgruppen 20-24 år i behandling på et hospital for migræne. Tallet er endnu højere blandt de 25-29-årige, hvor 807 var i behandling for migræne i 2022, viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for TV 2.

Mona Ameri Chalmer har set, hvor invaliderende sygdommen kan være, og mener derfor, at det er vigtigt at få aflivet nogle myter.

- Nogle gange er migræne også blevet set som en svaghed hos kvinder, hvor man har fået en idé om, at kvinder har brugt hovedpine som undskyldning ligesom Maude i 'Matador' (rolle i serien 'Matador', red.), men det viser vores data jo er helt forkert, siger hun.

Forskeren fremhæver, at sygdommen, ud over at være ubehagelig for den enkelte, også har samfundsmæssige omkostninger, fordi mange må melde sig syge fra arbejde.

En god eller en dårlig dag?

Det kender Feline Damgaard alt til. Ud over at have kronisk migræne lider hun også af spændingshovedpine, der betyder, at hun har hovedpine hver dag.

Migrænen betyder mange sygedage om måneden, og det har gjort det udfordrende at passe hendes studie til markedsføringsøkonom samtidig.

- Hver dag, når jeg vågner, skal jeg vurdere, om det er en god eller en dårlig dag. Og oftest er det en dårlig dag, fordi jeg vågner med ekstremt ondt i hovedet, fortæller hun.

Hun har også valgt at opsige sit studiejob, fordi hun ikke kan prioritere både det og studiet, når hun får de voldsomme migræneanfald.

Feline Damgaard ønsker ikke, at nogen skal have ondt af hende, og hun er også klar over, at nogle nok vil kunne tænke, at hun er pylret. Var det bare en gang imellem, kunne hun da også sagtens leve med det, forklarer hun:

- Men det er bare enormt invaliderende. Nogle gange trodser jeg det, prøver at sætte en facade på og holde smerterne ud med smertestillende, men så rammer migrænen mig ofte endnu værre dagen efter, forklarer hun.

Mona Ameri Chalmer forklarer, at der kan være en sammenhæng mellem stress og migræne. Blandt andet ser de, at mange migrænepatienter får udfald i stressede perioder eller op til en eksamen.

Hun fortæller dog, at der i dag er gode muligheder for behandling alt efter den type migræne, man lider af. Derudover gælder det om at leve "så stabilt" som muligt, når migrænen rammer, lyder det.

- Det hjælper at komme i seng i god tid, hverken sove for meget eller for lidt og at have en sund kost og få motion, siger hun.

Om migræne

Migrænen rammer, når forskellige signalstoffer frigøres fra de nerver, vi har liggende rundt om vores blodkar. Det aktiverer følenerverne, som pulserer ind til hjernen, hvilket skaber smerten, forklarer Jes Olesen, professor i migræne og hovedpine ved Københavns Universitet. 

Halvdelen af risikoen for at udvikle migræne er arvelig, og halvdelen er miljøbetonet. Miljøfaktorerne kender man fortsat ikke så meget til, men det er højst sandsynligt dem, der gør, at migræne bliver mere og mere hyppig, fortæller professoren. 

Til gengæld er vi nu nået så langt med forskningen af den arvelige del, at vi kender nogle af de signalstoffer, der bliver frigjort, og derfor kan behandle med de helt rigtige antistoffer. 

Har lært at indrette sig

Feline Damgaard har i dag lært at indrette sig efter sygdommen. Hun ved, hvornår den dunkende fornemmelse typisk viser sig – i eksamensperioder og når hun er under pres – og er opmærksom på at få spist og sovet nok.

- Men jeg kan aldrig vide, hvordan jeg har det i morgen. Jeg er konstant bagud, og det stresser jo også en, så det er en ond cirkel. Det er både i forhold til karriere, uddannelse og det sociale. Der er mange ting, jeg går glip af og må aflyse, siger hun.

Hun fortæller, at hun efterhånden har prøvet alverdens behandlingsmetoder. Til april skal hun starte en ny behandling mod migræne op på Odense Universitetshospital, hvor hun skal tage nogle indsprøjtninger i låret med et lægemiddel.

Når hun siger, at hun har migræne, oplever hun ofte, at omgivelserne har sagt, at hun bare skulle tage to panodiler og spise noget mad.

Hun har efterfølgende oprettet en Instagram-profil, hvor hun ærligt deler ud af sin hverdag med migrænen.

Siden har hun oplevet mange positive tilbagemeldinger fra folk, der bedre kan sætte sig ind i, hvordan det føles, når ens hoved dunker konstant, fortæller hun.

- Jeg håber, at der kan komme mere fokus på det, for det sætter ufatteligt mange begrænsninger, og mange flere er i samme situation.