Højesteretsdom vækker glæde hos IS-kvindes advokat: - Hun skal hjem nu
Udlændinge- og integrationsministeren er skuffet over dommen, men siger samtidig, at man tager Højesterets afgørelse til efterretning.
Det var en ugyldig afgørelse, da Udlændinge- og Integrationsministeriet tog det danske statsborgerskab fra en kvinde, som i 2015 rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat (IS).
Det har Højesteret afgjort onsdag.
Knud Foldschack er partner i advokatfirmaet Foldschack, der har ført sagen ved domstolene for kvinden, som både har dansk og iransk statsborgerskab.
Han er meget glad over afgørelsen, men mener dog, at afgørelsen har været alt for længe undervejs.
- Der er nogle uskyldige små danske børn, som har lidt i årevis, siger advokaten til TV 2 om kvindens to børn på fire og seks år, der ligesom kvinden befinder sig i Syrien.
Knud Foldschack mener, at det ikke kan gå hurtigt nok med at finde den næste mulige flyafgang fra Syrien til Danmark, nu når kvinden har fået sit statsborgerskab igen.
- De skal simpelthen hjem nu... De skal ikke være dernede ét sekund længere, siger han.
Ifølge advokaten sender dommen et signal, der får vidtrækkende konsekvenser i ikke bare Danmark, men i Europa.
- Det er et politisk signal til Danmark og de andre europæiske lande om, at vi har nogle forpligtelser over for nogle konventioner, vi har kæmpet i mange år om at få, lyder det.
Glæde i familien
TV 2 har efter Højesterets afgørelse været i kontakt med familien til kvinden, der er født i Danmark.
De skriver følgende i en sms:
- Vi er meget glade for nyheden, men har ikke lyst til at kommentere sagen, lyder det.
Et vink med en vognstang til regeringen
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er skuffet over dommen, men siger samtidig, at han tager Højesterets afgørelse til efterretning.
- Det er ærgerligt, men vi respekterer selvfølgelig afgørelsen – og at der ikke er blevet løftet nok bevis for, at hun skulle have frataget statsborgerskabet, siger han til TV 2.
Ministeren hæfter sig dog ved, at Højesteret ikke stiller spørgsmålstegn ved den generelle lovgivning om at kunne fratage statsborgerskabet administrativt fra folk, der eksempelvis er IS-krigere.
Derfor skal andre IS-krigere med lignende sager ikke forvente at beholde deres danske statsborgerskab.
Et spørgsmål om proportionalitet
Astrid Søndberg er retskorrespondent på TV 2 og har fulgt sagen tæt.
Hun forklarer, at spørgsmålet om proportionalitet har været afgørende for Højesterets dom.
Og Udlændinge- og Integrationsministeriet beslutning fra 2020 var altså ifølge Højesteret ikke i overensstemmelse med kravet om proportionalitet.
Proportionalitet betyder, at der skal være sammenhæng mellem kvindens handlinger og hendes dom.
Kvinden har ifølge Astrid Søndberg erkendt, at hun tilsluttede sig Islamisk Stat og boede i Syrien, hvilket i princippet burde give de danske myndigheder ret til at fratage hende sit statsborgerskab.
Men her skal kravet om proportionalitet tages i betragtning.
For kvinden har hverken haft tilknytning til Iran eller Syrien, hvor hun de seneste fire år har opholdt sig i flygtningelejrene al-Hol-lejren og senere den berygtede al-Roj-lejren. Desuden taler hun ikke farsi, som er Irans officielle sprog.
Derfor kan hun hverken sendes til Iran eller Syrien.
- Kvinden har så stor tilknytning til Danmark, og hun har så lav tilknytning til Iran og Syrien, at man ikke kan udvise hende – på trods af, hvad hun åbent erkender at have gjort, siger Astrid Søndberg.