Samfund

Dreng bidt ihjel af hunde i Grønland

Der var fire hunde om overfaldet og de er efterfølgende blevet aflivet.

En 6-årig dreng i den grønlandske by Aasiaat er mandag død af de skader, han pådrog sig, da han blev bidt af slædehunde. Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet skete lidt over middag, hvor politiet fik en anmeldelse om en episode ved byens skiklub.

Drengens jævnaldrende ven var vidne til overfaldet og har ifølge politiet fortalt, at vennen gik for tæt på hundene, som fik fat i ham.

Hunde aflivet

Drengen døde som følge af bid og læsioner.

Der var fire hunde om overfaldet og de er i samarbejde med kommunens hundeinspektør efterfølgende blevet aflivet.

De pårørende er underrettet og der er tilknyttet kriseberedskab til de involverede, oplyser Grønlands Politi.