Regeringen vil beskatte lastbiler, der forurener – men regningen kan ende hos forbrugerne
Skatteministeren erkender, at en ny vejafgift kan få "marginal" betydning for priserne på varerne i supermarkedet.
Fra 2025 og frem bliver det væsentligt dyrere for vognmand Carsten Dyreborg at køre på de danske veje.
Som de fleste andre i vognbranchen kører hans lastbiler i vognfirmaet Dyreborg Transport nemlig på benzin eller diesel, og det betyder, at han snart kan være nødt til at skulle punge ud med 130.000 kroner ekstra om året for at bringe varer fra den ene ende af landet til den anden.
Årsagen er, at regeringen samt et bredt flertal er klar til at indføre en kilometerbaseret vejafgift.
Afgiften skal fremme den grønne omstilling inden for den tunge lastbiltrafik og ikke mindst hjælpe Danmark nærmere klimamålet om at reducere CO₂ -udledningen med 70 procent frem mod 2030.
Transportbranchen begræder aftale
Lovforslaget er endnu ikke fremlagt, men er blevet præsenteret for transportbranchen og er i TV 2s besiddelse.
Det er planlagt til fremsættelse i marts, men allerede nu lyder der kritiske røster fra store dele af transportbranchen, inklusive Carsten Dyreborg.
- Det er helt klart en regning, jeg bliver nødt til at sende videre til mine kunder. Vi har slet ikke det overskud, og der er kun kunderne til at betale den her vejafgift, og det bliver jo i sidste ende hr. og fru Danmark, siger han til TV 2.
Netop det faktum, at regningen i sidste ende kan lande hos forbrugerne, bliver ikke bare mødt med stor modstand fra branchen, men også fra flere af partierne på Christiansborg.
Frygter for yderområder
En lastbil, der ikke kører på el efter 2025, skal i gennemsnit betale 1,30 kroner ekstra per kørt kilometer i Danmark, viser aftaleudkastet.
Det får de danske vognmænd til særligt at frygte for landets yderområder, hvor der bliver kørt mange kilometer på diesel.
For afgiften går ikke bare ud over de vognfirmaer, der lever af at køre til yderområderne. Også virksomheder, der er afhængige af at få fragtet varerne dertil, vil kunne mærke det på pengepungen, og i værste tilfælde vil de være nødsaget til at dreje nøglen om, lyder påstanden.
- Regeringen vil have, at vognmændene skal til at opkræve 3,3 milliarder ekstra ud over de 400 millioner, de allerede betaler i dag, og det kan de ikke tage.
- Transport er et meget konkurrencepræget marked, så de skal sende det videre til deres kunder og forbrugerne i sidste ende, siger Erik Østergaard, der er administrerende direktør hos Danske Vognmænd (DTL), til TV 2.
Som et alternativt forslag foreslår DTL at sætte CO₂ -afgiften på benzin og diesel op.
Skatteminister: Kan give marginal prisstigning
Mens aftalen møder støtte blandt venstrefløjen, har både Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti udtrykt skepsis over for indholdet.
- Der her kan risikere at være meget fordyrende for forbrugerne, og jeg er imod, at vi bomber alt muligt tilbage med CO₂ -afgifter. Vi skal gøre det kloge, og det er altså ikke bare at beskatte os ud af alle mulige problemer, lyder det fra Dansk Folkepartis skatteordfører, Peter Kofoed.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) erkender, at beskatningen kan få betydning for prisen på varerne i supermarkedet, men ifølge ham vil der blive tale om en marginal prisstigning.
- I dag udgør transportomkostninger en lille del af værdikæden. Det er klart, at der kan være nogle overgangsår her, hvor man lægger det over på forbrugerne, men det vil være utroligt marginalt i forhold til den enkelte vare, siger han.
Håbet hos regeringen er, at den ekstra kilometerafgift vil betyde, at der kommer flere ellastbiler på vejen. Men hverken vognmand Carsten Dyreborg eller DTL’s direktør, Erik Østergaard, tror, at det kommer til at blive tilfældet.
Det vil nemlig kræve, at det danske elnet kan bære det.
Kan gå ud over andre i industrien
Med afgiften forventer Energistyrelsen helt konkret, at ellastbiler kommer til at stå for 10 procent af transportarbejdet i Danmark i 2030.
Som det er nu, kan Carsten Dyreborg dog ikke udskifte sine benzin- eller dieseldrevne lastbiler med ellastbiler – uanset om han vil det eller ej.
- Det kan ikke lade sig gøre i øjeblikket. Det findes ikke – i hvert fald ikke med de distancer, vi kører. Infrastrukturen er ikke klar til det, siger han.
Hvis Danmark skal nå sit klimamål, er der dog ingen anden udvej for vejtransporten end at tage del i den grønne omstilling, mener Jeppe Bruus, der håber, at afgifterne på sigt vil gøre det til en bedre forretning at købe en bil, der ikke forurener.
- Vi har jo en regering, som nok har nogle af de mest ambitiøse klimamål i verden, og det betyder, at alle dele af det danske samfund bliver nødt til at omstille sig – også vejtransporten. Hvis ikke vi får vejtransporten til også at omstille sig, så er der andre dele af industrien, der skal holde mere for, siger han.
Vognmændene peger på, at elnettet slet ikke er udbygget nok til at understøtte de her ambitioner. Er I måske lidt for tidligt ude?
- Nej, det er vi faktisk ikke. Med de planer vi har, for eksempel inden for havvind, vind på land og solceller, vil vi i 2030 producere al den el, vi skal bruge. Og så er det klart, at så skal vi have infrastrukturen på plads, så vi også kan få det pumpet ind i nogle lastbiler, og det arbejder vi meget intensivt med.