Tiårig dreng gik i fritidsklub i et år, mens han ventede på nyt skoletilbud
Flere kommuner beretter, at de har børn på venteliste til at blive visiteret til et nyt skoletilbud. Nogle af dem går ikke i skole, mens de venter.
Tiårige Emil Noots hverdag bestod i mange måneder af mobilspillet Pokemon Go og utallige timer med en ung pædagogmedhjælper.
Sidste år skulle Emil Noot have gået i 3. klasse i Allerød men endte med kun at være i en fritidsklub, fordi han ventede på at blive visiteret til et skoletilbud, der passede til hans behov.
- Først troede vi, at han bare skulle gå der til efterårsferien. Så til jul og så til vinterferien, men det endte med at blive et helt år, siger Emil Noots mor, Monica Noot, til TV 2.
Emil Noots skoleforløb har flere bump på vejen end de fleste tiåriges og indebærer en ADHD-diagnose, flere skoleskift og lang tid væk fra skolen, inden han til sidst i år er havnet i et skoletilbud, der passer til ham.
Sammenlagt endte Emil Noot med ikke at gå almindeligt i skole i halvandet år.
Familier beretter om lang tid uden for skolesystemet
TV 2 har været i kontakt med mere end 70 familier landet over, der beretter, at deres børn har ventet i måneder – og i nogle tilfælde i årevis – på det rette skoletilbud.
Mindst 20 af dem, der har henvendt sig, fortæller, at de har et barn, der har ventet mere end et år på det rette skoletilbud.
Søndag fortalte TV 2, at skolefraværet er stigende i den danske folkeskole, og at flere børn og unge mistrives i skolen.
Men ikke nok med det risikerer flere børn at vente i meget lang tid på at finde det rette skoletilbud, hvis de mistrives i det nuværende, og i mellemtiden er det ikke sikkert, at barnet går i skole. Det fortæller formand for Dansk Psykolog Forening og en skoleforsker nu til TV 2.
TV 2 har spurgt landets fem største kommuner, hvor mange børn der ikke går i skole, mens de venter på det rette skoletilbud. Tre af kommunerne har besvaret TV 2s henvendelse, og alle tre oplever at have børn, der venter på at blive visiteret til en ny skole eller klasse, hvoraf flere ikke er tilmeldt et skoletilbud, mens de venter.
Eksempelvis oplyser Esbjerg Kommune, at 20 børn i kommunen lige nu ikke er tilmeldt en skole.
Det har ikke været muligt for TV 2 at få svar fra landets fem største kommuner på, hvor længe børn risikerer at skulle vente på et nyt skoletilbud, hvis det tilbud, de er i, ikke passer til deres behov, og de mistrives der.
Men ifølge psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, kan der i nogle kommuner være op til et års ventetid alene på PPR.
PPR er den enhed i kommunen, der vurderer, om et barn har brug for særlig støtte eller blive overflyttet til et andet tilbud.
- Den lange ventetid er en katastrofe for børnene. For børn er måneder, halve og hele år utroligt lang tid ikke at være i sund udvikling. Det kan skabe dybe ar i forhold til barnets trivsel, siger Eva Secher Mathiasen.
Blev smidt ud af ny skole efter 2,5 uge
For tiårige Emil Noots vedkommende har det ifølge hans mor også sat ar i hans trivsel ikke at være i skole i sammenlagt 574 dage.
Efter et år i fritidsklubben var han uden for skolesystemet, og det blev derfor en brat overgang, da han i august 2022 begyndte i en specialklasse på Skovlyskolen i Holte.
Den første uge gik nogenlunde, men allerede ugen efter ulmede det ifølge Monica Noot i klassen, og Emil blev udadreagerende, og de andre børn havde det svært med ham.
Det resulterede i, at Emil blev smidt ud af skolen blot 2,5 uge efter skolestart. Familiens verden brød sammen, da de fik beskeden, fortæller Monica Noot.
- Og vi følte os i høj grad svigtet, fordi vi blev henvist til den skole efter så lang ventetid, siger hun.
TV 2 har set dokumentation for forløbet.
Rudersdal Kommune vil ikke udtale sig om personsager men skriver til TV 2, at skolen "generelt altid vil have fokus på det enkelte barn".
Ifølge psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen kan børns udfordringer blive endnu mere komplicerede, i takt med at de ikke går i skole og har en normal hverdag.
- Hvis et barn ikke får den hjælp, det har behov for, og derfor er i mistrivsel, kan man grundlæggende sige, at jo dybere og jo mere velforankret mistrivslen bliver, jo vanskeligere bliver det at få en sund udvikling i gang, når man så begynder at tage fat, siger Eva Secher Mathiasen.
Skoleforsker peger på mørketal
Kommunernes svar giver et billede af, at det er meget forskelligt, hvordan skolefravær og skolevægring registreres fra kommune til kommune og fra skole til skole.
Skoleforsker og selvstændig konsulent Gro Emmertsen Lund er ikke overrasket over, at det er svært at danne sig et overblik over, hvor mange børn der ikke går i skole, mens de for eksempel venter på et nyt skoletilbud.
Ifølge hende er der nemlig et mørketal for børn, der ikke går i skole.
- De elever, der har langvarige perioder, hvor de ikke er i skole, fremgår ikke altid af tallene. Samtidig er der andre huller i fraværsregistreringerne, som betyder, at der er mørketal, siger Gro Emmertsen Lund, der blandt andet har forsket i skolefravær, skolehjemsamarbejde og inklusion.
Hun har ikke et bud på, hvor stort mørketallet er.
Ifølge Gro Emmertsen Lund vil løsningen på skolefravær og skolevægring ikke alene være at lave et ensartet system, der kan registrere eleverne og klarlægge et muligt mørketal.
Hun mener, at man samtidig bør se på folkeskolens rammer og vilkår.
Ordfører vil se på Inklusionsloven
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S), som henviser til regeringens ordførere.
Børne- og trivselsordfører for Moderaterne, Rasmus Lund-Nielsen, kalder den potentielt lange ventetid på et nyt skoletilbud for ”dybt problematisk”.
- Vi bør tilbyde hurtigere hjælp til forældre til børn, der skolevægrer. Jeg har som psykolog set, hvordan det kan kuldkaste en familie, hvis der går for lang tid, siger han til TV 2.
Rasmus Lund-Nielsen peger blandt andet på, at regeringen ifølge ham bør se på Inklusionsloven fra 2012. Loven indebærer, at børn med særlige behov så vidt som muligt skal undervises sammen med almindelige børn.
- Vi har ikke landet på, hvor drastisk et greb, der skal til. At skrotte inklusionsloven vil være den mest drastiske, og det er ikke noget, vi har truffet beslutning om. Men i Moderaterne mener vi, at noget af inklusionspolitikken bør tilbagerulles, siger han.
Selvtilrettelagde hverdagen
Efter at Emil Noot blev smidt ud af skolen i august 2022, var hans forældre ikke interesserede i, at han kom tilbage i fritidsklubben på fuldtid.
Derfor tog Emil Noots mor sagen i egen hånd og lavede et fast skema for ham, så han havde noget at fylde ugen ud med.
Det betød blandt andet, at han i efteråret hjalp til i en vaskehal i Farum og var i en gokartforretning i Greve to dage om ugen. Han havde desuden en dag om ugen med en støttekontaktperson, som Allerød Kommune havde tilknyttet ham.
I mellemtiden ventede Emil Noot og hans forældre dog stadig på et nyt tilbud om en specialklasse, der passede ham. Ifølge Monica Noot var det en udfordring, at skoleåret var gået i gang, og klasserne var fyldt op, da de stod og manglede en plads.
Derudover skulle der laves en børnefaglig undersøgelse af Emil Noot, der også tog noget tid, forklarer Monica Noot.
Men efter et halvt år kom der en ledig plads, og Emil Noot begyndte i januar 2023 i en dagbehandlingsskole.
- Jeg føler, vi er et godt sted nu. Jeg har en glad dreng, der gerne vil afsted, siger Monica Noot.
De seneste år har også haft konsekvenser for Emil Noots forældre, der begge har mistet deres jobs, fordi de har måttet være hjemme ved deres søn i perioder. Monica Noot har derfor modtaget tabt arbejdsfortjeneste og modtager det stadig i dag.
Hendes håb er at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når Emils skolegang kører stabilt.
TV 2 har været i dialog med Allerød Kommune omkring Emil Noots forløb. Allerød Kommune afviser at kommentere sagen, da kommunen ikke kommenterer enkeltsager, lyder det.