Dagens overblik: Russisk kampfly kolliderede med amerikansk drone

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var ikke tilfreds med den fremmødte presse, der dristede sig til at spørge ind til hans partifælde Jon Stephensen (M), som er blevet anklaget for at have forfalsket en underskrift og for at have opført sig manipulerende og truende over for ansatte i teaterbranchen.

- Bruger du den her lejlighed til at stille det spørgsmål?, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, før han kom med en generel kritik af pressen.

Det er taget til efterretning, så lad os gå videre med det emne, som Lars Løkke Rasmussen gerne vil snakke om. Den nye Ukrainefond. Velkommen til dagens overblik.

Bredt flertal klar med ny milliardstøtte

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om at oprette en Ukrainefond med en ramme på syv milliarder kroner.

Hovedparten af pengene, 5,4 milliarder kroner, skal gå direkte til militærstøtte. Det sker blandt andet i form af en ny donationspakke, hvor Danmark leverer ammunition til håndvåben, tunge maskingeværer, panserminer og luftforsvarsmissiler til Ukraine.

Foruden den militære støtte skal fonden også bruges til akut humanitærhjælp og den langsigtede genopbygning.

Kampfly og drone kolliderede

- Enten er der tale om en virkelig dårlig pilot, eller også var det forsætligt. Det er to hårde påstande, men det er baseret på erfaring.

Så klar var meldingen fra Jakob Clod Asmund, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rumoperationer, efter et russisk kampfly og en amerikansk drone angiveligt kolliderede over Sortehavet.

Mens amerikanerne først beskyldte russerne for med et kampfly at få dronen til at styrte, så afviser russerne på den anden side, at der har været en kollision. I stedet hævder de, at dronen efter en brat manøvre tabte flyvehøjde og ramte havoverfladen.

Onsdag har en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium ændret tonen og siger, at det sandsynligvis var en utilsigtet handling fra Ruslands side.

Civile bliver i Bakhmut

Ingen by i Ukraine har været genstand for flere kampe end Bakhmut, der gennem ti måneder har udgjort en af de mest intense slagmarker i krigen, hvor den har været frontlinje i Østukraine.

I øjeblikket har russiske styrker og lejesoldater fra Wagner-gruppen indtaget en del af byen, mens andre områder stadig kontrolleres af Ukraines væbnede styrker.

Billeder fra byen har vist de omfattende ødelæggelser, som blandt andet har betydet, at næsten alt civil og kritisk infrastruktur er beskadiget – og der er hverken elektricitet, gas eller vand.

Trods alt det, så er der fortsat omkring 4500 civile borgere i byen, der tidligere husede 70.000. TV 2 har mødt flere af dem, der, i takt med at frontlinjen er rykket nærmere, nærmest udelukkende opholder sig under jorden.

”Voldsomt” boligprisfald

Der var ikke nogen gode nyheder til boligmarkedet, som i forvejen fuldstændig har tabt pusten, da Nationalbanken i dag offentliggjorde deres forventninger til 2023.

Fra januar til februar er salgspriserne for lejligheder og villaer faldet med henholdsvis 0,7 og 0,5 procent, hvilket er den niende måned i træk med prisfald – men den tendens kommer altså til at fortsætte, og Nationalbanken forventer et fald i boligpriserne på 9,4 procent i 2023.

Det er ifølge Nationalbanken de markante rentestigninger i kombination med en forringet købekraft hos danskerne, der har ført til en "betydelig" tilbagegang på boligmarkedet.

Nigeriansk trend kan føre til massive flygtningestrømme

”Japa” – at flygte for et bedre liv – er blevet en populær trend i Afrikas mest folkerige nation, Nigeria. Faktisk vil hele 69 procent af befolkningen forlade landet med deres familie, hvis de fik chancen.

I forvejen er landet plaget af massiv usikkerhed både økonomisk men også fysisk, og samtidig plages landet af omfattende korruption. Det er medvirkende til en nedadgående spiral, der får de ressourcestærke til at forlade landet. Det gælder eksempelvis sundhedspersonale, der drænes fra landet i rasende hast.

Tendensen kan få fuldstændig uoverskuelige konsekvenser for Nigeria, men i sidste ende vil det også ramme Europa, når landet på ingen måde kan understøtte sin befolkning, der i 2050 ventes at være på mere end 400 millioner personer.

Samtidig er befolkningen meget ung – gennemsnitsalderen er omkring 18 år. Kun fem procent af befolkningen er over 60. I Danmark er det til sammenligning omkring en tredjedel.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor en ny undersøgelse stemplede luftkvaliteten i Danmark som værende ”usund”.

Faktisk var der ifølge undersøgelsen kun seks lande, som opfyldte verdenssundhedsorganisationen WHO's krav til sund luft, men derfor kan vi jo godt gøre det lidt bedre alligevel.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.