"Markante ændringer" vil ramme ældreplejen, viser ny analyse
Fremtiden kommer med store ændringer til ældreområdet, hvor der bliver brug for et større civilt ansvar. Det vurderer flere fagfolk.
Udfordringen har været kendt længe.
De mange børn, der blev født fra midten af 1940’erne til 1960’erne, der populært kaldes baby boomers, er nu blevet noget ældre.
Således ventes det, at der i 2030 vil være 426.000 danskere, som er 80 år gamle eller ældre. Det tal er i dag 304.000, og den kraftige stigning i antallet af ældre vil ifølge en ny Momentum-analyse foretaget for Kommunernes Landsforening betyde markante ændringer i den hjemmepleje, vi har været vant til. Ikke mindst fordi der samtidig er store udfordringer med rekrutteringen i ældreplejen.
Konsekvensen kan ifølge analysen blive, at kommunerne i værste fald bliver nødt til at sænke de gennemsnitlige ugentlige timer til personlig pleje og praktisk hjælp til personer over 80 fra de nuværende 3,6 timer til 2,4 timer allerede i 2030.
Alternativt skal der prioriteres blandt de ældre, så kun de folk, der har allermest brug for det, får hjemmehjælp.
- Politikerne skal snart til at træffe nogle beslutninger. Skal smørret spredes tyndere ud, eller er der nogen, som ikke skal have? Lige nu er det svært at se, hvordan det skal dække meget mere, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, til TV 2.
'Buurtzorg'-modellen og de pårørende
Det er afgørende, at politikerne får forklaret befolkningen, at de fremover kan forvente et fald i niveauet af velfærdsydelser – og at de tilmed i højere grad kan komme til at stå for nogle af dem selv.
Det siger sundhedsøkonomen.
- Vi vil alle sammen i højere grad blive en del af ældreplejen, når det kommer til vores pårørende. Det er noget, man har set meget i eksempelvis Sydeuropa, og det er noget, som bliver helt nødvendigt herhjemme også, siger Jes Søgaard.
Der er dog fortsat brug for social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. I den forbindelse peger professoren på Holland, der har haft stor succes med at forbedre arbejdsforholdene for netop denne gruppe medarbejdere. Modellen hedder 'Buurtzorg'.
- I stedet for den meget centrale styring, vi i mange år har praktiseret i Danmark, har de en mere decentral arbejdsmetode, hvor der arbejdes i mindre, selvkørende teams, forklarer Jes Søgaard.
Modellen er blevet taget godt imod hos både plejere og de ældre, men sundhedsøkonomen understreger dog samtidig, at der i 'Buurtzorg'-modellen også er en høj grad af hjælp fra familie, venner og sågar naboer.
- Man har haft god succes med at lære pårørende, hvordan man hjælper med de mere simple ting – eksempelvis at tage støttestrømper på, og det gør en forskel, siger han.
Hør mere om 'Buurtzorg'-modellen og ældreplejen i TV 2s nyhedspodcast 'Dato':
Systemet skal gentænkes
Hos FOA deler formand for Social- og Sundhedssektoren, Tanja Nielsen, opfattelsen af, at der skal laves nogle drastiske ændringer på ældreområdet.
- Vi skal organiseres i små tværfaglige teams, hvor de rette opgaver skal gives til dem med rette kvalifikationer. Her snakker vi bredere tværfaglighed. Det vil frigive tid og give medarbejderne mere tid med borgeren, siger hun til TV 2.
Samtidig ønsker Tanja Nielsen et opgør med den nuværende kultur, hvor social- og sundhedsassistenter ifølge formanden skal ”dokumentere alt”.
- I dag bruger en social- og sundhedsassistent i gennemsnit en time bag skærmen hver eneste dag. Vi burde i stedet nøjes med at dokumentere fravigelser og ikke rutinerne, siger hun.
Tanja Nielsen finder analysen fra Kommunernes Landsforening og Momentum "dybt bekymrende", men hun er ikke enig i, at kvaliteten af hjemmeplejen skal sættes ned.
- Det er ikke ligefrem, fordi den har et niveau, vi kan prale med lige nu. Der er brug for ekstra penge, men forbedrede arbejdsvilkår vil også skabe bedre trivsel og dermed bedre pleje. Samtidig er der også meget at hente ved et større civilt ansvar, siger Tanja Nielsen.