109 ukrainske soldater er blevet behandlet i Danmark – men læger blev overrasket over skaderne
Sårede ukrainere i Danmark har overrasket lægerne, som regnede med en helt anden type patienter.
109 ukrainere har siden marts sidste år haft ophold i Danmark for at modtage lægehjælp.
Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen til TV 2.
I marts 2022 indgik EU-landende i en aftale, der skulle sikre, at ukrainske soldater kunne modtage behandling uden for Ukraine, hvis sundhedsvæsen er hårdt presset under krigen.
Danmark forpligtede sig til at modtage 200 patienter fra Ukraine, som kan behandles for krigsskader og andre sygdomme.
Gruppen af ukrainere, som Danmark hidtil har modtaget, har dog overrasket danske læger. For der var ofte ikke tale om nye skader.
Det fortæller Anders Damm-Hejmdal, der er cheflæge for 112 og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.
Han sidder for bordenden ved National Visitationsgruppe (NVG) – en tværregional gruppe som fordeler ukrainerne til de danske regioner.
- Vi fik nogle patienter, som havde regulære krigsskader, der var førstebehandlet i Ukraine, og nogle der havde infektioner og komplikationer fra den første behandling. Den anden gruppe, vi har fået overraskende mange af, er patienter, der egentlig ikke relaterer sig direkte til krigen, siger han.
Uforudset ressourcekrævende
Det skabte udfordringer for de danske sygehuse.
- Hospitalerne har ikke rigtig vidst, hvad de gik ind til. Mange på hospitalsniveau har været overraskede over fordelingen, og at patienternes traumer var så gamle, da de ankom, siger han.
I stedet for skudsår og umiddelbare krigsskader, måtte lægerne på de danske afdelinger omstille sig til at behandle helt andre skader.
Det var ofte svære infektioner, som i flere tilfælde stammede fra krigsskader, der ligger lang tid tilbage.
Det ændrede grundlæggende ved byrden, som danske læger stod over for, fortæller Sten Larsen, cheflæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
- De kommer med nogle svære, svære betændelsestilstande med mærkelige bakterier, som ødelægger både det bløde væv og knoglerne. Det er ofte meget, meget ressourcekrævende og kræver lange indlæggelser, mange operationer og lang tids behandling med antibiotika af forskellige typer, siger han.
Et problem for alle
Hvor stort problem er det her for Skejby og andre, hvis du taler sammen med dem?
- Det er et problem for alle. Det er ikke bare et problem for sygehusene, men også for kommunerne efterfølgende, som skal varetage hele rehabiliteringen og bosættelsen af de her mennesker, siger han.
Det har betydet udskudte behandlinger af andre patienter
Sten Larsen understreger dog, at der ikke er et alternativ. Ukrainerne har brug for hjælp, og den hjælp har han og resten af de danske læger forpligtet sig til at yde.
Og Anders Damm-Hejmdal stemmer i:
- Ressourcerne mangler uden tvivl, for sundhedsvæsenet er enormt presset, og det her er noget, der belaster. Det er der ingen tvivl om. Jeg tror da også, at alle i en eller anden grad kan mærke den belastning.
Da aftalen om EU-landenes hjælp til sårede ukrainere var indgået, var lægerne klar. Men de blev overraskede – for der kom ingen.
Ukrainsk lov stod nemlig i de indledende måneder i vejen for, at våbenføre mænd kunne forlade landet.
- Vi begyndte først at se patienter i maj måned. Da havde de været længe undervejs og havde ligget på lokale sygehuse igennem længere tid og ofte været opereret flere gange. Det gentager sig. Vi får dem relativt sent, og den sidste, vi har fået, har været seks måneder undervejs, siger Sten Larsen.
Hvad kunne gøres anderledes for at lette byrden?
- Jeg ved ikke, om man kunne gøre det så meget anderledes. I starten savnede vi nok en større anerkendelse af, at det her var en større opgave end forventet. Nu bevilgede regionsrådet os i starten af det nye år nogle penge til de patienter, vi havde behandlet i 2022, og det tager jeg da som en anderkendelse af, at det har været en krævende opgave.