Aarhus-borgmester vil forbyde fossilbiler – og i København starter man forsøg
Flere kommuner ligger på lur for at få erfaringerne fra forsøgene, siger Kommunernes Landsforening.
Kører du i diesel- eller benzinbil, skal du på sigt bede GPS’en om at gelejde dig uden om Aarhus.
I hvert fald hvis det står til Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), skriver Århus Stiftstidende.
Senest fra 2030 vil han nemlig forbyde biler på fossilt brændstof at køre rundt i midtbyen – og gerne før.
- I Aarhus har vi en ambition om at være CO2-neutrale i 2030, og når over halvdelen af CO2-udledningen i byen kommer fra biler og lastbiler, er vi jo nødt til at gøre noget, siger Jacob Bundsgaard til TV 2.
”Mange dilemmaer”
Borgmesteren fortæller, at der endnu er mange ubesvarede spørgsmål forbundet med tiltaget.
Det gælder eksempelvis, præcis hvor i byen forbuddet skal gælde – og hvornår det præcis skal træde i kraft.
Samtidig er borgmesteren heller ikke fastlåst på, hvilke initiativer der skal søsættes for at lokke aarhusianerne ud af fossilbilerne.
Ifølge Jacob Bundsgaard har kommunen brug for borgernes input og vil derfor nedsætte en såkaldt borgersamling, hvor et repræsentativt udsnit af aarhusianerne skal være med til at ”gå i dybden med nogle af spørgsmålene”.
- Der er mange dilemmaer, og derfor vil vi gerne have borgerne med på råd. Det er noget, der skal skubbe til vores alles vaner, og det er jo noget, der er rigtig svært at ændre, siger han.
Og Danmarks næststørste by er ikke alene med ideen om at formene fossilbilerne adgang.
Forsøgsperiode i København
Mandag starter en forsøgsperiode i København, hvor en enkelt gade – den velbesøgte Stefansgade på Nørrebro – lukker for trafik fra benzin- og dieseldrevne biler.
Det skriver mediet Københavnliv.
Forsøget skal strække sig til udgangen af 2024, og ifølge teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø) er håbet, at forbuddet på sigt skal migrere til andre områder af hovedstaden.
- Nu får vi nogle erfaringer med, hvordan en grøn trafikvej virker i praksis – og så håber jeg, at vi kan udbrede det og lave flere grønne trafikveje andre steder i byen, siger hun til Københavnliv.
Men spørger man Jeppe Rich, der er professor og ekspert i trafikanalyse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), får initiativerne i Danmarks to største byer ikke nogen overvældende betydning. Uanset hvor godt det så skulle gå.
- Det batter ikke noget. Aarhus og København er små pletter på landkortet, og man skal kigge på CO2-politik som et landsdækkende problem, siger han.
Uforudsete konsekvenser
Nogle kommuner, som eksempelvis Aarhus, har på eget initiativ indført mål om at være CO2-neutrale i 2030.
Men Jeppe Rich hæfter sig ved, at den absolut vigtigste CO2-målsætning er den, der er fastlagt på nationalt plan. Altså en reducering på 70 procent af vores udledning inden 2030.
For at nå den er der ifølge ham ”en masse initiativer i gang” på både nationalt og europæisk plan – og derfor mener han ikke nødvendigvis, at det er smart, at enkeltstående byer søsætter deres egne projekter.
- Det kan få nogle andre effekter, man som kommune har svært ved at regne på eller forudse, siger han og nævner et par eksempler:
- Hvis du er en fattig familie, der bor uden for Silkeborg og arbejder i Århus, kan en lokal politik i Aarhus have nogle konsekvenser, som kommunen ikke lige kan forestille sig. Der kan også være problemer med omvejskørsel, hvis man laver specifikke miljøzoner, hvilket kan udlede mere CO2, siger han.
Ifølge trafikeksperten er det "klart bedste" instrument til at nedbringe CO2-udledning i trafikken at sætte benzin og dieselafgifter op. Altså et anliggende for staten og ikke de enkelte kommuner.
Kommuner ligger på lur
Birgit Stenbak Hansen, der er formand i miljø- og teknikudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), siger til TV 2, at det ikke er hendes indtryk, at mange af landets kommuner er på vej med initiativer som dem i Aarhus og København.
- Der er stor forskel på byerne, og det er altså ikke ligefrem alle steder, at man som i København og Aarhus kan cykle til alt, siger hun.
Dog er netop transportområdet noget af det, der volder kommunerne allerstørst problemer, når de forsøger at leve op til de såkaldte DK2020-klimahandleplaner, fortæller hun.
- Så nu, hvor nogle kommuner agerer first movers, er der nok også nogle, der ligger på lur og venter på, at der kommer nogle erfaringer, siger hun.
Mange aarhusianere "klarer sig udmærket" uden bil
I Aarhus peger Jacob Bundsgaard på, at mange ting skal gå op i en højere enhed, før man kan forvente, at aarhusianerne i fossilbiler omlægger deres vaner og køber en elbil, hopper på cyklen eller stiller sig i kø til bussen.
- Det kræver blandt andet en ladeinfrastruktur, der kan følge med efterspørgslen. Det kræver også en afgiftsstruktur på elbilerne, der gør, at de ikke bliver for dyre. Og at vi i det hele taget bruger alle de redskaber, vi har til at lave en forceret omstilling, siger han.
Men der er vel også nogen i byen, der ikke lige har råd til at købe en elbil. Skal man ikke tage det alvorligt?
- Mange aarhusianere har ikke en bil og klarer sig udmærket. Men man kan selvfølgelig også være i en situation, hvor man har brug for en bil, og derfor skal vi spørge borgerne, hvor hurtigt vi kan gå frem og hvordan, siger Jacob Bundsgaard.
Ifølge bilejernes interesseorganisation FDM viser selv de mest positive prognoser, at kun en tredjedel af danskerne vil køre i en elbil i 2030, skriver Aarhus Stiftstidende. Men den information lader ikke til at slå borgmesteren ud:
- Hvis vi vil i mål med CO2-målsætning, er vi nødt til at kigge på vores transport. Og der er vi nødt til at have en hurtigere omstilling, end de forventninger, FDM har. Det kræver både restriktioner i byerne, og at vi hjælper folk med gode alternativer til fossilbiler, lyder det fra borgmesteren.