Eksperter: Carlsberg var på kinesisk jobmesse med forbindelse til tvangsarbejde

Milliardfremgang på det største marked i Kina. Sådan lød en af konklusionerne, da Carlsberg i februar fremlagde sit årsregnskab. Men Carlsbergs forretning i netop Kina møder nu hård kritik fra eksperter.

Virksomheden kan nemlig slet ikke operere i Kinas Xinjiang-provins uden en markant risiko for at medvirke til det kinesiske styres undertrykkelse af det muslimske mindretal uighurerne, lyder det.

Risikoen for, at netop Carlsberg gør brug af tvangsarbejde, er høj, vurderer eksperter på baggrund af en research, som TV 2 og mediet Danwatch har lavet.

Kinesiske artikler fra lokalaviser viser ifølge eksperterne, at Carlsbergs lokale bryggeri Wusu både direkte og via en underleverandør samarbejder med det kinesiske styres arbejdsprogrammer, der involverer tvangsarbejde for uighurerne.

Det afviser Carlsberg selv, men to eksperter mener, at dokumentationen er god:

- Der er en betydelig risiko for, at Carlsbergs datterselskab og dets underleverandør har brugt tvangsarbejde, siger Adrian Zenz.

Han er leder af Kina-studier for organisationen Victims of Communism Memorial Foundation.

En anden ekspert, som er kritisk over for Carlsbergs forretning i Xinjiang, er den danske antropolog Rune Steenberg, som har boet og forsket i Xinjiang:

- Alle ved, at der er foregået en enorm undertrykkelse. Det system, som har skabt den undertrykkelse, har Carlsberg været en del af og tjent enormt mange penge på, siger Rune Steenberg, der er forsker på Palacky University Olomouc i Tjekkiet.

Researchen, som eksperterne udtaler sig på baggrund af, handler især om to artikler fra kinesiske lokalmedier. De giver et indblik i, hvordan arbejdsprogrammerne fungerer, og hvorfor de er en del af undertrykkelsen.

Jobmesse i Qinggelao

En artikel fra 18. april 2018 beskriver et besøg fra kinesiske embedsmænd fra regeringens arbejdsprogrammer til den lille by Qinggelao i Xinjiang.

Artiklen beskriver, hvordan embedsmændene tæller alle byens indbyggere op og vurderer deres arbejdsevne. Højst sandsynligt uden nogen form for samtykke fra borgerne, vurderer eksperterne, som kender til arbejdsprogrammerne.

Byen havde 303 husstande med i alt 1070 indbyggere, som primært var småbønder. Regeringens embedsmænd vurderede, at der var en arbejdsstyrke på 510 personer, står der i artiklen. Det er især de 510 personer, der – ifølge eksperterne – er i fare for tvangsarbejde. Regeringens holdning til de 510 borgere bliver understreget af et citat i artiklen:

- Hvorfor flytter vi ikke bare alle de her arbejdere ud? sagde den lokale embedsmand Xie Guosheng ifølge artiklen, som blev bragt i en lokalavis for området Altay.

Efterfølgende arrangerede regeringens embedsmænd uddannelse af den lokale arbejdsstyrke og afholdt en jobmesse. Blandt de virksomheder, som var til stede på jobmessen, var Wusu Brewery Co. ifølge artiklen.

Wusu er ejet af Carlsberg. Problemet med jobmessen er ifølge eksperterne, at de 510 indbyggere i Qinggelao sandsynligvis ikke har så mange valg. Hvis de takkede nej til at deltage i arbejdsprogrammet og tage et job langt væk fra deres hjem, så kunne de risikere at ryge i en såkaldt genopdragelseslejr.

Det fortæller Rune Steenberg:

- Artiklen beskriver, at Wusu var til en jobmesse, som er en del af arbejdsprogrammerne. Det er arbejdsprogrammer, som også involverer tvang. Der findes forskellige former for arbejdsprogrammer med forskellige grader af tvang, og vi kan ikke sige, hvilke arbejdsprogrammer der er tale om, siger han.

Professor Björn Alpermann, der leder Würzburg Universitets afdeling for kinesiske studier, mener også, at artiklen viser en forbindelse mellem Wusu og regeringens arbejdsprogrammer.

- Men det er ikke uigendrivelige beviser, skriver Björn Alpermann.

Artiklen nævner, at der blev ansat i alt tyve mennesker på jobmessen. Der står ikke, om de blev ansat hos Wusu.

Når Rune Steenberg og Adrian Zenz alligevel mener, at Carlsbergs bryggeri Wusu med høj sandsynlighed er involveret i arbejdsprogrammerne, skyldes det også, at Wusu ifølge researchen generelt har et tæt samarbejde med de kinesiske myndigheder.

- Artiklerne tegner et billede af Wusu som en integreret og central del af den kinesiske statsorganiserede økonomi og som et almindeligt kinesisk firma i Xinjiang, der forholder sig præcis sådan, som regeringen gerne vil have, siger Rune Steenberg.

- Ny retning i livet

Den anden artikel fra 21. april 2019 omhandler fabrikanten af ølflasker Turpan Raner Glass Products. Fabrikken er underleverandør til Carlsberg i Kina og holder også til i Xinjiang.

Artiklen fortæller blandt andet, at embedsmænd fra de statslige arbejdsprogrammer har hjulpet den uighurske mand Mewlanjan Alim med at få et job hos Turpan Raner Glass Products, ”hvilket gjorde det muligt for ham at finde en ny retning i livet”, som det formuleres i artiklen.

Efter at embedsmændene begyndte at arbejde i området, har de hjulpet i alt 220 lokale beboere i arbejde, står der i artiklen.

Det lyder også som et godt eksempel på, hvordan arbejdsprogrammerne fungerer, vurderer Rune Steenberg:

- Vi har her en underleverandør til Carlsberg, som ifølge artiklen har været med i arbejdsprogrammer, vi ved, der til dels er baseret på tvang. Der er en reel risiko for, at manden ikke har kunnet sige nej til arbejdet, siger Rune Steenberg.

Kritikken fra eksperterne baserer sig også på andre kilder, som er opridset i listeform længere nede i artiklen.

Carlsberg afviser

Carlsberg har ikke ønsket at stille op til interview, men har svaret TV 2 og Danwatch skriftligt. Virksomheden afviser, at Wusu har brugt statslige arbejdsprogrammer eller tvangsarbejde:

- Ingen af disse påstande er imidlertid dokumenteret eller baseret på fakta, men er spekulationer fra et antal ngo'er og universitetsansatte, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør.

Hun påpeger, at flere af de kinesiske historier, som TV 2 og Danwatchs research bygger på, er af ældre dato, og at de nævner flere forskellige virksomheder.

- Ingen af historierne indeholder nogen beviser for specifikke handlinger, som vores lokale virksomhed eller deres leverandører angiveligt skulle have foretaget, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør.

Hun oplyser, at Carlsberg har undersøgt alle beskyldninger ”grundigt”, og at man ”har ikke fundet nogen beviser, der understøtter påstandene”.

Carlsberg oplyser, at de er på vej med nye tiltag, som skal styrke kontrollen i ”udfordrende” områder, som blandt andet er Kina. De vil få en ”uafhængige tredjepart” til at lave kontroller.

- På baggrund af jeres henvendelse har vi valgt at udvide den kommende due diligence med spørgsmål, der reflekterer jeres kilders påstande, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør.

Vil ikke svare på konkrete spørgsmål

TV 2 og mediet Danwatch har forgæves spurgt ind til, om Carlsberg benægter indholdet i de artikler, som beskriver, at Wusu og Turpan Raner Glass Products er involveret i arbejdsprogrammerne.

Det har ikke været muligt for TV 2 og Danwatch at få kontakt til Turpan Raner Glass Products. Carlsberg svarer, at alle deres underleverandører har skrevet under på Carlsbergs etiske retningslinjer, som forbyder brug af tvangsarbejde.

Man kan dog ikke stole på sådan en underskrift, fortæller Laura Murphy, der er professor i menneskerettigheder og moderne slaveri på Sheffield Hallam University:

- Som situationen er i dag, er etiske retningslinjer ikke det papir værd, som de er skrevet på. Kinesiske virksomheder deler ikke vestlige definitioner af tvangsarbejde eller due diligence, fortæller Laura Murphy.

TV 2 og Danwatch ville gerne vide, hvilke undersøgelser Carlsberg har lavet, hvordan de er lavet, og hvad det præcist er, Carlsberg har fundet ud af.

TV 2 og Danwatch har også spurgt Carlsberg, om de er enige med vestlige eksperter og regeringer om, at der foregår både tvangsarbejde og alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang.

Vi har ikke modtaget konkrete svar på det.

Ingen adgang til Xinjiang

TV 2 og Danwatch har forelagt Carlsbergs afvisning af beskyldningerne for Adrian Zenz, som har været indkaldt som ekspertvidne i den amerikanske kongres omkring situationen i Xinjiang.

Han mener, at Carlsbergs svar viser ”en bekymrende mangel på forståelse” omkring, hvordan tingene fungerer i Xinjiang:

- Deres reaktion på beviserne er cherry picking. Nogle dokumenter er ældre, men nogle – uden tvivl vigtige dokumenter – er så nye som 2021, skriver Adrian Zenz

TV 2 og Danwatch ville meget gerne have besøgt Xinjiang for at undersøge sagen nærmere, men vi har ikke fået tilladelse til at rejse ind i provinsen.

I flere år har det ikke været muligt for journalister og forskere at arbejde frit i Xinjiang. Derfor bygger forskere og journalisters research i området generelt på vidneudsagn fra flygtninge, lækkede dokumenter og åbne kinesiske kilder.

TV 2 og Danwatch spørger derfor antropolog Adrian Zenz, om der er fare for, at de artikler, vi har fundet, kunne male et fejlagtigt billede af Wusu:

- Ud fra dokumentationen mener jeg, at Wusu deltager i alle centrale dele arbejdsprogrammerne, svarer Adrian Zenz og uddyber:

- Researchen, I har sendt, krydser stort set af i alle bokse omkring arbejdsprogrammer, som bygger på tvang. Den omtaler, hvordan uighurer skifter holdning og vaner. Den nævner de statslige rekrutteringsprogrammer, og den nævner folk, der bliver flyttet, siger Adrian Zenz.

Se også

Kritik af Carlsberg i Kina: Tvangsdruk og overvåget ølfestival

Se også

Det begyndte med et telefonopkald i Sønderjylland og viste sig at gemme på en grim historie om undertrykkelse

Ingen ved, hvor tvangen slutter

Antropologen mener i det hele taget ikke, at det er muligt at operere i Xinjiang uden at blive indblandet i undertrykkelsen:

- På grund af systematikken i det statslige tvangsarbejde og presset fra politistaten er det umuligt at sige, hvor tvangen starter og slutter, siger Adrian Zenz.

Laura Murphy, der har skrevet flere rapporter om varekæder, som ender i Xinjiang, mener ikke, at Carlsberg eller andre vestlige virksomheder kan forsvare at blive i Xinjiang:

- Statens undertrykkelse og tvang i den region passer ikke ind i vores vestlige standarter for ordentlig virksomhedsførelse, siger Murphy.

Kendyl Salcito, som er medforfatter til to rapporter om vestlige forretningsforbindelser i Xinjiang, er enig. Hun forklarer, at det ikke er muligt at finde ud af, om uighurer arbejder frivilligt ved kontroller:

- For hvis man indikerer, at man ikke arbejder frivilligt, så er det et tegn på separatisme og ekstremisme, som kan føre til, at man bliver fængslet, siger Kendyl Salcito.

Det er også en af grundene til, at man i USA har indført en omvendt bevisbyrde, når det kommer til varer fra Xinjiang. Alle varer fra Xinjiang er ulovlige at importere til USA, medmindre man kan bevise, at varerne ikke er fremstillet med tvangsarbejde.

Carlsberg forpligtet til åbenhed

Rune Steenberg mener, at det ville være en positiv historie, hvis Carlsberg rent faktisk ville fremlægge deres arbejde med at overholde menneskerettighederne i Xinjiang, som de fortæller, at de gør.

- Det ville være noget, som jeg ville fremhæve i mine foredrag, siger Rune Steenberg, som sammen med de andre eksperter efterlyser, at Carlsberg fremlægger dokumentation for deres kontrol med menneskerettighederne i Xinjiang.

Det er Carlsberg faktisk også forpligtet til i henhold til FN’s retningslinjer om virksomheder og erhvervsliv.

Det fortæller Kendyl Salcito, der selv har bidraget til udarbejdelsen af FN’s retningslinjer og underviser i dem på University of Denver’s juridiske fakultet:

- Hvis der opstår spørgsmål om en virksomheds efterlevelse af menneskerettighederne, skal man være i stand til at vise, hvad man har gjort for at finde ud af det, man ved. Og hvad man har gjort for at afhjælpe eventuelle skader. Der er intet af det i Carlsbergs svar, siger Kendyl Salcito, som er direktør i organisationen Nomogaia.

Carlsberg: Vi overholder krav om åbenhed

Institut for Menneskerettigheder har gennemgået Carlsbergs kommunikation om situationen i Xinjiang. International chef Mette Thygesen mener heller ikke, at Carlsberg lever op til den del af FN’s retningslinjer:

- Baseret på det, vi har set, er det klart, at kravet om åbenhed og kommunikation om menneskerettighedssituationen og de konsekvenser, de har, har Carlsberg ikke levet op til, siger Mette Thygesen.

Carlsberg fastholder, at de lever op til FN’s principper:

- Vi rapporterer på arbejdet med menneskerettigheder i vores årlige ESG-rapport på linje med tilsvarende virksomheder, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør i en mail.