Samfund

Kritik af Carlsberg i Kina: Tvangsdruk og overvåget ølfestival

Carlsberg har 85 procent af ølmarkedet i en kinesisk provins, hvor muslimer systematisk er blevet sat i fangelejr for at nægte at drikke alkohol.

Indbyggerne i byen Shamalbagh plejede at tage ramadanen meget seriøst.

Men en sommerdag i 2015 var der et optrin, som gik stik imod fasten i den muslimske by i den kinesiske provins Xinjiang.

Det fortæller forfatteren Abduweli Ayup, som dengang boede i Xinjiang, til TV 2 og mediet Danwatch.

Han så en gruppe på omkring 20 mænd, som sad ved borde i en hestesko midt på vejen og drak øl om kap.

- Hvad er der galt her? tænkte jeg. Normalt ville man slet ikke se folk spise på gaden her under ramadanen, og det er utænkeligt, at folk ville drikke alkohol, fortæller Abduweli Ayup.

I enden af hesteskoen stod en kinesisk kvinde med en megafon og opmuntrede dem. Hun fortalte dem, at de var modige, og at de udfordrede den religiøse ekstremisme.

Bag hende stod paramilitære styrker og politibetjente med våbnene fremme.

- Mændene, som drak, så bange ud. De skjulte deres ansigter og de lignede nogen, som drak gift, fortæller Abduweli Ayup.

Der er rapporteret om en lignende seance i Xinjiang den samme sommer. Der findes også flere videoer på nettet, som angiveligt viser lignende optrin i Xinjiang. Ifølge Abduweli Ayup minder videoerne om det, han oplevede.

Der findes flere videoer på sociale medier, som ifølge afsenderne viser seancer med tvangsdruk i Xinjiang. TV 2 kan ikke verificere, at det foregår tvangsdruk på videoerne, men Abduweli Ayup kan genkende elementer på videoerne fra sin egen oplevelse. Antropolog Rune Steenberg med speciale i Xinjiang mener, at det er meget sandsynligt at personerne på videoerne ikke har haft lyst til at drikke offentligt, da det har været forbundet med skam. Video: Emil Ellesøe Ditzel

Mændene i Shamalbagh drak øl af mærket Wusu, fortæller Abduweli Ayup. Wusu er ejet af Carlsberg, og at øllen er blevet brugt til den slags seancer, overrasker ikke antropolog Rune Steenberg, der har boet og forsket i Xinjiang.

På baggrund af TV 2 og mediet Danwatch's research mener han, at Carlsberg og Wusu har gjort sig til ”redskaber i den kinesiske regerings undertrykkelse”, hvor Carlsberg tjener på, at muslimer bliver straffet for ikke at drikke og er sponsorer for en ølfestival, som bliver brugt til at undertrykke den lokale kultur.

Carlsberg selv afviser, at de gør noget forkert i Xinjiang.

Over en million i fangelejre

Kinas regering har siden midten af 2010’erne udøvet en voldsom undertrykkelse af de muslimske mindretal i provinsen Xinjiang. Primært den befolkningsgruppe, som hedder uighurene. Forskere vurderer, at over en million mennesker har været interneret i et netværk af fangelejre – blandt andet såkaldte genopdragelseslejre. Det er primært foregået mellem 2017 og 2020.

I lejrene er der ifølge rapporter foregået tortur og voldtægter. Familier er blevet splittet ad, og uighurske børn er blevet sendt på kinesiske børnehjem, hvor de lærer at elske det kinesiske fædreland og dets regering.

FN’s menneskerettighedskommissær har konkluderet, at Kina har begået alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, som muligvis kan karakteriseres som ”forbrydelser mod menneskeheden”.

175 mennesker arresteret for afholdenhed

Carlsberg havde rekordstor omsætning sidste år, viser årsregnskabet fra februar. Det skyldes ikke mindst en fremgang i Kina, som er bryggeriets største marked. Omsætningen i Kina var på 13,8 milliarder i 2022.

En væsentlig del af den forretning ligger ifølge Carlsberg selv i provinsen Xinjiang, hvor alkohol har spillet en central rolle i undertrykkelsen af de muslimske mindretal. Kinas politik i provinsen har været at mindske den muslimske indflydelse.

På den måde er Wusu og Carlsberg med til helt bevidst at skabe et miljø, hvor der foregår menneskerettighedskrænkelser

Antropolog Rune Steenberg om Wusu Ølfestival.

Muslimsk livsstil som at have skæg, læse koranen eller være afholdende er derfor blevet kriminaliseret.

Det fortæller antropologen Adrian Zenz, som den amerikanske kongres har brugt som ekspertvidne om situationen i Xinjiang:

- Hvis islam siger, at du ikke skal drikke eller spise svin, så vil staten få folk til at gøre netop dét for angiveligt at bekæmpe religiøs ekstremisme, fortæller Adrian Zenz, som er er leder af Kina-studier for organisationen Victims Of Communism Memorial Foundation, som er oprettet af USA’s regering.

Han har givet TV 2 og Danwatch eksklusiv adgang til et udtræk fra et lækket datasæt over folk, som var arresteret af myndighederne i Xinjiang.

Datasættet, som kun dækker en brøkdel af alle internerede i Xinjiang, viser, at 175 mennesker var blevet arresteret med den begrundelse, at de ikke drak alkohol eller havde hørt bønner om afholdenhed fra alkohol.

Det sætter sine spor, fortæller Adrian Zenz:

- Uighurer ved, at de kan risikere at blive sendt til genopdragelseslejre, hvis de nægter at deltage i noget, som staten forventer af dem. De ved, at de kan blive stemplet som religiøse ekstremister. Det er sådan, systemet fungerer. Det er en politistat, fortæller Adrian Zenz.

Herunder kan du læse om ti af sagerne, som har ført til fængsling for afholdenhed.

Anholdt for afholdenhed i Xinjiang

Xinjiang Police Files har billeder på ti af de 175 personer, som ifølge de lækkede dokumenter har været anholdt for ikke at ville drikke, sælge alkohol eller lytte til foredrag om afholdenhed.

Erkrem Rozi

Ville ikke sælge alkohol

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: ”Personen har ikke solgt cigaretter og alkohol i siden han åbnede en forretning. I juni 2016 sørgede myndighederne for, at der blev solgt cigaretter og alkohol i forretningen. Personen protesterede.”

Foto: Xinjiang Police Files

Memeteli Turghun

Drak ikke

Årsag til anholdelse:

”Kategori 5: Religiøs ekstremisme, går i moske og deltager i fem bønner, ryger og drikker ikke, lytter ulovligt til multimediekort (optagelser af religiøst materiale red.).”

Foto: Xinjiang Police Files

Ahmet Bexti

Lyttede til foredrag om afholdenhed

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: ”Lyttede til Aniwar Kasims foredrag om ”Ingen rygning ingen druk” i sommeren 2013.”

Foto: Xinjiang Police Files

Razigul Hapiz

Lyttede til foredrag om afholdenhed

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: ”lyttede til Aniwar Kasims tale om, at “rygning og alkohol er ikke halal, mad lavet af folk som ryger og drikker er ikke halal. Bønnerne fra dem som ryger og drikker vil ikke blive anerkendt.””

Foto: Xinjiang Police Files

Memet Tursun

Lyttede til foredrag om afholdenhed

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: “Video på telefonen omkring ”halal og ikke-halal: rygning og alkohol er ikke halal”.”

Foto: Xinjiang Police Files

Yasinjan Mahmut

Lyttede til foredrag om afholdenhed

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: “lyttede til Pahirdins foredrag om ikke at drikke, ikke at ryge.”

Foto: Xinjiang Police Files

Abdurehim Bawudin

Drak ikke

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: ”Fra 2000 til 2016 var han muaddhin i moskéen (…). Han drak og røg ikke.”

Foto: Xinjiang Police Files

Alimjan Kasim

Undgik folk, der drak

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: ”der er ekstremistiske tanker, vil ikke møde folk, der ryger og drikker eller undgår dem."

Foto: Xinjiang Police Files

Ghulam Eli

Drak ikke

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: ”Har religiøse ekstremistiske ideer, ingen rygning, ingen alkohol, beder fem gange om dagen.”

Foto: Xinjiang Police Files

Elijan Memet

Stoppede med at drikke

Årsag til anholdelse:

Blandt andre: “afholdt religiøs ekstremisme, plejede at drikke og ryge, hasardspil, stoppede pludselig med at drikke og ryge i 2014.”

Foto: Xinjiang Police Files

Lækkede kinesiske data

Oplysningerne er et udtræk fra et datasæt over i alt 22.762 mennesker, som Adrian Zenz antager er blevet arresteret i området Konasheher mellem 2010 og 2018. Størstedelen i 2017 og 2018. Af datasættet fremgår det, at 175 af dem har været arresteret med en begrundelse, som har inkluderet, at de ikke drikker, har forbindelse til folk der ikke drikker, ikke vil sælge alkohol eller har lyttet til religiøse prædikener om ikke at drikke alkohol.

Sandsynligvis er tallet dog langt højere end de 175 ifølge både Adrian Zenz og Rune Steenberg, der begge mener, at man kan kalde anholdelser på baggrund af afholdenhed for systemiske. Zenz forklarer, at en stor del af datasættet indeholder generiske begrundelser for anholdelser, og at det ikke indeholder alle myndighedernes filer om de anholdte.

Derudover påpeger på Zenz og Steenberg, at der er andre lækkede myndighedsdokumenter, som viser, at afholdenhed over for alkohol skal betragtes som et tegn på religiøs ekstremisme i Xinjiang.

De lækkede oplysninger stammer fra projektet Xinjiang Police Files. Der kan være fejlagtige oplysninger i datasættet, men overordnet er oplysninger til at stole på, fortæller Adrian Zenz

Ekspert: Carlsberg har tjent på tvang

Det statslige pres for at drikke alkohol i Xinjiang må have været kendt af Carlsbergs lokale bryggeri Wusu. Det vurderer både Adrian Zenz og Rune Steenberg.

Carlsberg har 85 procent af ølmarkedet i Xinjiang. Det fremgår af et indslag på kinesisk stats-tv fra oktober 2020, hvor Wusus egen marketingschef, Fan Juan, medvirker. Carlsberg har været til stede i Xinjiang siden 2004, så de kender forholdene, vurderer Rune Steenberg:

- De ved godt, at der er mange uighurske forretninger og restauranter, som ikke har solgt alkohol indtil for syv år siden. Wusu er nogle af de øl, som er blevet tvunget ind i uighurernes forretninger. Og netop fordi der er så mange, som er blevet tvunget til at sælge alkohol, så må vi også gå ud fra, at Carlsberg kan se det på deres profit, siger Rune Steenberg, forsker på Palacky Universitet Olomouc i Tjekkiet.

Adrian Zenz ser også kritisk på, at Carlsberg har så stor en del af ølmarkedet i Xinjiang:

- Det er en kæmpe skandale for sådan en global virksomhed. I betragtning af den rolle alkohol spiller i den kinesiske stats krig mod islam, betyder det, at Carlsberg er medvirkende til grusomhederne, siger Adrian Zenz.

Carlsberg afviser beskyldninger

Carlsberg har ikke ønsket at stille op til interview, men har svaret TV 2 og Danwatch’s skriftligt.

TV 2 og Danwatch har spurgt Carlsberg, hvordan de forholder sig til have så stor en markedsandel i en provins, hvor muslimer bliver sanktioneret for ikke at drikke alkohol.

Vi har også spurgt, hvordan de forholder sig til, at deres øl ifølge et øjenvidne er blevet brugt til tvangsdruk.

Carlsberg har ikke svaret konkret på spørgsmålene. Carlsbergs kommunikationsdirektør skriver:

“I har fremsat en række beskyldninger, der vedrører vores virksomhed Wusu Breweries. Ingen af disse beskyldninger er imidlertid dokumenteret eller baseret på fakta, men er spekulationer fra et antal NGO’er og universitetsansatte. De baserer deres beskyldninger på ældre omtaler i kinesiske onlinehistorier, der går op til otte år tilbage. Ingen af historierne indeholder nogen beviser for specifikke handlinger, som vores lokale virksomhed angiveligt skulle have foretaget. Siden vi modtog henvendelsen fra jer, har vi grundigt undersøgt alle beskyldninger, og vi har ikke fundet nogen beviser, der understøtter påstandene.“

Frem til 2019 var der en mulighed for, at Carlsberg ikke havde indset, hvordan deres øl blev brugt af de kinesiske myndigheder. Siden da må det have stået klart, hvad der skete i Xinjiang, mener Adrian Zenz:

- Enhver virksomhed i 2023 er fuldstændig bevidst om situationen i Xinjiang, og at det er umuligt at skelne mellem tvang og ikke-tvang, siger Adrian Zenz.

TV 2 og Danwatch ville meget gerne have besøgt Xinjiang for at undersøge sagen nærmere, men vi har ikke fået tilladelse til at rejse ind.

I flere år har det ikke været muligt for journalister og forskere at arbejde frit i Xinjiang. Derfor er researchmulighederne i området indskrænket til vidneudsagn fra flygtninge, lækkede dokumenter og åbne kinesiske kilder, som i denne sag.

Da Operation X - i samarbejde med Danwatch - dokumenterede forbindelsen mellem danske solceller og tvangsarbejde i Xinjiang kunne vi heller ikke få lov at rejse til Xinjiang.

Carlsbergs milliard-forretning i Xinjiang

Den anerkendte virksomhedsdatabase Orbis oplyser, at omsætningen for Carlsbergs forretning i Xinjiang i 2019 var på 1,7 milliarder kroner, og overskuddet var på 323 millioner kroner. Carlsberg siger at de ikke kan genkende de tal, og at de generelt ikke oplyser om tal på markedsniveau.

Berlingske har tidligere fortalt, at Carlsberg selv har indikeret, at Wusu i 2020 udgjorde en fjerdedel af den samlede kinesiske forretning med en omsætning på 9,9 milliarder kroner.

Flydende grænse for tvang

Den flydende grænse mellem tvang og ikke-tvang er afgørende for at forstå situationen i Xinjiang, påpeger eksperterne.

Også for at forstå, hvad der skete den sommerdag i 2015 i Shamalbagh, hvor Abduweli Ayup så muslimerne drikke Wusu midt under ramadanen.

Af frygt for at komme i problemer spurgte Ayup ikke mændene, hvorfor de sad og drak, men han er overbevist om, at de ikke gjorde det frivilligt.

Det mener Rune Steenberg er meget sandsynligt, da det netop i de år var forbundet med social udstødelse at drikke offentligt i de dele af Xinjiang.

- De, der gerne ville drikke, gjorde det i det skjulte, fortæller Rune Steenberg, som derfor også mener, at de videoer, som man kan se længere oppe i denne artikel, sandsynligvis viser folk, der ikke drikker frivilligt.

Ingen af disse beskyldninger er imidlertid dokumenteret eller baseret på fakta, men er spekulationer fra et antal ngo’er og universitetsansatte

Kommunikationsdirektør i Carlsberg.

Men det betyder – ifølge Rune Steenberg – ikke, at de direkte er blevet truet til at drikke:

- Det kan sagtens være at nogle har valgt at være med, fordi de så bliver set i et bedre lys af myndighederne. Det kunne muligvis give en forfremmelse eller sikre familien mod forfølgelse. Uanset hvad, vil jeg gå ud fra, at de ikke bryder sig om at drikke offentligt, forklarer Rune Steenberg.

TV 2 og Danwatch har ikke fundet informationer om, at Carlsberg og Wusu har været vidende om den slags seancer, som Ayup oplevede i 2015.

Men de samme problemstillinger gør sig gældende på et meget større plan til Wusu ølfestival, som Carlsberg og Wusu i hvert fald kender til, mener eksperterne.

Ekspert: Ølfestival krænker menneskerettigheder

Hvert år i august afholder byen Wusu, som bryggeriet stammer fra, en ølfestival. Der er koncerter med populære musikere og optog igennem byen.

Det hele er præget af logoet fra Carlsbergs øl Wusu, som er sponsor og uddeler gratis øl.

På billederne minder det om musikfestivaler, som vi kender dem. Men festivalen Xinjiang er grundlæggende anderledes, fordi overvågningen i Xinjiang er så intens, at myndighederne registrerer, hvem der deltager, forklarer Rune Steenberg.

Han sammenligner det med, at man lavede en hundekødsfestival i Danmark.

- Hvis du så valgte ikke at spise noget af det her hundekød, så blev du stemplet som mistænkelig. Det gør så, at dit barn måske ikke kan komme ind på universitetet, at du bliver fyret fra dit arbejde, eller at du måske endda bliver sendt i genopdragelseslejr, fortæller Rune Steenberg og fortsætter:

- På den måde er Wusu og Carlsberg med til helt bevidst at skabe et miljø, hvor der foregår menneskerettighedskrænkelser, siger Rune Steenberg.

Svar fra Carlsberg

Carlsberg afviser på det kraftigste, at de bevidst skulle være med at skabe et miljø, hvor der foregår menneskerettighedskrænkelser.

Omkring ølfestivalen skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør derudover:

- Wusu Breweries er en af sponsorerne af ølfestivalen i byen Wusu. Wusu Beer Festival er opkaldt efter byen og ikke efter bryggeriet. Wusu Breweries’ rolle er begrænset til et sponsorat, herunder levering af smagsprøver, annoncering og salg af øl under festivalen, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør.