Først blev der peget på Rusland, men eksperter tør ikke at udelukke vestlig sabotageaktion
Myndighedernes fåmælthed i forhold til sabotagen på Nord Stream giver frit spil til spekulationer om, hvem der står bag, påpeger ekspert.
Når man ser bort fra Rusland, er Ukraine det mest oplagte bud på, hvem der står bag sabotagen på Nord Stream-rørledningerne.
Det mener Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor i Statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i international politik og militær.
- Ukraines motiv er at svække Rusland og vise, at det har omkostninger at føre den her krig i Ukraine, siger han.
Men listen af lande, der kunne have en interesse i at lave sabotage på gasrørsledningerne, er lang – og uvisheden om angrebet er fortsat stor.
Der er gået 163 dage siden, at lækager af gas fra rørledningerne Nord Stream 1 og 2 blev opdaget i Østersøen sydøst for Bornholm. Indtil nu har myndighederne blot fastslået, at der er tale om bevidst og grov sabotage – der er ingen melding om, hvem der står bag.
Onsdag gentager Københavns Politi og Sikkerhedspolitiet i Sverige over for TV 2, at de ikke har noget nyt at sige om sagen.
Til gengæld er der i løbet af de seneste 163 dage blevet præsenteret en lang række teorier om, hvem der sprængte gasrørsledningerne.
Senest har internationale medier på baggrund af anonyme kilder peget på, at det kan være en pro-ukrainsk gruppe, der står bag.
Informations-tomrum
Men der er grund til at være skeptisk over for de mange historier, der kommer. Blandt andet fordi, at de stritter i vidt forskellige retninger, lyder det fra Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Der er et informations-tomrum fra myndighederne, som betyder, at vi i bund og grund ikke er blevet meget klogere siden september – og som igen betyder, at vi spekulerer i det her, siger han og tilføjer:
- Grundlæggende ved vi ganske lidt.
De mange artikler og teorier skal læses med nysgerrighed, men også med en stor portion skepsis. For der er utrolig meget på spil og dermed store incitamenter til at forsøge at plante en historie i medierne, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen.
- De historier, der bliver fortalt, handler ikke bare om, hvad der konkret er sket i sagen med rørledningen. Historierne handler også om, hvordan aktører placerer sig bedst i den her krig, der betyder alt for Ukraine, meget for Rusland og en hel del for Vesten, siger han.
Sandheden skal beskyttes med løgne
Winston Churchill, der ledte Storbritannien gennem Anden Verdenskrig, er citeret for at have sagt, at "i krig er sandheden så vigtig, at den må beskyttes med en livvagt af løgne".
Mikkel Vedby Rasmussen mener, at citatet kan hjælpe til at forstå den nuværende situation.
- Altså, når man fører krig, så har man ikke nødvendigvis interesse i at fortælle om alt, hvad man gør. Det gælder ved fronten i Ukraine, men også i forhold til, hvad der sker andre steder, siger han.
Ukraine og Vestens sikkerhed kan være bedst tjent med, at offentligheden ikke får hele sandheden at vide. For menneskeliv er på spil, og nationers skæbner "hænger og balancerer" i øjeblikket, lyder det fra professoren:
- Nogle gange, når der er meget på spil, så må sandheden doseres.
Er det ikke problematisk, hvis myndigheder tilbageholder information i åbne demokratier?
- Det er et helt klassisk dilemma for journalister i krigsreportage, svarer han og nævner som eksempel journalister, der slører ansigter på soldater og undlader at fortælle om deres position, når de filmer ved fronten.
- Så er man jo allerede gået ned ad den vej, tilføjer han.
Hvad skal man tro?
Når der ikke findes noget klart svar på, hvem der stod bag sabotagen på Nord Stream, hæfter eksperter sig ved de forskellige landes motiver og handlemuligheder.
Mikkel Vedby Rasmussen og Flemming Splidsboel mener fortsat, at Rusland sandsynligvis står bag angrebet.
- Sabotagen fandt sted på et tidspunkt, hvor der var stor fokus på energisituationen. Jeg kan godt forestille mig, at det var et russisk forsøg på at vise, hvor sårbar Europa er, siger Flemming Splidsboel.
Han vil ikke udelukke, at andre lande kan stå bag. Men han har ingen viden, der giver ham anledning til at pege mere konkret på andre lande.
- Jeg holder mulighederne åbne, og det er det eneste, der er at gøre i den her situation, siger han.
Manglende logik og bias
Men hvorfor skulle Rusland ødelægge sine egne milliondyre gasrør? Det spørgsmål har eksperterne fået mange gange.
- Det er lidt ulogisk, at russerne skulle sprænge deres egen dyre rørledning i luften. Derfor har der været spekulationer om, at russerne egentlig ville bevise, at de er ligeglade og parate til hvad som helst, eller at de har opgivet Europa som et sted at sælge gas til, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Den manglende logik har fået mange til se på, hvem der ellers kunne have en interesse i sabotagen.
- Den liste er lang, men også relativt indlysende. Den har Ukraine i toppen, og så kan man selv fortsætte dernedad, siger professoren.
Ukraines motiv skulle være at svække Rusland og samtidig stoppe Tyskland fra at blive fristet til at gennemtrumfe en fredsaftale med Rusland, som kunne sikre tyskerne genåbnede gaslinjer. Nu er gaslinjen ikke længere en mulighed.
At der hurtigt blev peget på Rusland som den mest oplagte ansvarlige for sabotagen, ser eksperterne ikke noget problem i.
- Der er ingen tvivl om, hvem vi holder med – og derfor er vi selvfølgelig tilbøjelige til at tro, at det var russerne. Det skal vi være opmærksomme på, siger Mikkel Vedby Rasmussen:
- Men vi skal heller ikke falde ned i den grøft, at vi tror på alt, hvad Rusland siger. For Rusland har systematisk løjet om alt muligt andet, og det gør selvfølgelig, at Rusland ikke er særlig troværdig.
Sabotagen af Nord Stream er fortsat ved at blive undersøgt af Danmark, Sverige og Tyskland. De tre lande har senest oplyst, at de ikke er færdige med deres efterforskning og derfor ikke kan komme med nogen konklusioner endnu.