Vi har det for godt – inflationen skal gøre langt mere ondt, siger eksperter
Eksperter forventer flere rentestigninger, for de hidtidige har ikke haft den ønskede effekt.
I begyndelsen af 2023 viste der sig små tegn på lysere tider. Energipriserne faldt, og aktierne steg. Måske var vi alle på vej til at kunne vinke farvel til de høje priser?
Men flere eksperter rynker nu på brynene over udsigterne. Der er mørke skyer i vente i skikkelse af rentestigninger, for vi har ikke styr på inflationen.
- Helt slemt går det jo ikke, siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.
Og det kan lyde som en selvmodsigelse, men dét er faktisk ikke positivt. For det skal gå slemt. En hel del mere slemt, end tingene forholder sig lige nu.
- Vi er også blevet overrasket over forbruget af rejser, som man typisk køber i januar og februar, og det er gået rigtig godt (altså økonomisk set 'skidt', red.) med det, siger Las Olsen.
Køber for meget, sparer for lidt
Las Olsen og flere andre økonomiske eksperter forventer, at Den Europæiske Centralbank inden længe vil sætte renten op.
I begyndelsen af februar hævede Nationalbanken renten til 2,1 procent, men forhøjelsen har ikke haft den fornødne effekt.
- Det er åbenbart ikke nok endnu, for inflationen er stadig for høj, så jeg forventer, at Den Europæiske Centralbank gradvist vil sætte renten betydeligt op, siger Las Olsen:
- Der er en chance her senere på måneden, hvor jeg tror, at den vil sætte renten 0,5 procent op. Det vil være en serie, der kører videre i de kommende måneder. Vi skal måske have 1,5 procent højere renter, end vi allerede har.
Sune Malthe-Thagaard er chefanalytiker ved Totalkredit. Adspurgt, om han også forventer, at renten vil stige yderligere, siger han:
- Jeg er helt på linje med dem, der siger, at rentestigningerne simpelthen ikke har været nok. Det har ikke været tilstrækkeligt til at tage luften ud af efterspørgslen. Vi er nødt til at få forbrugerne til for alvor at skabe en nedgang i aktiviteten.
Det kunne lyde som luksusproblemer, men der er tale om reelle økonomiske problemer. For arbejdsløsheden er helt i bund, og samtidig bruger befolkningen stadig masser af penge.
Økonomiske eksperter havde forventet, at forbruget ville gå ned, når renten blev hævet, for pludselig ville folk have færre penge til at købe dagligvarer, biler, huse og alt muligt andet.
Det er bare ikke set i tilstrækkelig grad.
Men der er behov for det, for så længe at folk er villige til at betale højere priser, har virksomhederne intet incitament til at sænke dem. I yderste konsekvens kan det føre til en løn-pris-spiral, hvor højere priser udløser højere krav til løn. Højere lønninger vil dermed øge omkostningerne og udløse yderligere prisstigninger.
"Fremadrettet ser det ikke så godt ud"
Der er flere ting, der bærer ved til bålet og er årsag til, at befolkningen forbruger flittigt.
Ifølge Las Olsen og Sune Malthe-Thagaard er coronakrisen en væsentlig faktor. Under corona holdt folk hus med pengene, for usikkerheden var stor, og selv hvis man ønskede at ødsle på caféture, koncerter, biografbilletter og rejser, kunne man ikke.
Det skabte for mange husholdninger store opsparinger, som de i dag ikke har store bekymringer ved at bruge af.
Samtidig er energipriserne begyndt at falde.
- At energipriserne er faldet meget, er i sig selv godt for inflationspresset, for så bliver inflationen lavere. Men det gør omvendt, at folk får flere penge til at forbruge, og derfor begynder vi nu at blive mere bekymret for, hvordan inflationen ser ud mere bredt i økonomien, siger Sune Malthe-Thagaard.
Effekterne vil ramme danskerne på pengepungen i de kommende år.
Sådan lød det fra Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School, 1. marts i 'Millionærklubben', der er en podcast fra mediet Euroinvestor. Også han forventer nye rentestigninger.
- Det er helt fair at sige, at økonomien har overrasket rigtig mange. Det gør desværre også, at det fremadrettet ikke ser så godt ud, sagde han i podcasten.
Det er Las Olsen fra Danske Bank enig i. De højere renter vil betyde dyrere lån til boliger, som allerede er steget meget. Det vil også betyde, at virksomhederne får "mindre at lave", og at det bliver sværere at få et job.
- Måske nogle vil opleve, at de går konkurs. Så det har altså nogle konsekvenser ude i den virkelige verden, siger han.