Sagsbehandlingstider i alvorlige straffesager slår rekord – foruroligende, siger ekspert
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er helt sikker på, at det vil lykkes at lande en flerårsaftale.
Du skal væbne dig med tålmodighed, hvis du anmelder eksempelvis en voldtægt eller et røveri.
For ventetiden, fra en person anmeldes for kriminalitet, til vedkommende bliver dømt og starter afsoning i et fængsel, har aldrig været længere.
Det viser en aktindsigt fra Justitsministeriet, som TV 2 har fået.
Konkret går der i gennemsnit 455 dage – eller 15 måneder – fra anmeldelse til afsoning. Tallet har været stødt stigende de sidste fem år, men aldrig så højt, som det er nu.
Og den rekord er "stærkt foruroligende", mener Lene Wacher Lentz, som er lektor i strafferet ved Aalborg Universitet.
- Det beviser sort på hvidt, at det står skidt til med retfærdigheden i det danske retssystem. Det er jo ikke cykeltyve, det her drejer sig om, men personer, der har begået så alvorlig kriminalitet, at de ender med at få en fængselsstraf, siger hun til TV 2.
Store konsekvenser for offeret
TV 2 har for nylig afdækket, hvordan sagsbehandlingstiderne hos politiet og anklagemyndigheden er steget de seneste år.
Og de nye tal fra Justitsministeriet viser, at det også er et problem hos domstolene.
Ifølge Lene Wacher Lentz udfordrer de lange ventetider retssikkerheden og kan i sidste ende føre til forkerte domme.
- Rigtig mange af de her sager bliver jo afgjort på baggrund af vidneforklaringer, og jo længere tid der går, jo mindre kan vidnerne huske. Risikoen for, at ting går galt, og at det ender med den forkerte dom, vokser simpelthen, siger hun.
Derudover mener strafferetseksperten, at ventetiderne kan have store konsekvenser for både offer og gerningsmand.
Den holdning deler Anne Okkels. Hun er kriminolog og medlem af den kriminalpræventive tænketank Forsete.
- Det er voldsomt stressende og belastende for de parter, der er involveret. For offeret kan det være et kæmpe traume og umuligt at komme videre, før sagen er afsluttet.
Begge eksperter mener desuden, at det krænker danskernes generelle retsfølelse, at personer, der har begået alvorlig kriminalitet, er så lang tid om at få deres straf og komme i fængsel.
- Systemerne er ved at bryde sammen
Fra politisk hold har der i årevis – og med skiftende justitsministre ved roret – været fokus på at nedbringe ventetiderne.
Og det er ingen undtagelse for SVM-regeringen.
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil styrke straffesagskæden fra dom til afsoning, fordi de lange ventetider forringer retssikkerheden.
Det gentager justitsminister Peter Hummelgaard (S) over for TV 2.
- Det er noget, vi tager meget alvorligt. Vi har en bunden opgave med at sikre rimelige sagsbehandlingstider ved domstolene og i straffekæden generelt.
Men I tog det også alvorligt i sidste regeringsperiode. Hvad er anderledes denne gang?
- Vi tager det alvorligt, men det kan ikke løses med et fingerknips. Meget handler om, at sagerne er blevet mere komplekse end tidligere. Derfor skal vi forenkle og effektivisere.
Politikernes egen skyld, lyder kritikken
At sagerne er blevet mere komplekse, kan der være noget om.
Det er i hvert fald ikke antallet af sager, der får ventetiderne til at vokse. Fra 2018 til 2022 er antallet af sager, der ender med ubetinget fængselsdom, faldet fra 7140 til 6270.
Anne Okkels er også enig i, at en del af problemet skyldes sagernes kompleksitet, og at det i dag tager længere tid at få en sag gennem systemet end tidligere.
Hun mener dog, at det er politikernes egen skyld, fordi de gennem årene har indført bandepakker og strafskærpelser, der komplicerer lovgivningen.
Derfor "hopper kæden af", når regeringen har som mål at skærpe straffene yderligere, siger Anne Okkels.
- Det er jo helt hen i vejret, når systemerne i forvejen er ved at bryde sammen.
Samme kritik blev fremført fra flere, da TV 2 i januar satte fokus på det pressede fængselsvæsen. Der er nemlig hverken betjente eller pladser nok til de ekstra fanger, som strengere straffe vil medføre, lød det.
Peter Hummelgaard (S) er dog ikke enig.
- Jeg er helt uenig i præmissen for den kritik. Hvis der er særlig kriminalitet, der vokser frem, som er mere kompleks, og som påkræver strengere straffe, skal vi tage hånd om det, mens vi med den anden hånd skal sikre de nødvendige ressourcer og sørge for, at sagerne kan føres inden for en rimelig tid, siger han til TV 2.
En analyse fra Advokatrådet fra oktober 2022 anslår, at det vil koste cirka 1,4 milliarder kroner ekstra frem mod 2030, hvis sagsbehandlingstiderne skal bringes ned på et "rimeligt niveau".
Aftale lander, siger Hummelgaard
Justitsministeren understreger, at der er sat flere ting i søen for at nedbringe ventetiden, særligt ved domstolene.
I 2022 nedsatte daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) Rørdam-udvalget med højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen. Udvalget skal til sommer aflevere en rapport med bud på, hvordan borgernes møde med domstolene forbedres, og hvordan sagsbehandlingstiderne nedbringes.
Derudover startede Peter Hummelgaard 3. marts forhandlingerne med Folketingets partier om en ny flerårsaftale for domstolene.
Aftalen skulle egentlig være indgået sidste år, men blev udskudt.
Lander den i din ministertid?
- Ja, det er jeg helt overbevist om.