Nu kan danskere købe flueben på Twitter – snart følger andre medier trop
Hvis sociale medier vil tjene penge på abonnementer, skal medierne gøre det konkret for brugerne, hvad gevinsten er, pointerer medieforsker.
Hvis du vil have et blåt flueben på din Twitter-profil, behøver du ikke længere være en prominent person. Du skal blot finde dankortet frem.
Fra i dag er abonnementstjenesten Twitter Blue nemlig tilgængelig for danske brugere af appen.
Abonnementet koster mellem 49 og 56 kroner om måneden og giver dig et blåt flueben og en række fordele på appen – blandt andet færre reklamer, bedre sikkerhed og muligheden for at uploade længere videoer.
Twitter Blue skabte skandale
Twitter Blue blev lanceret i USA tilbage i november 2022, og det varede ganske kort tid, inden det blev sat på pause igen, da en regulær skandale udfoldede sig på det sociale medie.
For hvor de blå flueben før var forbeholdt prominente personer, journalister, politikere og virksomheders officielle kanaler, kunne alle pludselig købe det førhen eksklusive flueben. Og det fik mange brugere til at købe et Twitter Blue-abonnement for derefter at udgive sig for at være eksempelvis virksomheder.
Det kostede insulinproducenten Eli Lilly et kursfald på over 4 procent, da en falsk konto tweetede, at insulin fremover ville være gratis.
Siden har Twitter indført en række forskellige flueben, der viser, hvilken type konto der er tale om. Ud over de blå, som man altså kan købe sig til, er der nu også gyldne flueben til virksomheder og organisationer samt et gråt flueben til politikere og andre offentlige personer.
Andre sociale medier følger trop
Twitter var den første store social medieplatform, der rullede en abonnementstjeneste ud. Det skete kort tid efter, at selskabet blev købt af Tesla-milliardær Elon Musk i oktober 2022.
Men i februar fulgte Meta trop og meddelte, at den ville begynde at teste en abonnementstjeneste, hvor brugere kunne betale for verificering på Facebook og Instagram.
Meta Verified, som abonnementet kommer til at hedde, giver blandt andet abonnenter et blåt flueben, større reach og synlighed på platforme samt større sikkerhed og adgang til kundeservice.
Abonnementet, som Meta i første omgang tester i Australien, koster mellem 84 og 105 kroner.
Når nogle af verdens største sociale platforme begynder at indføre abonnementer, er der primært én grund til det, forklarer medieforsker ved RUC Mads Kæmsgaard Eberholst, der blandt andet forsker i sociale medier.
- Deres forretningsmodel er at leve af massiv dataindsamling og annoncesalg, men den er rendt ind i nogle problemer. Derfor forsøger de nu at sælge de her blå klistermærker til deres brugere, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Problemerne består blandt andet i, at smartphones har fået features, der begrænser appenes mulighed for at indsamle data, regionale cookielovgivninger og en tiltagende skepsis blandt brugere, forklarer han.
- I de gode gamle dage var der så godt som ingen regler for dataindsamling, men det er langsomt blevet snøret ind, og der er sat nogle mure op.
Hvad sælger de egentlig?
Det har ligget i dna'et for sociale medier, at de er gratis, og at brugere "betaler" med deres data. Det rimer dårligt på, at brugere også selv skal finde pengepungen frem.
Derfor vurderer Mads Kæmsgaard Eberholst også, at langt de fleste brugere vil stille sig yderst skeptiske over for ideen om at tegne abonnement.
- Medierne er nødt til at gøre det meget konkret, hvad det egentlig er, de sælger. Det er ikke nok at forringe produktet for dem, der ikke betaler, siger han.
Han mener, at prisen, de sociale medier har sat – 49 kroner for Twitter og 84 kroner for Meta – er "skudt noget over mål" for det, de tilbyder: verificering og større sikkerhed.
- Mange vil spørge sig selv, hvad de egentlig får for de godt 600 kroner om året. Jeg ser endnu ikke, at de har defineret værdien af det, de sælger.
Han forudser altså ikke, at brugere i hobetal vil købe abonnement til sociale medier, men højest, at influencere og andre, der på den ene eller anden måde lever af sociale medier, vil gøre det.
- Jeg tror ikke, at vi vil se, at den brede brugerbase vil betale. Og de her platforme lever af volumen, ellers er de ingenting værd, fastslår han.
Der er fortsat forskel på blå flueben
Selvom alle nu kan købe sig til verificering og få et blåt flueben på sin profil, er der stadig forskel på, om man har betalt for fluebenet eller ej.
Hvis man trykker på det lille blå ikon fremgår det, om der er tale om en såkaldt "ældre" verificeret konto. Det vil altså sige en konto, der fik sit flueben, før de kom til salg.
Ifølge medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst udvander Twitter Blue dog værdien af det blå flueben en anelse:
- Verificering var før noget, der værnede mod misinformation og man vidste, hvad det betød, når en konto var verificeret. Når det bliver noget, man kan købe sig til, forsvinder den værdi, vurderer han.