Unge danske kvinder opfinder anderledes overfaldsalarm

Det var under en snak på deres studie, at det gik op for de fire kvinder, at de alle havde haft overgreb og utryghed tæt inde på livet.

Tre ud af fire af dem havde oplevet et forsøgt eller fuldbyrdet overgreb, og den fjerde af dem havde alt for mange tætte veninder, der havde oplevet det samme.

Og de oplevede alle fire at være utrygge i det københavnske natteliv, når de gik alene eller tog metroen hjem.

Den viden skulle blive begyndelsen på skabelsen af den overfaldsalarm, der i dag er helt tæt på at blive en realitet.

- Da vi fandt ud af, at der var det her store problem, blev det ret tydeligt for os, at vi gerne ville løse det. Og det skulle være os, der gjorde det. Og nu sidder vi her i dag og har en god løsning på problemet, fortæller Camilla Sonne, der er en af medstifterne.

Ingen selvtægt eller eskalering

Overfaldsalarmen, de fire har udviklet, hedder Sirene og er baseret på frivillige løbere. Stærkt inspireret af Hjerteløber-konceptet, som de fleste formentligt kender.

Den fungerer ved, at man trykker på en fysisk overfaldsalarm, hvorefter de frivillige, der har tilmeldt sig, får en notifikation i den tilhørende app.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Herefter får de en præcis rutebeskrivelse hen til vedkommende, der har aktiveret alarmen, ligesom de andre løberes lokation vises. På den måde kan man altså sikre sig, at man ikke ankommer alene.

Når løberne ankommer til situationen, er meningen, at de blot skal tilkalde politiet og være vidne. Det er nemlig vigtigt, at det ikke ender i en eskalering af situationen – eller i selvtægt, understreger Kristine Skovgaard.

- Selvfølgelig kan man frygte, at det kan eskalere situationen, men det kan man også, hvis det bare er helt tilfældige, der går forbi. Og vi understreger netop over for vores løbere, at de ikke skal gribe fysisk ind i situationen, siger Kristine Skovgaard.

Er det i det hele taget smart at tilføre et mellemled i sådan en situation? Burde det ikke være politiet, der egenhændigt tackler den her problematik?

- Der vil altid være folk, der nok synes, at det her ikke er en god idé og netop vil se på det som noget, der kan gøre tingene værre. Men vi er også nødt til at kigge på, at vi skal stå sammen som samfund og gøre en forskel. For politiet kan ikke være over det hele, siger Kristine Skovgaard.

Mangler frivillige løbere

Overfaldsalarmen er færdigudviklet og er sådan set klar til at komme på markedet. Det eneste, der mangler, er, at flere har lyst til at tilmelde sig som frivillige løbere.

Indtil videre har mere end 1200 mennesker tilmeldt sig. En af dem er 47-årige Sverre Panduro, der blandt andet har tilmeldt sig, fordi han oplever at være bekymret for sine børn, når de eksempelvis bevæger sig ud i nattelivet.

- Jeg har en datter og en søn, der hver især har haft ubehagelige oplevelser, så det sidder selvfølgelig i kroppen. Og jeg vil gerne hjælpe, hvis andre skulle stå i lignende situationer, fortæller Sverre Panduro, der også selv – da han færdedes i nattelivet for nogle år tilbage – oplevede, hvor lidt der skal til for at afværge potentielt farlige situationer.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Jeg har selv oplevet folk, der er blevet antastet og overfaldet i nattelivet. Men jeg har også oplevet, at der faktisk ikke skal ret meget til for at få deeskaleret en situation, hvor nogle måske er ved at komme op at slås. Men folk tør ofte ikke at reagere, og det vil jeg gerne gøre noget ved, fortæller han.

Vi skal stå sammen som samfund

De fire kvinder bag Sirene håber alle, at overfaldsalarmen kan være den hjælp, de selv har manglet, når de har været i ubehagelige situationer eller har følt sig utrygge.

- Vi skal stå sammen som samfund og gøre en forskel. Og vi håber, at det kan gøre en kæmpe forskel, at der er vidner, der ser de her situationer, understreger Kristine Skovgaard.

Og det er vel at mærke uden at skabe unødig frygt eller en kultur, hvor vi alle sammen overvåger og er mistroiske over for hinanden.

- Det handler ikke om, at vi alle sammen skal gå og være bange og holde øje med hinanden. Det handler om, at vi skal gå ud og have det sjovt, velvidende at hjælpen er lige rundt om hjørnet, hvis man har brug for hjælp, understreger Caroline Louise Lilleør.

TV 2 Kosmopol har været i kontakt med Rigspolitiet for at spørge om, hvorvidt de billiger et initiativ som Sirene, og om, hvordan man i det hele taget bør agere, hvis man er vidne til et overfald.

De henviser til de enkelte politikredse, fra hvem det ikke har været muligt at få svar inden udgivelsen.

Til DR oplyser Østjyllands Politi imidlertid, at de ikke ser noget lovgivningsmæssigt problem i, at overfaldsalarmen kommer på markedet. Desuden hilser de nye tiltag velkommen, hvis det kan være med til at give borgerne en følelse af tryghed.

- Det kan være en fin, moderne måde at råbe om hjælp på, og hvis den kan være en måde at skabe tryghed på for nogle, er det måske en fin løsning, siger politiinspektør René Reffo.

Han understreger dog, at det ikke må erstatte en opringning til politiet, hvis man befinder sig i en farlig situation. Og at den ikke må opildne til selvtægt.