Undersøgelse kaster lys over 15 sygdomme med markant overdødelighed
Depression koster samfundet næsten 10 milliarder kroner årligt.
Depression er den sygdom, hvor der er størst overdødelighed.
Det viser en ny analyse fra Sundhedsstyrelsen om sygdomsbyrden i Danmark.
Der er 6700 ekstra dødsfald blandt mennesker med en depressionslidelse sammenlignet med befolkningen som helhed. Til sammenligning er overdødeligheden blandt mennesker med KOL på knap 6000 personer.
- Depression er en meget udbredt sygdom og kan potentielt være meget alvorlig. Der er betydelig risiko for selvmord ved en svær grad, siger Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen.
Med de tal peger Sundhedsstyrelsen på, hvilke sundhedsområder der bør være ekstra fokus på at forbedre.
- Der er ingen tvivl om, at det er de store psykiske lidelser, vi skal kigge på, siger Søren Brostrøm.
Udover at det er tragisk med tusindvis af ekstra dødsfald, er det også noget, der koster samfundet milliarder i offentlige udgifter.
9,7 milliarder kroner går årligt til at dække depressionsramtes behandlinger på hospitaler, hos praktiserende læger, hjemmehjælp og medicin. Diagnosen vurderes at være skyld i 14 procent af alle registrerede sygedage om året. Rygning står for 17 procent.
Det svarer til henholdsvis 13.000 og 17.000 fuldtidsstillinger.
Ikke direkte årsag til dødsfald
Depression er ikke den direkte årsag til dødsfald, men ifølge Søren Brostrøm er der en "betydelig risiko" for selvmord ved en svær depression, og det kan være skyld i overdødeligheden.
- Men det kan også være andre grunde. Måske fordi de ikke får ordentlig behandling for deres fysiske lidelser, siger direktøren.
Der er tal, der viser, at personer med psykiske lidelser bliver underbehandlet og kan dø som følge af fysiske lidelser.
Han peger også på, at overdiagnosticering og overbehandling kan være skyld i det høje tal. Men ikke desto mindre skal området styrkes, mener han.
- Depression kan være en svær diagnose at stille, men hvis man eksempelvis får lægemidler for depression, har de bivirkninger, og det er jo uhensigtsmæssigt, siger han og tilføjer:
- Men har man en moderat til svær depression, har man brug for behandling med lægemidler. Derfor er det den samlede behandlingsindsats, uddannelse (af sundhedspersonale) og kvaliteten af det, der skal blive bedre.
Organisation vil have politisk handling
Jane Alrø Sørensen er generalsekretær i Bedre Psykiatri. Hun fortæller, at næsten 600.000 danskere lever med depression i den to-årige periode, som analysen er foretaget i løbet af.
- På baggrund af det er vi nødt til at se depression som en folkesygdom og handle på det som sådan, lyder det.
Generalsekretæren kalder på politisk handling.
Men vi tager vel højde for det politisk, når vi bruger næsten 10 milliarder på det?
- Vi ved, at hvis man får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, så vil folk kunne blive helbredt hurtigt og komme videre i job og uddannelse. Og det er vi ikke rigtig gode til, så derfor bliver det så dyrt for os – både i udgifter i sundhedsvæsenet, men også i tabt produktion, fordi folk ikke kan gå på arbejde. Og i afledte udgifter, fordi folk dør alt for tidligt, siger hun.
Social ulighed indenfor sygdom eksisterer stadig
Hvis byrden i sundhedsvæsenet skal lettes, skal der sættes ind hos særligt én befolkningsgruppe.
Forekomsten af alle undersøgte sygdomme, på nær brystkræft, er størst blandt mennesker med kort uddannelse. Den samme ulighed ses i forhold til, hvem der dør af sygdom og må forlade arbejdsmarkedet.
Søren Brostrøm kalder uligheden "en udfordring, vi fortsat ikke har fået løst i Danmark".