Techgiganterne er i krig om chatbots – hvad handler det egentlig om?

Et forkert svar på et ganske nørdet spørgsmål om rumteleskopet James Webb kostede tidligere på måneden Googles moderselskab, Alphabet, over 160 milliarder dollar.

Da Google skulle præsentere sin kommende chatbot, der bærer navnet Bard, svarede Bard forkert på det allerførste spørgsmål, den blev stillet i en demovideo.

Bard kom til at svare, at det var James Webb-teleskopet, der tog det første billede af en planet uden for vores solsystem. Men det gennembrud kom allerede 17 år før, James Webb-teleskopet blev sendt op.

Og det var ikke kun rumnørder, der bed mærke i den fejl. Det gjorde også Alphabets investorer. Selskabet tabte 163 milliarder dollars i værdi efter Bards bommert, ifølge The Guardian.

Konkurrenten Microsoft lancerede 7. februar en søgeassistent i deres søgemaskine Bing, kaldet Bing Chat, der er bygget på den meget omtalte ChatGPT-teknologi fra selskabet OpenAI, som Microsoft har investeret milliarder i.

Bing Chat kom dog også hurtigt galt afsted, efter at New York Times-journalisten Kevin Roose havde hvad han betegnede som en “foruroligende” samtale med chatbotten, der under samtalen på aggressiv vis erklærede sin kærlighed til journalisten.

Det fik fredag Microsoft til at begrænse adgangen til tjenesten. Torsdag kom det frem i mediet Bloomberg, at Microsoft i månedsvis har kendt til chattens problematiske tone over for brugerne.

Se også

Mystisk samtale med Chatbot vækker opsigt

De to ovenstående eksempler viser, at chatbots er mere end blot underholdende værktøjer, der kan lave jokes og skrive skoleopgaver.

Chatbots er lige nu en af de helt store konkurrenceparametre for nogle af verdens techgiganter, og det er på trods af, at der stadig er risici forbundet med chatbots og kunstig intelligens. Men hvorfor?

TV 2 har bedt to eksperter forklare, hvorfor bots pludselig er blevet big business, og hvad der er på spil for techgiganterne.

Hvad er en chatbot egentlig?

Chatbots er såkaldte store sprogmodeller. Det er den samme teknologi, der ligger bag en række digitale værktøjer, vi allerede kender, blandt andet al internetsøgning og oversættelsestjenester som Google Translate.

En chatbot er altså en computer, der ved hjælp af kompliceret matematik og enorme mængder data har lært at bruge sprogfærdigheder.

Helt simpelt forklaret er det, chatbotten kan, hele tiden at finde frem til det mest sandsynlige næste ord i en række. Sådan lyder forklaringen fra journalist på mediet Version2 Therese Moreau, der dækker kunstig intelligens.

- De her maskiner har ingen intention. Det er bare matematik, og de kommer blot med det statistisk mest sandsynlige næste ord hele tiden. Det er sindssygt vigtigt at blive ved med at pointere, at chatbots bare er en masse kode, og at der altså ingen liv er her, siger hun.

Se også

I fremtiden vil vi alle kunne blive snydt – skal vi frygte AI-skabte billeder?

Morten Bay er ph.d. og underviser på Annenberg School for Communication and Journalism ved det amerikanske University of Southern California. Han pointerer, at mange har misforstået, hvad chatbots er, hvis de tror, at de kan skrive komplicerede tekster. Det kan de nemlig ikke nødvendigvis.

- Det her er bare sprogmodeller lavet til "mønstermaskiner", der ser mønstre i data. De er ikke ret gode til fakta. Det tror jeg ret hurtigt vil vise sig, hvis folk begynder at læne sig for meget op af de her modeller, siger han.

Hvorfor er de blevet så vigtige?

Da Microsoft præsenterede Bing Chat på deres hjemmeside, skrev de, at de med chatbotten ville “genopfinde” søgemaskinen og internetbrowseren.

Og det er en af nøglerne til, hvorfor chatbots er så vigtige for techgiganterne. Ifølge Morten Bay er det for virksomhederne den "hellige gral" at komme hen til et sted, hvor man som bruger kan benytte sig af tjenester med stemmen helt ubesværet. I dag "taler" de fleste brugere ifølge Morten Bay med blandt andet søgemaskiner ved hjælp af nøgleord og ikke med normal, flydende tale.

- Kapløbet handler for virksomhederne om, hvem der kan komme først med en sprogmodel, hvor man med fuldstændigt normalt sprogbrug og uden at skulle tænke sig om kan interagere med deres forskellige tjenester, siger Morten Bay.

Når man først derhen, har man et meget attraktivt produkt, påpeger han. Og chatbots er altså et skridt på vejen.

Therese Moreau påpeger, at chatbots er særligt interessante set i et søgemaskineperspektiv. Tal fra det seneste kvartal viser ifølge The Guardian, at Google havde en indtjening på 42,6 milliarder dollar – over 298 milliarder kroner – på søgning alene for et enkelt kvartal.

- Man skal forstå, hvor ufatteligt stor økonomien i det her er, når det kommer til reklameindtægter fra søgemaskiner. Det handler om ekstremt mange penge, hvis bare man kan få en lille bid af det marked, som Google i dag dominerer, lyder det.

Se også

Niels Jørgensen er lynende intelligent, netop født og er en robot: - Det er lidt ubehageligt at vide, at han er der og snakker med folk

Hvorfor er de risikable – og hvad er fremtiden?

Som Bards teleskop-fejl og Bing Chats dårlige opførsel tydeligt illustrerer, kan det koste techgiganterne dyrt, hvis deres chatbot dummer sig.

Og det er ifølge Therese Moreau stadig forbundet med uhyre store risici for en virksomhed at arbejde med chatbots og AI generelt, da værktøjerne kan være utilregnelige og “løbe løbsk”.

- Det, de (techgiganterne, red.) først og fremmest frygter, er faktuelle fejl, hvis folk begynder at læne sig for meget op af de svar, de får af en bot. Det er enormt svært at vide, om de svar, man får af en chatbot er faktuelt korrekt, og om det på den ene eller anden måde er farvet. Der er for nuværende ingen, der siger, at man ikke kan købe sig til at indgå i svar fra chatbots, lyder det fra Therese Moreau.

Eksperter har allerede set de røde lamper blinke, og har over for New York Times kaldt chatbots for det stærkeste våben til at sprede misinformation “nogensinde på internettet”.

Netop dét er også Morten Bays primære bekymring.

- Der er en risiko forbundet med, hvis folk begynder at tro, at det, den leverer, er fakta. For det vi kan se nu, det er, at det er det ikke. Og hvis de begynder at sprede misinformation i en strategisk sammenhæng, så har vi altså et problem, siger Morten Bay.

Hans forudsigelse for fremtiden er dog, at chatbot-teknologien primært vil indgå som en helt naturlig del af søgning, i kommunikation med virtuelle assistenter og til kundeservice.

- Der, hvor vi vil se mest til det, er i rent praktiske sammenhænge, hvor vi knap nok vil lægge mærke til det. Men jeg tror bestemt, at vi er et godt stykke fra der, hvor vi kan sige: "Skriv lige min rapport til i morgen".