Et års ventetid tærer på ukrainske flygtninge: - Vi er trætte af at tro, at krigen snart slutter
Bag de mange succeshistorier om ukrainske flygtninge i Danmark lurer stigende mistrivsel som familiekonflikter, skilsmisser og alkoholisme.
På afstand kan de ukrainske flygtninge i Danmark glæde sig over, at deres soldater nu i et år har formået at holde Rusland stangen. Men bag begejstringen over den succesfulde modstandskamp lurer en erkendelse:
- Vi er trætte af at tro, at krigen snart slutter, indrømmer Marina Babich, der flygtede til Danmark fra Odessa.
- For mig ser det ud til, at situationen i Ukraine kun bliver værre for hver uge og for hver måned, der går. Jeg har ikke noget at tilbage til indtil videre, siger hun til TV 2.
Vi møder Marina Babich i selvhjælpsgruppen Mindspring, som Dansk Flygtningehjælp har arrangeret for de ukrainske flygtninge. Her kan de få psykologisk støtte og hjælp.
Mens vi hører mest om ukrainske flygtninge, der kommer i arbejde og klarer sig godt, er der nu også tegn på, at den lange ventetid i et fremmed land er begyndt at tære på moralen.
Det seneste halve år har flere hundrede ukrainske flygtninge deltaget i selvhjælpsgrupperne, og Dansk Flygtningehjælp ser tegn på stigende mistrivsel som familiekonflikter, skilsmisser og alkoholmisbrug.
Et fredeligt og forudsigeligt liv
Marina Babich flygtede fra Ukraine med sine to børn i sommer, hvor hun indså hun, at hendes børn har brug for et mere fredeligt og forudsigeligt liv uden skræmmende lyde fra luftalarmer og ophold i beskyttelsesrum.
Hendes venner inviterede hende til Danmark og beskrev det som et stille og venligt land.
Hun kan også godt lide Danmark, men nogle gange føler hun sig som et rumvæsen på en fremmed planet. Det er svært for hende at finde sig selv, og hun indrømmer, at hun nogle gange føler sig trist og deprimeret.
- Jeg er nødt til at støtte mine børn, som også føler sig lidt fortabte her. Jeg forsøger at være stærk for mine børn, men når man er alene, kan bekymringerne og ensomheden være overvældende nogle gange, siger hun.
Det sværeste for hende er sprogbarrieren. Nogle gange holder det hende fra at involvere sig i det danske samfund, fordi hun er bange for, at hun ikke vil være i stand til at udtrykke eller forklare sig:
- Jeg savner at tale mit modersmål. Jeg ville sådan ønske, at jeg bare kunne tale med folk – i bussen eller i en butik – og blive forstået.
I Ukraine arbejdede Marina Babich som lærer, men i Danmark er det en helt urealistisk opgave for hende at finde et lærerjob. Det kræver som minimum, at man er flydende på engelsk, mener hun.
Fordi det mest er de optimistiske historier om ukrainske flygtninge, man har hørt, har der måske været en opfattelse af, at de let glider ind på arbejdsmarkedet uden problemer, og at de for det meste er godt stillet.
Samme udfordringer
Men ifølge Mette Blauenfeldt, chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling, må man ikke glemme, at ukrainere har samme baggrund som mange andre flygtninge.
Og at de står over for de samme udfordringer som at være adskilt fra deres familier og usikkerhed om fremtiden.
- Vi har set, at det kan få nogle til at få dårlige vaner som at begynde at drikke mere alkohol, end de er vant til. Der er mange adfærdsmønstre, der kan komme i spil, når man står i en stresset situation, siger hun.
På Københavns Universitet er der igangsat et forskningsprojekt om ukrainske flygtninges mentale sundhed, og en stikprøveundersøgelse af 500 ukrainske flygtninge har i et pilotprojekt vist, at en stor del af flygtningene er psykisk påvirkede af de voldsomme traumatiske oplevelser, de har været igennem.
Nogle af dem har så store traumer, at de har brug for behandling, fortæller Karen-Inge Karstoff, lektor i psykologi på Københavns Universitet, der står i spidsen for projektet.
- Vi kommer til at følge dem over tid for at kunne forstå og i sidste ende forudsige psykiske problemer, der kan opstå hos nyankomne flygtninge, siger hun.
Varigt liv i Danmark
Nu, hvor det ser ud til, at krigen kan trække ud i årevis, begynder mange at indse, at de kan være nødt til at slå sig ned og skabe sig et mere varigt liv i Danmark.
Dermed bliver der tvivl om, hvor deres egentlige hjem er – og hvor længe det varer, forklarer Marina Babich.
- I begyndelsen håbede de fleste af os, at vi kun skulle være her i kort tid. Nu har alle indset, at det kommer til at vare længe. Så vi forsøger at finde et job og sender vores børn i skole her. Vi har ikke andet valg, siger hun.
Men nogle ukrainere ér vendt tilbage til Ukraine. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er der givet midlertidig opholdstilladelse efter særloven til godt 34.000 ukrainere, hvoraf de fleste er kvinder og børn.
Samtidig er lidt over 4000 ukrainere, svarende til cirka 12 procent, registreret som udrejst i CPR-registreret per 31. januar 2023.
I ukrainske facebookgrupper, som TV 2 har læst med i, er der aktive diskussioner om fordelene og ulemperne ved at blive og vende hjem.
Her spørger udmattede flygtninge i Danmark, om de, der er vendt tilbage, har fortrudt. Og flere svarer, at de kun fortryder under russiske bombardementer.
Beskytter sig selv
Tilbage i selvhjælpsgruppen med udelukkende kvindelige deltagere ser de blandt andet tilbage på krigens første år og deres liv i Danmark.
Mange af dem indrømmer, at de forsøger at undgå at se nyheder fra Ukraine for at beskytte sig selv.
- Der er mange stressfyldte tanker hele tiden, fordi vi ikke aner, hvornår krigen får en ende, siger Anna Baburkina, en af de andre kvinder i selvhjælpsgruppen.
De fleste af kvinderne er usikre på, om de nogensinde vender tilbage til Ukraine. Og ifølge føromtalte undersøgelse fra Københavns Universitet har flertallet af ukrainerne evnen og viljen til at få et job og bidrage til det danske samfund.
- En stor del af de ukrainske flygtninge vil faktisk gerne blive i Danmark, og det har overrasket forskerne bag undersøgelsen, siger projektleder Sofie Valentin Weiskopf.
Marina Babich er ved at lære dansk og engelsk og håber at finde et job i Danmark.
Hun vil have sin ældste søn til at studere på et dansk universitet. For det er svært at sidde på nåle hele tiden og håbe på at vende hjem på ubestemt tid.
- Jeg vil tilbage til Ukraine, men jeg ved ikke, hvornår det kan lade sig gøre, siger hun.