Tre mænd fortæller om smertefuldt tabu: - Jeg var ikke den mand, jeg troede, jeg var
Tre mænd fortæller om smerten, skammen og tabuet ved nedsat sædkvalitet.
Anders Riisom Svinth havde svært ved at forstå, hvad der stod på skærmen foran ham.
Dengang for cirka ni år siden blev der, så vidt han husker, ikke udvekslet mange ord mellem lægerne og ham, men resultatet stod klart.
Efter knap et års fejlslagne forsøg på at blive gravid med sin kæreste tænkte han, at han hellere måtte få tjekket sin sædkvalitet. Nærmest som en formalitet.
"Jammerligt ringe"
For Anders Riisom Svinth var jo en mand, og mænd gør kvinder gravide. Sådan er det bare.
- Jeg kan huske, at alt blev sort omkring mig. Jeg havde svært ved at forstå, hvad det egentlig var, jeg lige havde fået at vide, siger i dag 35-årige Anders Riisom Svinth til TV 2.
Tallene på lægens skærm løj ikke.
Normal sædkvalitet har en sædcellekoncentration på over 40 millioner sædceller per milliliter.
Et antal på under 15 millioner bliver af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, betegnet som "nedsat sædkvalitet". Anders Riisom Svinths er langt lavere.
- Mit sædtal er simpelthen så jammerligt ringe, så det er helt utroligt. Det ligger på omkring 300.000 aktive sædceller, og det er mindre end 1 procent af, hvad man normalt har.
Danske mænds sædkvalitet er dårlig, og siden 1996 har Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion fulgt sædkvaliteten hos unge danske mænd.
Tal fra 2018 viser, at blandt 6000 mænd havde kun lidt over 20 procent en optimal sædkvalitet.
Anders Riisom Svinth er altså langt fra alene, men sådan føltes det.
Har aldrig været så ked af det
Lægens besked flugtede ikke med, hvad Anders Riisom Svinth havde lært gennem sin opvækst.
Han husker seksualundervisningen i folkeskolen, hvor han fik at vide, at man skulle beskytte sig. Gjorde man ikke det, blev kvinden gravid, "bare man kiggede på hinanden", så selvfølgelig kunne han godt klare det.
- Det var meget underligt, for det, der stod på skærmen, passede jo ikke med det billede, jeg havde af mig selv. Der gik noget tid, før det gik op for mig, at jeg ikke var den mand, jeg troede, at jeg var, siger han:
- Det var i hvert fald den følelse, jeg fik med det samme: "Nu er jeg jo ikke nogen mand ... hvad er jeg så?".
Var du overrasket over, at du fik de følelser?
- Meget. Meget overrasket. Jeg har aldrig været så ked af det i hele mit liv, som jeg var den dag.
Anders Riisom Svinth gik hjem fra lægen for at overlevere beskeden til sin hustru. Han var nervøs og ked af det, og hun kunne med det samme se, at noget var galt, husker han.
- Jeg var bange og nervøs for, om hun havde de samme tanker som mig – at når jeg ikke kunne gøre hende gravid, var der jo ingen grund til at blive sammen med mig. Så ville hun jo sagtens kunne finde en anden, som kunne gøre det, siger han:
- Jeg var bange for, at hun ville forlade mig.
Anders Riisom Svinths hustru var imidlertid "enormt forstående", husker han. Samme trøst fandt han ikke, da han aflagde en anden læge et besøg.
- Han mente, at han var sjov, og han sagde så, at chancen for, at vi blev gravide på naturlig vis, var nok større, hvis vi tog en tur i en offentligt svømmehal, siger han.
Hård i filten
Beskeden om lav sædkvalitet var et "kæmpe slag i ansigtet", husker 37-årige Johnny Rasmussen, som med sin kæreste blev kastet ud i fertilitetsbehandling gennem både det offentlige og private.
- Det er et tabu og især for mænd. Jeg tror, at kvinder har lidt lettere ved at snakke om tingene, men for os mænd, som føler, at vi skal være så maskuline og så hårde i filten, er det svært at være ærlige omkring det, siger han.
Hvorfor tror du, at det er et tabu?
- Jeg tror, at det handler om, at man har et glansbillede af sig selv. Når man ikke kan det, man gerne vil, skal man til at vise følelser, og at man ikke er så sej, som man gerne vil fremstå. Vi går jo fandme heller ikke til læge, siger han.
I dokumentarserien 'Degn vil være far' på TV 2 fortæller tv-værten Christian Degn om sine udfordringer med at blive forælder på grund af stærkt nedsat sædkvalitet.
Han beskriver det som et tabu og taler med Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og har forsket i mænds sundhed i over 20 år.
- For mange mænd bliver det selvpiskeri, og de føler sig set ned på. De oplever følelsen af at blive kasseret. Ofte taler mænd ikke om problemer som disse, for mange mænd har slet ikke udviklet et sprog for det, de føler i denne situation, siger Svend Aage Madsen i dokumentaren.
- Jeg følte mig meget alene
43-årige Michael Mortensen fik første gang at vide, at hans sædkvalitet var betydeligt nedsat, i 2007, hvor han forsøgte at få børn med sin daværende kæreste.
- Jeg mener, at jeg var oppe om morgenen og afleverede en prøve. Så kom jeg tilbage om formiddagen for at få svaret. Jeg gik derop alene og fik så beskeden om, at den (sædkvaliteten, red.) lå så lavt. Det var hele min verden, der braste sammen der. Jeg følte mig meget alene med det, siger Michael Mortensen til TV 2.
Ligesom Anders Riisom Svinth husker Michael Mortensen turen hjem fra lægen.
- Gåturen fra klinikken til min bopæl var ensom, og det var som om, at det var en anden virkelighed, der ramte mig. Håbet og drømmen om at blive far var lige pludselig meget langt væk, siger han.
Forholdet holdt ikke, og efter et par år mødte han en ny kæreste. De prøvede at få børn, men det lykkedes heller ikke. Derefter lagde Michael Mortensen sine drømme om at blive far til side.
Han genoptog dem ikke før 2020, hvor han mødte sin nuværende partner. Han fortalte hende om sin situation, var ærlig og transparent, og de to er nu i privat behandling.
- Jeg har i mange år skullet kæmpe med mit selvbillede i forhold til at være mand. Når jeg i en alder af 43 kigger på mine kammerater og kolleger, så er langt de fleste blevet fædre den dag i dag, siger han.
En "rigtig" mand
Michael Mortensen mindes, at det ikke er alle, der er lige forstående.
- Jeg har en ældre bekendt, som naturligvis er af en anden generation, men når han har hørt, at jeg skulle ind og aflevere en sædprøve, har hans kommentar været, at nu skal jeg ind og vise, at jeg er en rigtig mand.
Derfor er det vigtigt, at tabuet bliver brudt, mener Michael Mortensen, men det har ikke de bedste vækstbetingelser.
- Det er heller ikke fordi, at vi har et system, der er med til, at vi kan tale om det. Det her med at få noget samtaleterapi og få arbejdet med det mentale er ikke en del af pakken, siger han.
Det har man brug for som mand, fortæller han, men mener, at det er vigtigt at huske på, at nedsat sædkvalitet ofte også er meget hårdt for kvinden i forholdet.
- Som mand står man bare og kigger på, men i sidste ende er det stadig kvinden, der skal have hormonbehandling og have det fysisk dårligt. Det er stadig hende, der skal have sprøjter og sprede ben for den ene gynækolog efter den anden.
Anders Riisom Svinth og hans hustru har i dag en datter på to år. Johnny Rasmussen og hans hustru har en datter, der blev født i december. Michael Mortensen og hustruen er i dag i fertilitetsbehandling.