De tigger om penge på Tiktok – men det hele er udtænkt af bagmænd
At bruge aktuelle katastrofer til at tigge kaldes af en ekspert en "åbenlys markedsstrategi", der er udtænkt af udspekulerede bagmænd.
En mand retter på kameraet. Over ham skinner solen ind gennem huller i det lysebrune kanvastelt, han befinder sig i.
Bag ham står to mindre piger. De ser ind i kameraets linse. I hjørnet af billedet kan man se, at 94 Tiktok-brugere ser tilbage på dem.
Den ene samler først pegefingre og tommefingre, så hendes hænder former et hjerte. Få sekunder efter gør den anden det også.
- Please hjælp, please hjælp, gentager de i kor på engelsk. Det lyder næsten messende, fordi de gentager de samme ord hurtigt efter hinanden.
Pludselig toner en skarpt orangefarvet drink med en appelsinskive i frem på skærmen. En bruger, der kalder sig Alvin, har sendt manden og de to piger en "appelsinjuice". Det er en virtuel gave, som er penge værd.
- Tak, bror, siger manden og pigerne i kor. Kort efter messer pigerne igen:
- Please hjælp, please hjælp, og en ny bruger, der kalder sig Yusneti, sender en virtuel rose.
- Giv os gaver, så vi kan købe mad
Manden og de to piger sender live på Tiktok. Det fremgår ikke præcist, hvor de befinder sig, men i mandens brugernavn indgår Syriens flag, og det er tydeligt, at de befinder sig i et slidt telt udendørs.
TV 2 har over en uge fundet og set flere end 30 videoer, hvor mennesker, der selv tilkendegiver, at de befinder sig i flygtningelejre i Syrien, tigger virtuelle gaver – og dermed penge – ved at streame live på Tiktok. Personerne sender typisk live i flere timer hver eneste dag.
På flere videoer står der tekster som:
- Hej, jeg er flygtning fra Syrien, og jeg bor i en lejr. Jeg håber, at du kan hjælpe mig med en gave, like, del, og giv en gave, please.
- Jeg er fordrevet til lejre. Vi har en stor familie. Giv os gaver, så vi kan købe mad. Tak for din hjælp. Du er i vores bønner.
Det er dog ikke muligt for TV 2 at verificere, at personerne reelt befinder sig i flygtningelejre i Syrien.
I langt størstedelen af videoerne er der børn med, som, typisk sammen med en voksen, veksler mellem at bede om hjælp på engelsk og sige taksigelser på arabisk.
Tiktok-brugerne kvitterer med virtuelle gaver, som de kan sende med få klik. Gaverne kan byttes til såkaldte diamanter, som til sidst kan byttes til penge.
Tror man, at hele beløbet går direkte til de mennesker, der optræder i videoerne, må man dog tro om igen.
Bagmænd udnytter flygtningene
I oktober sidste år kunne britiske BBC afsløre, at bagmænd fra kinesiske agenturer sørger for telefoner til flygtninge i syriske lejre og lærer dem at tigge donationer live på det sociale medie.
BBC beviste desuden, at Tiktok selv æder 69 procent af indtjeningen fra donationerne, og flere syriske familier sagde til mediet, at timelønnen sjældent er mere end en dollar, svarende til lige under syv danske kroner.
- Det er grov udnyttelse af mennesker. Flygtningelejre er et godt sted at finde mennesker, der er villige til at gøre rigtig mange ting for dem selv og for deres familie. Det er ekstrem udnyttelse af mennesker, hvis situation allerede er så håbløs og forfærdelig, siger Eva Fog Noer, der er digital pædagog og ekspert i sociale medier, til TV 2.
Der er ingen tvivl om, at det ikke er de mennesker, der optræder i livestreamingerne, der alene står bag videoerne, hvorfor man skal være varsom, hvis man falder over videoerne. Det slår Eva Fog Noer fast.
- De mennesker, vi ser i den her type livestreams, har ikke den digitale kapacitet, uddannelse eller forståelse til at være i stand til at gøre de ting. Det er meget udsatte mennesker, der ikke er vant til teknologi, siger hun.
- Derfor skal vi ikke tro, at de her stakkels mennesker selv er primus motor i noget som helst. De er lånt og lejet til formålet og har højst sandsynligt fået at vide, at hvis de gør det her, så tjener de en masse penge, og så kan de få mad på bordet.
Nemt at blive lokket
6. februar blev Syrien og Tyrkiet ramt af et kraftigt jordskælv, der har kostet 41.732 mennesker livet – et tal, der stiger hver dag.
Flere af de videoer, som TV 2 har fundet frem til på Tiktok, nævner netop katastrofen som en grund til at donere penge. At bruge aktuelle katastrofer i videoerne kalder Eva Fog Noer en "åbenlys markedsstrategi", der er udtænkt af bagmændene.
Og det kan være svært ikke at lade sig gribe af videoerne, der især med brugen af børn og aktuelle katastrofer appellerer til følelserne hos den, der swiper forbi på Tiktok.
Det vurderer Pernille Spitz, der er psykolog hos Red Barnet.
- Det taler til følelserne i en situation, hvor man ved, at mange familier og børn er ramt af en alvorlig katastrofe. Det er nemt at blive lokket, siger hun.
- Det bringer især de unge på platformen i en svær situation, hvor de bliver følelsesmæssigt påvirket, og der appelleres til medmenneskelighed og et ønske om at hjælpe andre mennesker. Som ung – og ikke mindst som voksen – kan man være naiv, og man kan nemt blive forført til at give penge til noget, man reelt set ikke ved, hvad er.
Pernille Spitz opfordrer til, at man afholder sig fra at støtte med virtuelle gaver, hvis man selv skulle falde over videoer af mennesker, der tigger, og at man i stedet støtter flygtninge og sårbare gennem officielle kanaler og organisationer.
TV 2 har spurgt Dansk Flygtningehjælp, om organisationen har set, at flygtninge i syriske flygtningelejre tigger om penge på Tiktok, men Dansk Flygtningehjælp har ikke haft mulighed for at medvirke.
FN's Flygtningeorganisation siger til TV 2, at tendensen er "bekymrende", og at organisationen i forbindelse med BBC's dækning har sendt et såkaldt "bekymringsbrev" til Tiktok.