Mink smittede hinanden med fugleinfluenza i Spanien – danske mink bliver kun testet for corona
Mink kan nemt komme i kontakt med vilde fugle – minkfarme er nærmest en mutationstræningslejr for H5N1, siger professor. Styrelse afventer rapport.
Endnu en gang er mink i centrum for bekymrede miner blandt eksperter, når det gælder en smitsom virus.
Det var tilfældet under coronavirus, hvor en udmelding fra Statens Serum Institut om en særlig alvorlig mutation, cluster-5, i november 2020 igangsatte udrydningen af mink i Danmark.
Og det er nu – under et af de største globale udbrud nogensinde med højpatogen fugleinfluenza H5N1 – tilfældet igen.
For første gang er der nemlig nu sket smitte mellem pattedyr – helt specifikt mellem mink på en farm i Spanien. Og derfor er øget overvågning ifølge eksperter nødvendigt.
Alligevel bliver de mink, der siden årsskiftet igen er lovlige i Danmark, kun testet for coronavirus. Ikke højpatogen fugleinfluenza H5N1.
Det oplyser Fødevarestyrelsen til TV 2.
- Det ene tilfælde, der var i Spanien i oktober 2022, er dét, vi nu vurderer, fordi videnskabelige artikler konkluderer, at der tilsyneladende er sket smitte mellem mink efter kontakt med vilde fugle, siger Charlotte Vilstrup, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen.
Styrelsen bestilte i midten af januar en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium, hvor forskere på Københavns Universitet og Statens Serum Institut samarbejder. Den rapport afventer styrelsen nu resultaterne af.
Sektionsleder og seniorforsker ved Statens Serum Institut, Ramona Trebbien, oplyser til TV 2, at der bliver observeret symptomer hos minkene.
- Mink får formodentlig symptomer, hvis de bliver smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1, så man ville se det. Og de mink, der kommer til Danmark, bliver sat i karantæne, siger hun til TV 2.
Mink lever udenfor og kan komme i kontakt med vilde fugle
Indtil nu er smitte med den højpatogene H5N1-virus kun sket ved, at enten mennesker har været i tæt kontakt med smittede eller døde fugle – eller at vilde dyr har spist dem.
Og tilsyneladende er det lige netop det sidste, der startede den smitte, der spredte sig fra et bur til mange af de øvrige 51.985 mink på farmen i Spanien i oktober og november sidste år.
Ifølge Lone Simonsen, professor i epidemiologi og leder af PandemiX centeret på Roskilde Universitet, mistænker myndighederne i Spanien nemlig, at en af minkene på farmen har fået fat i en fugl, der har været smittet – selvom fuglelort fra en smittet fugl også kunne have startet balladen.
Og det er i virkeligheden ifølge professoren hele humlen ved problematikken med minkbesætninger, når det gælder en virus som højpatogen fugleinfluenza H5N1. For mink lever halvvejs udenfor, og derfor er de svære at holde fra vilde fugle, som hun siger.
- Under covid-19 gjaldt det om at holde mink fra mennesker. Der var det bedre at holde dem udendørs end indendørs. For at undgå kontakt mellem mink og fugle er udendørs et problem. Så hvor skal de egentlig være henne? spørger Lone Simonsen.
Der er lige nu ikke sat foranstaltninger i gang, der forhindrer, at minkene kommer i kontakt med vilde fugle, oplyser Fødevarestyrelsen. Også her afventer Fødevarestyrelsen rapporten fra Dansk Veterinær Konsortium, der formentlig lander i slutningen af næste uge.
- Og så vil vi på baggrund af den se, om vi skal skærpe kravene til, hvordan man kan have mink i Danmark, siger Charlotte Vilstrup.
Men hvad skal der egentlig til, før højpatogen fugleinfluenza H5N1 begynder at kunne smitte mellem mennesker?
Grisen som the mixing vessel
Lone Simonsen forklarer, at pandemiforskere altid har arbejdet ud fra teorien om, at grise var det pattedyr, hvor både fugle-, menneske- og griseinfluenza i teorien kunne mødes og blive til ny influenzavirus, som kunne forårsage en pandemi mellem. At grisen var the mixing vessel, som hun kalder det.
Af samme grund er der overvågningssystemer sat i værk, når det gælder grisehold. Det skyldes blandt andet griseinfluenza.
- Vi holder øje med typer af influenzavirus. Hvis der skulle komme højpatogen influenzavirus H5N1, så ville vi også opdage det, for vi screener de prøver, vi får ind, siger Ramona Trebbien fra SSI.
Men det er altså ikke tilfældet med mink.
- Det skal bestemt ikke lyde som om, at vi ikke tager det alvorligt. Det gør vi. Men vi skal være sikre på, at vi gør det rigtige. Vi skal også hele tiden blive klogere og tage de nødvendige forholdsregler på videnskabelig baggrund. Og det er det, vi gør nu (med risikovurderingen, red.), siger den danske veterinærdirektør Charlotte Vilstrup.
Vi ved allerede, at det kan gå stærkt, når en virus begynder at løbe mellem mink, og at det kan skabe problemer for mennesker. Hvorfor tester man ikke bare minkene for fugleinfluenza nu som en ekstra forholdsregel, før vi ved, hvad risikovurderingen viser?
- Vi venter på risikovurderingen, for det er sådan, vi arbejder. Man kan altid gøre alt muligt, men vi vil gerne vide, at det, vi gør, både er det rigtige og også det rigtige på nuværende tidspunkt. Det er vurderingen, at vi godt kan vente, til risikovurderingen lander hos os i slutningen af måneden, siger Charlotte Vilstrup.
Hun fremhæver, at de initiativer for smittebeskyttelse, der er sat i værk i forhold til mink på grund af SARS-CoV-2, også vil hjælpe i forhold til risikoen for at få smitte ind på minkfarme.
En minkfarm er nærmest en mutationslejr, siger professor
På minkfarmen i Spanien testede man de syge og døde mink for SARS-CoV-2. Testen var negativ, men fordi der på en nærliggende kyst i ugerne forinden var fundet døde fugle og søløver, der var smittet med H5N1, besluttede myndighederne også at teste for denne virus.
Og det viste sig altså at være det første tilfælde nogensinde, hvor højpatogen fugleinfluenza H5N1 smittede mellem pattedyr.
- Man kan måske tænke sig, at minken er blevet til den mixing vessel, som vi mistænkte grisen for. En minkfarm er nærmest en mutationstræningslejr for H5N1. Sådan tænker vi – os, der bekymrer os om det her, siger professor Lone Simonsen.
Også ifølge Ramona Trebbien fra SSI er der en teoretisk risiko for, at et menneske – eller et andet dyr – bliver smittet med to forskellige influenzavirus.
- Det kunne være, hvis de her mink også tilfældigvis var inficeret med en hel almindelig sæson menneskeinfluenza, og der så kommer fugleinfluenza også. Så er der en teoretisk mulighed for, at de virusser kan blande gener og forårsage en ny virus, som sandsynligvis ville være bedre til at smitte mellem mennesker, forklarer hun.
Hun understreger imidlertid, at det kræver nogle helt særlige forhold, før en virus bliver overført fra en vært til en anden og efterfølgende sprede sig for eksempel fra menneske til menneske.
- Men det er noget, vi skal holde øje med, siger hun.