Sundhedsaktører vil have omdiskuteret gebyr fjernet: - Det store fald er lige præcis, hvad vi frygtede
Argumentet for at indføre tolkegebyret var, at det må forventes, at man efter tre år har lært dansk. Men det er for meget at forlange, mener formand.
Brugen af tolke er faldet markant siden 2018, hvor den daværende VLAK-regering med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indførte det såkaldte tolkegebyr.
Det viser nye tal, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Flere eksperter peger på, at tolkegebyret, som medfører, at udlændinge, der har været bosiddende i Danmark i over tre år, selv skal betale for en tolk ved besøg hos lægen eller på sygehuset, er skyld i faldet af tolkninger.
Og det får nu flere sundhedsaktører til at kræve, at tolkegebyret bliver fjernet.
- Der er jo ikke nogen grund til at tro, at behovet er faldet. Så derfor kan man godt, når man ser de tal, blive bange for, at der er nogle, der ikke får den tolkebistand, de har brug for, siger Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, til TV 2 og tilføjer:
- Vi har tidligere været ude at sige, at vi synes, at tolkegebyret skal afskaffes, og det vil jeg gerne gentage.
Sundhed skal ikke bruges til at lære dansk
Da tolkegebyret i sin tid blev indført, blev det også mødt af kritiske røster fra sundhedsorganisationer, der mente, at brugerbetalingen var diskriminerende og ville føre til ulighed.
Og ifølge direktør for Danske Patienter, Morten Freil, er de nye tal fra TV 2 klar dokumentation for, at frygten var berettiget.
- Det store fald er lige præcis, hvad vi frygtede, da man indførte det her tolkegebyr. Det går udover patienter af anden etnisk herkomst, og oftest de dårligst stillede af dem, som ikke har råd til en tolk og derfor fravælger det, siger Morten Freil til TV 2.
Begrundelsen for at indføre det omstridte gebyr var, at det ville skabe større incitament til at lære det danske sprog hurtigere.
Men Anna Mette Nathan, der er næstformand hos Lægeforeningen, mener ikke, at det giver mening at blande integrationspolitik og sundhed sammen på den måde.
- Sygdom og sundhed skal ikke bruges som incitament til at lære dansk, understreger hun over for TV 2.
- Det er ikke overskudsmennesker
Da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten fra VLAK-regeringen i 2019, var en af de første opgaver, der landede i Sundhedsministeriet, netop kravet om at afskaffe tolkegebyret.
Men det blev hurtigt afvist af daværende sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), på et samråd, hvor han ad flere omgange gentog, at det er rimeligt, at indvandrere efter tre års gratis danskundervisning selv skal betale for en tolk.
For mange patienter er det dog alt for meget at forlange, mener Bolette Friedrichsen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.
- Det er noget, de forestiller sig, men det er ikke det, vi ser ude i praksis. Nogle af de her mennesker er analfabeter, og nogle er traumatiseret af at være flygtninge. Det er ikke overskudsmennesker som de her politikere, der har besluttet det, siger hun.
Har ikke opgivet håbet
Det er den nuværende regeringstop, som var med til at indføre gebyret, mens oppositionspartier som Radikale Venstre, SF og Enhedslisten alle var imod.
På trods af dette har sundhedsorganisationerne endnu ikke opgivet håbet om, at de en dag igen kan levere gratis tolkning til alle patienter i sundhedsvæsenet, lyder det.
- Vi er frataget et vigtigt diagnostisk redskab, som en tolk er. Sproget og kommunikation er fuldstændig central for at få de korrekte oplysninger og stillet den rigtige diagnose, siger Bolette Friedrichsen og tilføjer:
- Så selvfølgelig skal vi have det gebyr væk. Det hører ingen steder hjemme.
TV 2 har forsøgt at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke ønsket at stille op.