Fugleinfluenzaen H1N5 spredes nu også blandt pattedyr – eksperter frygter smitte til mennesker
På en farm i Spanien fik mink blodige snuder og døde. Det er første gang, at H5N1 smitter mellem pattedyr.
I Danmark, Europa og mange andre steder i verden er der lige nu udbrud med fugleinfluenza H5N1.
Millioner af vilde fugle er døde, og tusindvis af fjerkræhold er blevet slået ned. Også pattedyr over hele verden bliver fundet døde og konstateret smittet med H5N1.
Det hele er sket før. Men denne gang har smitten nu for første gang spredt sig fra pattedyr til pattedyr.
Og netop derfor skaber det blandt udenlandske og danske eksperter bekymring for, om virussen – der normalt er langt mere dødelig end coronavirus – kan mutere til at smitte mellem mennesker.
Årsagen er en ny udvikling på én bestemt lokation med én bestemt gruppe dyr, som verdens forskere og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) derfor nu har blikket stift rettet mod: en minkfarm i Spanien.
Ny variant spreder sig mere effektivt
På farmen i Spanien har der nemlig i oktober været smitte med højpatogen fugleinfluenza H5N1 mellem pattedyr – det vil sige, at minkene har givet smitten videre til hinanden.
Bekymringen er nu, at smittespredningen mellem pattedyrene og det faktum, at der er tale om det største udbrud af fugleinfluenza nogensinde, kan forårsage mutationer, der kan få smitten til sprede sig til og mellem mennesker.
Ifølge Lone Simonsen, der er professor og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, skyldes det, at denne variant, som cirkulerer mellem fuglene i det nuværende udbrud, spreder sig mere effektivt blandt fugle end den oprindelige variant. Og den virus, som blev fundet i minkene i Spanien, havde ifølge professoren en mutation, som gør det nemmere for virus at sprede sig mellem pattedyr.
- Det er en virus, der har nemmere ved at komme vidt omkring. Den bruger trækfuglene som et slags rejsefænomen. Og den ser også ud til at have nemmere ved at smitte pattedyr – og dermed være en træningslejr for virussen til at lære effektivt at sprede sig fra pattedyr til pattedyr, siger hun til TV 2.
Og det er et faretegn, når det gælder risikoen for smittespredning til mennesker:
- Det er en lang, evolutionær vej, en virus skal gå, for at blive en pandemitrussel for mennesker. Med smitten blandt mink på en farm i Spanien har den taget et mægtigt hop på vejen, siger Lone Simonsen til TV 2.
Bjørne, sæler, delfiner, vaskebjørne og danske ræveunger
Der er fra hele verden talrige eksempler på andre pattedyr, der har fået konstateret den højpatogene fugleinfluenza under det nuværende store udbrud mellem fuglene.
I Storbritannien er den fundet i døde oddere og ræve. I USA er virussen fundet i bjørne, sæler, delfiner og vaskebjørne. I Peru er der fundet hundredvis af døde søløver, og en løve i en zoologisk have er død efter smitte.
Og for første gang nogensinde er der også konstateret højpatogen fugleinfluenza H5N1 i danske ræveunger, der i januar blev fundet døde lige uden for en rævegrav, oplyser Statens Serum Institut.
Det er dog ifølge Ramona Trebbien, der er seniorforsker og sektionsleder i Statens Serum Institut, ikke så overraskende, at flere vilde dyr bliver smittet med virussen.
For når der er tale om et omfattende udbrud, der tager livet af millioner af fugle, vil der også være flere pattedyr, der bliver smittet – alene af den grund, at flere vilde dyr spiser de smittede fugle.
Men ligesom Lone Simonsen fremhæver hun også udviklingen på minkfarmen i Spanien, for der er tale om en ny situation, når en virus begynder at sprede sig mellem pattedyr.
- Når en virus springer fra én dyreart til en anden, kan der ske ændringer, som gør, at den bedre kan tilpasse sig pattedyr og potentielt også mennesker. Det er noget, vi holder nøje øje med. Det gør hele verden på nuværende tidspunkt, siger Ramona Trebbien til TV 2.
Mink på farm i det nordlige Spanien fik blodige snuder
Udbruddet på minkfarmen, der ligger i den spanske kommune Carral i Galicien i det nordvestlige Spanien, startede i oktober.
Der er tale om en amerikanskejet farm, og 4. oktober blev der observeret en pludselig stigning i dødsraten blandt minkene på farmen.
Prøver af to syge mink viste, at der ikke var tale om coronavirus. Men da der i ugerne op til smittefundene på farmen på den nærliggende kyst var fundet tilfælde af højpatogen H5N1 blandt syge og døde fugle og to søløver, blev minkene testet for denne virus.
Testen var positiv, og som ugerne gik, spredte smitten sig hastigt fra få bure til resten af minkbesætningen, hvor flere begyndte at dø efter at have haft symptomer som blodige næser og øget savlproduktion.
17. november var alle 51.986 mink blevet slået ned, og ingen af de 11 ansatte, der havde været i kontakt med minkene, var blevet smittet.
Men siden har smitten skabt genlyd i hele verden.
Professor er ikke "helt oppe i det røde felt"
Det gælder ifølge denne artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature blandt andet Kina, hvor en forsker mener, at H5N1-varianten, der blev fundet i minkene, udgør en højere risiko for folkesundheden.
En britisk forskningsleder ved den britiske fødevarestyrelse mener, at der er en risiko for yderligere spredning mellem arter.
- Og vi må ikke undervurdere risikoen for en tilpasning til mennesker, siger Gregorio Torers til BBC.
Fra Lone Simonsen lyder det, at hun ikke selv er ”helt oppe i det røde felt”. For det kræver ifølge hende vished om, hvorvidt der er tale om en enlig svale med én minkfarm i Spanien.
- Jeg vil gerne lige se, om der sker smitte mellem pattedyr flere gange, før jeg rigtig flyver op i det røde felt. Omvendt vil jeg også sige, at det er mærkeligt, hvis man slet ikke bekymrer sig om denne udvikling.
Det samme lyder fra Ramona Trebbien:
- Hvis vi begynder at få flere tegn på mere udpræget smitte blandt pattedyr, så skal vi virkelig være opmærksomme på, om det er noget, der eventuelt kan smitte videre til mennesker.
Høj risiko for smitte fra vilde fulde til fjerkræ er i Danmark
Ifølge WHO har virussen ”ikke erhvervet evnen til vedvarende overførsel blandt mennesker, og derfor er sandsynligheden for spredning fra menneske til menneske lav”.
Men ligesom mange udenlandske eksperter og de to eksperter, som TV 2 har talt med, understreger også WHO vigtigheden af global overvågning.
- Det her er ikke en tilfældig virus – fugleinfluenzaer har blandt virusforskere længe været den hovedmistænkte til den næste store menneskepandemi. Samtidig er dødeligheden over 50 procent blandt de kendte tilfælde af H5N1 i mennesker, siger Lone Simonsen.
Ramone Trebbien fremhæver, at den variant, der de sidste tre år har været årsag til udbrud i fuglene, ikke giver lige så høj dødelighed hos mennesker som den oprindelige variant.
- Den, vi ser nu, har tværtimod kun givet milde eller ingen symptomer i de få mennesker, hvor der er fundet højpatogen fugleinfluenza H5N1 i Europa.
Ifølge denne opdatering fra WHO fra 5. januar 2023 har der siden 2003 været rapporteret 868 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza H5N1 hos mennesker. Blandt disse smittetilfælde var der 457 dødsfald.
Fra 2020 og frem, hvor der har været det verdensomspændende udbrud med den nye variant blandt fuglene, er der registreret syv tilfælde blandt mennesker og heriblandt to dødsfald. Det seneste er fra Kina i september 2022 – det er Kinas første tilfælde siden 2015.
Der er ingen kendte tilfælde af smitte mellem mennesker.
Der er i januar konstateret flere nye udbrud med højpatogen fugleinfluenza H5N1 rundt om i verden blandt fugle. Herunder også i Danmark, hvor trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza fra vilde dyr til fjerkræ 21. november 2022 blev hævet til højt.
De sidste tre store influenzapandemier i 1918 – den spanske syge – 1957 og 1968 havde ifølge Lone Simonsen genetisk materiale fra fugleinfluenza.