Det var et helt centralt tema i politiforliget: - De her tal viser en slem udvikling
Ofre for forbrydelser venter længere og længere på politiets håndtering af deres sager.
Alt for mange danskere, der har været udsat for en forbrydelse, sidder fast i systemet.
Sådan lød det fra daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), da han på et pressemøde i 2020 præsenterede udspillet til et nyt politiforlig. Dengang slog ministeren fast, at der "for alvor" skulle tages hånd om sagsbehandlingstiden hos politiet, og en hel stribe forligspartier bakkede op.
Men nu viser det sig, at det er gået lige omvendt.
TV 2 kan på baggrund af en aktindsigt ved Rigsadvokaten slå fast, at politiets sagsbehandlingstider løbende er steget fra 2020, hvor det seneste politiforlig blev indgået, og frem til 2022.
Antallet af dage, fra en forbrydelse bliver anmeldt, til politiet sigter en mistænkt, er i gennemsnit steget fra 38 til 40 dage. På samme måde er antallet af dage, fra en person bliver sigtet, til politiet rejser en tiltale, i gennemsnit steget fra 153 til 185 dage.
- Jeg mener, at de her tal viser en slem udvikling, siger Bjørn Elmquist, der er advokat og formand for Retspolitisk Forening. En forening, der arbejder for at øge retssikkerheden i Danmark.
- For den almindelige borger er det trist læsning. For oven i denne sagsbehandlingstid skal man lægge den tid, det tager at komme igennem med en sag ved domstolene, hvor der er lang, lang ventetid. Der er nogle flaskehalse i vores retssystem, som kan have været til fare for vores retssikkerhed, tilføjer han.
TV 2 har i øjeblikket fokus på den hjælp eller mangel på samme, som borgere får fra politiet.
Søndag kunne TV 2 fortælle, at flere og flere danskere oplever, at ingen bliver tiltalt og straffet, når de anmelder en sag om eksempelvis bedrageri. Politiet henlægger nemlig sagerne – eksempelvis en sag om svindel, hvor TV 2 på få minutter fandt telefonnummeret på en mistænkt, som efterforskere ved Fyns Politi har opgivet at få kontakt til efter mere end fire år.
- Overraskende dårlige tal
Hvad angår sagsbehandlingstiderne hos politiet, er det alene Midt- og Vestjyllands Politi, som er lykkedes med at få nedbragt den samlede sagsbehandlingstid fra anmeldelse til tiltale.
De 11 andre politikredse samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har alle brugt flere dage på sagsbehandlingen i 2022 end i 2020.
- Det er overraskende dårlige tal, da antallet af anmeldelser er faldende generelt set. Derfor er der noget, der tyder på, at der er en dårlig styring internt i politiet og hos anklagemyndigheden, som medfører den her stigning i behandlingstiderne, siger Bjørn Elmquist.
Ser man på de enkelte typer af kriminalitet, er det kun vold og tyveri, der på landsplan oplever en kortere sagsbehandlingstid. De ni øvrige kategorier af forbrydelser såsom drab, sædelighedsforbrydelser og økonomisk kriminalitet tager længere tid for politiet at håndtere.
Politikere kræver handling og ærlig snak
Det Konservative Folkepartis retsordfører, Mai Mercado, kalder det "meget uacceptabelt", at sagsbehandlingstiden hos politiet er steget. Hun pointerer, at politikerne ved det seneste forlig blev enige om, at der skulle ske det stik modsatte.
- Vi valgte at tilføre både politi og anklagemyndighed adskillige millioner kroner, og derfor havde jeg selvfølgelig en forventning om, at det ville betyde en nedsættelse af sagsbehandlingstiderne. I stedet ser vi på et system, der er særdeles udfordret, siger hun.
Justitsministeren har fortalt, at der vil blive indkaldt til forhandlinger for at lave en ny aftale, der skal gælde fra 2024. Men tempoet skal skrues op, mener Mai Mercado.
- Det er nu, at vi akut står over for problemet. Og det er nu, at vi skal sikre en aftale, der går ind og hjælper på ventetiderne i hele straffesagskæden allerede i 2023, siger hun.
SF var også med i det seneste politiforlig, og partiets retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at politikerne "må gøre det, der skal til". For ellers bliver det konsekvensfrit at begå kriminalitet.
- Ofrene opgiver også, fordi hvad skal det nytte? Det er skadeligt for retsstaten og fører til selvtægtsager. Der ligger en kæmpe opgave i det kommende politiforlig, siger hun.
Karina Lorentzen efterlyser mere ærlig snak på Christiansborg, så folketingspolitikerne får et bedre indblik i, hvordan det står til hos politiet. Regeringen skal fortælle "råt for usødet" om de strategiske overvejelser på området.
- Jeg efterlyser noget ærlig snak fra regeringen. For skal der afsættes flere midler, så skal vi gøre det rigtigt. Men ønsker vi ikke at bruge flere penge, så er det den virkelighed, vi skal forholde os til fra starten, siger hun med henvisning til det kommende politiforlig.
De politiske målsætninger kan indfries
Da Socialdemokratiet i 2020 præsenterede sit udspil til et politiforlig, gjorde daværende justitsminister Nick Hækkerup det klart, at lange sagsbehandlingstider hos politiet er ødelæggende for tilliden til retssystemet.
I dag er det fortsat Socialdemokratiet, der sidder med justitsministerposten. Og den nye justitsminister, Peter Hummelgaard (S), fastslår, at ofre for kriminalitet skal have deres sag afgjort inden for rimelig tid.
Det har ikke været muligt at få et interview med justitsministeren, men i et skriftligt svar til TV 2 skriver ministeren blandt andet:
- På længere sigt skal sagsbehandlingstider blive kortere. Jeg hæfter mig ved, at det fortsat er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at det er realistisk at indfri de politiske målsætninger for sagsbehandlingstiden i 2023.