Lækket notat viser Forsvarets lange ønskeseddel til politikerne
Forsvarsministeriet anbefaler flere F-35-kampfly og beder politikerne overveje et offensivt missilsystem, der kan ramme mål i Rusland
Danskerne kan se frem til de kommende år at bruge et trecifret milliardbeløb på investeringer i soldater og våben.
Hidtil har det været hemmeligholdt, hvad det egentlig er, Forsvaret forestiller sig, at de mange penge skal bruges til.
Nu er TV 2 kommet i besiddelse af et notat fra Forsvarsministeriet, som viser Forsvarets ønskeseddel. Og den er lang.
Sammenlagt er der i Forsvarsministeriets notat øremærket op mod 87 milliarder kroner på nye såkaldte "primære kapaciteter".
- Centralt står særligt prioriteringerne i forhold til opbyggelse af brigaden, luftforsvar, maritime kapaciteter og værnepligt, lyder det i notatet.
Kampfly og missilsystemer
Blandt de tunge investeringer er op mod 20 milliarder kroner til Flyvevåbnet, der blandt andet skal gå til en ekstra bestilling af kampfly.
Dertil kommer et luftværn – eventuelt det meget omtalte Patriot-system. Og måske skal der investeres i offensive krydsermissiler, der kan nå russiske mål.
Tilsvarende vurderes Søværnet at have brug for nye patruljeskibe, flere maritime helikoptere og undervandsdroner for op mod 20 milliarder kroner.
Hæren har brug for en ekstra kampbataljon og soldater, der kan rykke ud med kort varsel. Her er prisen op mod 15 milliarder kroner.
Derudover anbefaler Forsvarsministeriet at øge antallet af værnepligtige fra de nuværende 4-5000 til 6000. Og det skal overvejes at forlænge perioden fra 4 til 11 måneder.
Alt sammen på en dyster baggrund:
- Ruslands invasion af Ukraine, og Ruslands stigende aggressive adfærd, betyder, at Danmark i de kommende år vil stå over for væsentligt skærpede trusler – først og fremmest fra Rusland – som vil kræve store investeringer i Forsvaret og et øget fokus på vores civile samfundssikkerhed, lyder det i notatet.
Det er fortsat uklart, hvor mange penge der præcis skal fordeles i det kommende forsvarsforlig.
Det afhænger af, hvornår investeringerne bliver indfaset. Men uanset hvad er der tale om enorme summer. Et overslag – hvis pengene fordeles ligeligt over årene – lyder ifølge notatet på ekstra 130 milliarder kroner.
Det svarer til byggeriet af mere end 20 supersygehuse af den slags, der nu bliver bygget i Aalborg.
Budgettet steg med yderligere 4,5 milliarder kroner, da regeringen fremrykkede 2-procentmålet til 2030.
Derefter vil forsvarsbudgettet hvert år være 20 milliarder kroner højere end i år.
- En stor del af pengene skal gå til at lappe hullerne, gøre Forsvaret mere robust og øge reaktionstiden. Men der bliver råd til at dreje Forsvaret i en helt ny retning og anskaffe nye kapaciteter, siger lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.
Kampfly og missilforsvar af hovedstaden
Forsvaret har længe ment, at der blev bestilt for få af de nye F-35-fly, der bliver leveret til Danmark til efteråret. Nu står der flere kampfly på ønskesedlen – ifølge TV 2s oplysninger otte-ti styk, som koster mindst en halv milliard kroner per fly.
- Da vi bestilte de 27 fly, var det åbenlyst for alle, at det var for få. Hvis vi skal have et slagkraftigt luftvåben, der kan sendes ud i internationale operationer, er vi nødt til at have flere kampfly, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.
Forsvarsministeriet anbefaler også, at vi investerer i et landbaseret luftforsvar. Her lægger Forsvarets top ifølge TV 2s oplysninger op til flere Patriot-systemer, som koster i omegnen af tre milliarder kroner per styk. Plus prisen for missiler.
Vurderingen er, at Danmark skal have tre til fire missilbatterier, som kan beskytte både civile og militære mål mod angreb med fjendtlige missiler. Blandt andet byer som København og Aarhus. Mens der også er behov for at beskytte militære mål som Flyvestation Skrydstrup og flådebaserne i Korsør og Frederikshavn.
En central kilde i Forsvaret påpeger over for TV 2, at Danmark formentlig er det land i Nordeuropa, der har den dårligste beskyttelse mod missilangreb.
- Vi kan se på situationen i Ukraine, at uden et effektivt luftforsvar er man meget sårbar over for fjendtlige missilangreb. Det har længe været et hul i dansk forsvar, og det er vi nødt til at gøre noget ved, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet.
Offensive missiler, der kan nå Rusland
Blandt de mere kontroversielle bud er "behov for drøftelse af strike-kapacitet". Det drejer sig om krydsermissiler, der kan angribe fjendtlige mål og ikke er beregnet til forsvar.
Det kunne være de såkaldte Tomahawk-missiler, som kan affyres fra danske fregatter, har en rækkevidde på over 2000 kilometer og koster i omegnen af ti millioner kroner stykket. Det er blandt andre den konservative formand for Forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov, en varm fortaler for.
Ifølge forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen vil krydsermissiler have en stor afskrækkelseseffekt.
- Problemet er, at det er svært selv for Patriot-systemet at få ram på alle indgående missiler. Med Tomahawk kan man ødelægge fjendens affyringsramper, for eksempel hvis russerne angriber fra Kaliningrad, siger han.
Men ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen er der grund til at tænke sig om en ekstra gang.
- Det vil i særklasse pisse russerne af. Det vil provokere dem voldsomt, hvis vi får den kapacitet. Og det vil betyde, at Danmark kan komme i den situation, at USA en dag vil bede os om at affyre missilerne. Jeg synes ikke den form for offensiv tilgang giver mening for en småstat som Danmark, siger han.
Nye helikoptere på ubådsjagt
Søværnet har ifølge notatet brug for nye patruljeskibe, som kan overvåge Østersøen.
Der er også brug for flere maritime helikoptere ud over de ni Seahawk-helikoptere, Forsvaret i øjeblikket råder over. De skal udstyres med sonarer, som kan jagte og afsløre fjendtlige ubåde. Og så opfordres politikerne til at overveje indkøb af langtrækkende SM6-missiler til fregatterne.
Det anbefales at købe undervandsdroner blandt andet til Frømandskorpset. Det vil give Forsvaret bedre mulighed for at overvåge kritisk infrastruktur som kabler og rørledninger på havbunden.
Til gengæld er der ikke lagt op til investeringer i nye inspektionsskibe i stedet for de fire skibe af Thetis-klassen, som er stærkt nedslidte efter at have patruljeret Nordatlanten og Arktis i over 30 år.
Her vil man i stedet satse på at modernisere dem, så de fortsat kan bruges i en længere årrække.
Efterslæb på milliarder
Hæren står også over for nye investeringer med en ekstra kampbataljon til 1. Brigade, såkaldte støtteenheder, og muligvis flere tunge våben. Dertil kommer flere enheder, der kan indsættes i internationale operationer.
Her vurderes prisen i forhold til det kommende forsvarsforlig at ligge på 10-15 milliarder.
Der skal også investeres i bedre faciliteter på landets kaserner med mere ammunition, nye bygninger og lagerplads.
Efter mange års besparelser er udstyret slidt ned, og kontoen i overtræk.
- Det er Forsvarsministeriets samlede vurdering, at den grundlæggende drift af Forsvaret og de støttende styrelser ikke længere er i strukturel balance, dvs. at det nuværende forsvar koster mere at drive end den økonomiske ramme, der blev afsat i medfør af forsvarsforlig 2018-2023, lyder det i notatet.
En særligt dyr post at øge er reaktionstiden i 1. Brigade – Hærens kampstyrke på op mod 4000 soldater, der skal kunne indsættes i NATO-operationer.
- Det bliver rigtigt dyrt, når Forsvaret i fremtiden skal operere med en kortere reaktionstid, siger lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, og fortsætter:
- Lige nu arbejder man på, at 1. Brigade skal kunne mobiliseres på 180 dage. I fremtiden skal det måske ned på 30 dage, siger han.
Oprustning i Arktis
Forsvarets indsats i Arktis er også med på ønskesedlen.
Her lyder anbefalingen på at lave Grønlands primære lufthavn, Kangerlussuaq (tidligere Søndre Strømfjord), om til en militærbase.
Det skal ske, i takt med at den kommercielle flytrafik inden for de næste par år rykker til nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat.
Der er også lagt op til en styrkelse af Sirius-patruljen. Og så skal politikerne ifølge notatet overveje at investere i store Boeing P8 Poseidon-patruljefly, der kan overvåge landområder og bekæmpe ubåde i Arktis.
I forbindelse med de militære anbefalinger har Forsvarsministeriet opgjort en række dilemmaer, fordi der ikke er penge til at indfri alle ønsker.
Blandt andet skal politikerne overveje, hvor mange ressourcer der skal bruges på Arktis i forhold til Østersøen.
Og hvor meget der skal bruges på nye våbentyper i forhold til at dække huller og gøre Forsvaret mere robust.
- Der bliver selvfølgelig råd til nye våbensystemer, når vi investerer så mange penge i Forsvaret. Men jeg tror, politikerne bliver overraskede, når de finder ud af, hvor dårligt fungerende Forsvaret egentlig er i dag, siger lektor Peter Viggo Jakobsen.
Regeringen har lagt op til, at det kommende forsvarsforlig er forhandlet på plads inden sommerferien.