Danmark skal investere milliarder i Forsvaret – men snart kan regningen blive endnu større
Forsvarsministeriet forventer, at USA og NATO til sommer vil øge presset på, at Danmark bruger endnu flere penge på soldater og våben.
Først blev der indgået et nationalt kompromis, der skal hæve de danske forsvarsudgifter til 2 procent af bruttonationalproduktet i løbet af ti år. Siden blev målet rykket tre år frem og skal finansieres ved at afskaffe store bededag.
Nu viser det sig, at danskerne formentlig skal grave endnu dybere i lommerne for at finansiere fremtidens militære udgifter.
Forsvarsministeriet forventer, at NATO og USA til sommer vil kræve, at Danmark og andre NATO-medlemslande investerer endnu mere i soldater og våben.
Det fremgår af et internt notat fra Forsvarsministeriet, som TV 2 er i besiddelse af. Det fremlægger rammerne for det kommende forsvarsforlig.
- De seneste beslutninger i NATO betyder væsentligt forøget fokus på regionalt forsvar og flere styrker på højere beredskab. Samtidig forventer USA, at Europa i den nærmeste fremtid kan tage større ansvar for sit eget nærområde, samt at 2 procent-målsætningen er bunden og ikke loftet, lyder det i notatet.
Derfor forventer Forsvarsministeriet, at der på det kommende NATO-topmøde i Litauen vil være pres på at øge budgettet udover de 2 procent.
- Der må frem mod NATO-topmødet i Vilnius i juli 2023 forventes pres for endnu højere ambitioner, lyder det i notatet.
Ukraine viser, hvor alvorligt det kan blive
Flere militære eksperter er enige i, at presset på de danske forsvarsbudgetter vil stige frem mod NATO-topmødet.
- Der er helt åbenlyst kræfter i NATO, der presser på for at hæve budgetterne. Og det pres vil også ramme Danmark, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, og fortsætter:
- Hvor stort presset bliver, det afhænger meget af, hvordan krigen udvikler sig i Ukraine. Hvis krigen stopper, vil det mindske presset. Det afhænger også af, hvor mange penge andre lande, især Tyskland, bruger på forsvaret. Typisk vil vi følge efter dem.
Ifølge forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen skyldes det amerikanske pres også, at medlemslande som Danmark "i alt for mange år har set stort på NATO's krav til vores forsvar".
- Krigen i Ukraine har vist os, hvad Rusland er parat til, og hvor alvorligt det kan blive. Samtidig har USA meldt klart ud, at man ikke længere vil finansiere Vesteuropas kollektive forsvar.
- Lige nu er der reelt ingen europæiske lande, der kan stille med troppeenheder, ammunition og logistik til at føre en landkrig, som den vi ser i Ukraine. Derfor vokser presset på, at vi bruger endnu flere penge på Forsvaret, så vi kan udgøre en reel afskrækkelse på Rusland. Det gør vi ikke i dag, siger Hans Peter Michaelsen.
Skærpet trussel fra Rusland
NATO's målsætning om, at forsvarsudgifterne i alle 30 medlemslande skal udgøre mindst 2 procent af BNP blev vedtaget på NATO's topmøde i Wales i 2014.
De første mange år sakkede flere lande – deriblandt Danmark – langt bagefter. Men efter krigen i Ukraine har de fleste lande enten nået 2 procent-målet eller har konkrete planer om at nå det.
Med Det Nationale Kompromis, og senere regeringens fremrykning af de militære ambitioner, er det planen, at Danmark skal nå de 2 procent af BNP i 2030.
- Det er klart, at det virker voldsomt i Danmark allerede nu at have udsigt til, at NATO's 2 procent-krav vil vokse. Men det skyldes jo, at vi har været så lang tid om at indfri målet, siger leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.
- Set med NATO's briller og amerikanske briller, virker det helt naturligt. Altså, nu hvor den sikkerhedspolitiske situation er forværret i forhold til situationen i 2014, er vi nødt til at hæve forsvarsbudgettet tilsvarende, siger Kristian Søby Kristensen.
NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, har siden sidste års NATO-topmøde i Madrid argumenteret for, at de 2 procent ikke er loftet, men bunden. Og at der er behov for at hæve målsætningen.
Nu viser Forsvarsministeriets notat, at det er blevet forventningen i Danmark. Og at det skyldes en stigende trussel fra Rusland som følge af krigen i Ukraine.
- Ruslands invasion af Ukraine og stigende aggressive adfærd betyder, at Danmark i de kommende år vil stå over for væsentligt skærpede trusler – først og fremmest fra Rusland – som vil kræve store investeringer i Forsvaret og et øget fokus på vores civile samfundssikkerhed, lyder det i notatet.
- Jeg tør ikke sige, hvor meget vi skal hæve budgettet. Nu har vi sagt 2 procent i 2030, men formentlig er vi nødt til at arbejde med en målsætning om, at det derefter skal løftes, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.
Ekstra penge svarende til 20 supersygehuse
Selv uden de "højere ambitioner" er der sat et svimlende stort prisskilt på det næste forsvarsforlig, som ventes at række ti år ud i fremtiden.
I notatet fra Forsvarsministeriet lyder det samlede prisskilt på 130 milliarder kroner over en tiårig periode.
Det forudsætter en lineær stigning hen over årene. Hvis politikerne vælger at bruge flest penge i begyndelsen af forligsperioden, vil den samlede udgift vokse yderligere.
Prisen for den ekstraordinære oprustning er steget med yderligere 4,5 milliarder kroner, da regeringen fremrykkede NATO-målet.
Og det skal alt sammen lægges oven i det regulære forsvarsbudget, som i år er vokset til næsten 30 milliarder kroner.
Samlet er det en saltvandsindsprøjtning, der svarer til byggeriet af mere end 20 supersygehuse som det, der nu er på vej i Ålborg.
- Lige nu ser det ud til, at der er stor opbakning både blandt politikere og i befolkningen til at bruge flere penge på forsvar. Men om vi når op på 2 procent eller en endnu højere målsætning vil jeg se, før jeg tror det, siger lektor Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:
- Hvis krigen slutter i Ukraine og danskerne igen bliver optaget af ventelister til sygehuse og normeringer i vuggestuen, så kan jeg godt set for mig, at vi igen skruer ned for de militære ambitioner, siger Peter Viggo Jakobsen.
Forhandlinger på vej
I disse uger er der konsultationer mellem partierne, mens nogle af de nyudnævnte politiske ordførere fra partier som Danmarksdemokraterne går til møder i Forsvarsministeriet for at få grundlæggende viden om Forsvarets tilstand og fremtidige behov.
Det er fortsat uafklaret, hvilke partier der vil deltage i det kommende forsvarsforlig, som efter planen skal være på plads inden sommer. Udgangspunktet er partierne, der i marts sidste år indgik Det Nationale Kompromis. Det vil sige regeringspartierne samt SF, Radikale Venstre og Konservative.
De skal lægge hovedlinjerne for de kommende års massive investeringer i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Når forsvarsudgifterne har nået de 2 procent af BNP, som indtil videre er planen, vil Forsvaret hvert år blive tilført cirka 20 milliarder kroner mere end i dag.
Udover investeringer i dansk forsvar skal pengene også bruges på at støtte Ukrainsk militær.
- Det er samtidig et rammevilkår, at Danmark skal kunne støtte Ukraine i de kommende år, lyder det i notatet.