Inflationshjælp bliver meget mindre end forventet, efter at regeringen har undtaget vigtig aktør for ekstraskat
Enhedslisten kalder det en "kæmpe skandale", at mellemhandlere er undtaget for at blive omfattet af en særskat rettet mod energisektoren.
Der bliver langt færre penge til danskerne end forventet i de inflationshjælpepakker, som snart skal forhandles på Christiansborg.
Det fremgår af et lovforslag, som regeringen netop har sendt i høring.
Lovforslaget fremlægger, hvordan regeringen med skatteminister Jeppe Bruus (S) i spidsen har tænkt sig at indkræve særskatter fra energiselskaber, der har haft et ekstraordinært profitabelt år som følge af energikrisen, og føre dem tilbage i forbrugernes lommer.
Men én vigtig aktør mangler i regnestykket, lyder kritikken fra flere sider.
Det er de såkaldte mellemhandlere, som er dem, der køber strømmen fra eksempelvis vindmølleproducerne og sælger dem videre til forbrugerne – ofte med store gevinster til følge.
- Det er de penge, danskerne har betalt rigtig mange af i 2022, og som der ikke er nogle omkostninger til grund for, siger Hans Henrik Lindboe, der er partner i EA Energianalyse, til TV 2 og tilføjer:
- Hvis mellemhandlerne var med, ville man få markant flere penge i kassen.
En nedjustering på flere milliarder
Regeringens lovforslag følger i kølvandet på en beslutning, som EU-medlemslandene traf i efteråret, hvor de blev enige om at lave et indtægtsloft, der gjorde det muligt for hvert enkelt land at indkræve en ekstra stor andel i skat for de energiselskaber, der har tjent ekstra godt i 2022.
På daværende tidspunkt forventede EU-kommissionen, at EU-landene kunne skrabe mere end 140 milliarder euro – svarende til 1041 milliarder danske kroner – sammen via loftet.
Målt ud fra Danmarks størrelse svarede det til, at den danske statskasse ville stå med 10 milliarder kroner, som de kunne give tilbage til økonomisk trængte danskere.
Der er dog langt til de 10 milliarder kroner i det lovforslag, som den nye regering har præsenteret.
For nu vurderer Skatteministeriet, at de kun kan indbringe 1,2 milliarder kroner i 2023.
Det skyldes først og fremmest, at elpriserne er faldet en del siden efteråret, fortæller Hans Henrik Lindboe.
Men det skyldes også, at der ifølge energipartneren er nogle huller i lovforslaget, som netop fritager elmellemhandlerne fra at blive ekstra beskattet.
Mellemhandlere, der ellers er kommet ud af 2022 med voldsomme overskud.
For eksempel viser en gennemgang lavet af Finans, at den aarhusianske energihandler Powermart i sit seneste årsregnskab tidoblede sit overskud til 457 millioner kroner, mens Yggdrasil Commodities firedoblede sit hidtidige rekordresultat til 109 millioner kroner.
Venstrefløjen med skarp kritik
At de danskere, der har sat næsen op efter en mærkbar inflationshjælp, muligvis står til at blive skuffet vækker harme hos venstrefløjen.
På Facebook kalder Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, lovforslaget for en ”kæmpe skandale”.
- Borgerne snydes for milliarder af kroner, som skulle have været anvendt til inflationshjælp. Mens olie og energiselskaber får lov at beholde deres ekstreme overprofitter. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og endnu et løftebrud fra Mette Frederiksen, som under valgkampen sagde, at hun ville komme efter de overnormale profitter, skriver han blandt andet.
Hos SF er man heller ikke tilfreds med, at bidraget til de inflationsramte danskere kun beløber sig til lidt over en milliard kroner.
- Der er altså en stor del af markedet her, som går fri og ikke betaler deres del af regningen, og det synes jeg er problematisk, siger SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap til TV 2.
Model er ikke opfundet endnu
Da den daværende socialdemokratiske et-parti-regering sad ved roret, lød det ellers fra tidligere energiminister Dan Jørgensen (S), at det var regeringens klare målsætning, at mellemhandlerne også var omfattet af loven.
Skatteminister Jeppe Bruus fastholder over for TV 2, at det var en prioritet fra dansk side at få mellemhandlerne med, men at EU-kommissionens model ikke tager højde for dem.
- Så har vi forsøgt at arbejde på en model fra dansk side. Det er ikke lykkes, men det kommer vi til at fortsætte med, så hvis vi har en situation i fremtiden, som ligner den her, har vi den mulighed, siger han.
Hans Henrik Lindboe fra EA Energianalyse forstår godt, at det kan være svært at få mellemhandlere med i regnestykket. Både fordi, der er mange transaktioner i elsektoren, men også fordi at det ikke er alle mellemhandlere, der har adresser i Danmark, hvorfor det kan være svært at få fat i pengene.
- Der er ingen tvivl om, at det er vanskeligt. Det er mange virksomheder, og at følge pengene i energibranchen kan være svært, men at det skulle være umuligt, har jeg svært ved at tro, siger han.