Markant stigning i antallet af voksne, der bruger hjælpemiddel for at kunne sove
Ekspert kalder brugen af melatonin problematisk, da man ikke kender til konsekvenserne af et langvarigt forbrug.
På 10 år er antallet af voksne mellem 45 og 64 år, der er begyndt at ty til hjælpemidler for at kunne sove bedre, steget markant.
En ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2011 var 8150 personer i alderen 45 til 64 år, der indløste en recept på sovepræparatet melatonin.
I 2021 var det tal vokset til hele 28.005 personer i samme aldersgruppe, skriver Berlingske, hvilket svarer til en stigning på 340 procent på ti år.
- Jeg bliver bekymret. Jeg synes, det er problematisk, at der er sådan en stigning. Især hvis folk tager det langvarigt, fordi vi kender overhovedet ikke konsekvenserne af langvarig brug af melatonin, siger Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker og lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, til TV 2.
Skærme og stress holder danskerne vågne
Birgitte Rahbek Kornum understreger, at der er bivirkninger ved al medicin, men at de ikke er grundigt undersøgt ved melatonin.
Ved andre stoffer, der på samme måde som melatonin går ind og påvirker hjernens funktion, ved man dog, at der er langvarige bivirkninger, forklarer hun.
- Så jeg synes, at man gambler en lille smule med sit helbred.
Mens de langvarige birkvirkninger ved melatonin i pilleform stadig er ukendte, er der intet problematisk i at tage dem kortvarigt, lyder det til gengæld fra søvnforskeren.
Det kan for eksempel være, hvis man ønsker at undgå jetlag efter en længere flyrejse.
I takt med, at man bliver ældre, falder det naturlige niveau af melatonin i kroppen, hvorfor mange voksne vil opleve, at deres søvnkvalitet bliver ringere, jo ældre de bliver.
Men ifølge Birgitte Rahbek Kornum producerer aldersgruppen mellem 45 og 64 år stadig nok melatonin til, at de ikke behøver en ekstra tilførsel af hormonet i form af piller.
- Det er ikke det, der er deres problem. Det er nogle andre ting, der holder danskerne vågne, og så bør man hellere se på det end at gå til lægen og klage, siger hun og peger på en stresset livsstil og skærmbrug sent om aftenen som årsager til, at søvnen ikke indfinder sig så nemt, som man kunne ønske sig.
Er lægerne blevet for rundhåndet?
Til Berlingske siger Poul Jennum, overlæge på Rigshospitalet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin, at stigningen blandt andet skal ses i lyset af, at lægerne er gået væk fra at udskrive det stærkere sovemiddel benzodiazepiner, der er kendt for at have mange bivirkninger og en høj risiko for afhængighed.
Men han mener også, at de mange udskrivelser af melatonin er en konsekvens af, at lægerne er blevet for rundhåndede.
Dette er Bolette Friderichsen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), ikke nødvendigvis enig i.
Hun mener først, man kan tale om et problem, når der forelægger tal for danskernes samlede forbrug af sovemidler, der også tager højde for, om stigningen af melatonin skyldes faldet af andre præparater.
- Men hvis du spørger mig, om befolkningen generelt er blevet mere krævende i forhold til at fikse et problem, så tror jeg, at der er kommet en mindre tålmodighed med ting, der ikke fungerer optimalt, og som man vil have lægen til at fikse, siger Bolette Friederichsen til TV 2.
Men er det ikke lægens ansvar at sige nej til patienten, hvis patienten ønsker at tage melatonin, men der ikke er grundlag for det?
- Det er jo altid lægens ansvar, hvad lægen udskriver. Men sådan nogle ting er jo altid til forhandling. En beslutning om at udskrive en recept er en afvejning af forskellige hensyn.
- Af samme grund er det vigtigt, at vi forventer noget af patienterne. Det kræver pædagogik at forklare, at hvis der skal findes en god løsning, så kræver det også noget af patienten, siger DSAM-formanden og tilføjer, at lægerne vejleder deres patienter i ikke-medicinske muligheder, før de tyr til melatonin.