Et cirkelspark i hovedet blev starten på mange års kamp – situationen er så grel, at minister nu griber ind

Jørgen Madsen blev overfaldet på gågaden i Silkeborg i 2015 af fire unge af anden etnisk herkomst end dansk.

Den aften havde Jørgen Madsen været en tur i byen og på café med en god ven. På vej hjem gennem gågaden i Silkeborg klokken 02.30 om natten blev han passet op af de fire unge mænd.

- Jeg forsøger at undvige ved at gå udenom dem, og jeg forsøger at bakke. Pludselig er der en af dem, der cirkelsparker mig i hovedet. Så falder jeg om og slår hovedet ned i fliserne, fortæller Jørgen Madsen.

Jørgen Madsen har slet ingen erindring om overfaldet selv.

- Det kommer jeg heller aldrig til at få, siger han.

Alt, hvad Jørgen Madsen ved om overfaldet, stammer fra de overvågningsvideoer fra butikkerne i gågaden, der fangede optrinnet.

Efter overfaldet vågnede Jørgen Madsen først igen på sygehuset omgivet af sin familie.

- Jeg anede ikke, hvad der var op og ned. Jeg var forvirret og omtåget de første dage på sygehuset.

Lægerne kunne konstatere, at Jørgen Madsen havde fået tre hjerneblødninger. Men i begyndelsen anede ingen hvorfor. Det var først, da politiet fik set på overvågningsvideoerne fra gågaden, hvor han blev fundet livløs, at puslespillet gik op.

Syv år senere

De unge mænd blev dømt samme år, og Jørgen Madsen søgte erstatning ved Erstatningsnævnet, fordi han ikke længere kunne arbejde så meget som tidligere som chefkonsulent.

Men sagsbehandlingen blev lang. Gang på gang måtte han vente halve og hele år på svar fra Erstatningsnævnet. Og først efter syv år fik Jørgen Madsen et afsluttende brev.

- Det er jo grotesk. Ikke nok med, at jeg er blevet overfaldet, skal jeg også straffes ved at sidde og vente og vente på de her breve og afgørelser, siger Jørgen Madsen.

59-årige Jørgen Madsen er blot et af de voldsofre, der har måttet vente længe på de forskellige afgørelser i sin erstatningssag.

Hvis man har været udsat for en forbrydelse, kan man søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Men man skal ikke forvente en hurtig afgørelse.

Siden 2019 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Erstatningsnævnet mere end firdoblet fra 50 dage til 215 dage. Og det er vel at mærke for én enkelt afgørelse i en ny sag.

Da der typisk er seks-syv delafgørelser i hver eneste erstatningssag såsom afgørelser om svie og smerte, tabt erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste, kommer nogle ofre til at vente i årevis, før deres sager kan afsluttes.

Ofre opgiver håb

I Aarhus sidder Jørgen Madsens advokat. Han har mange sager, hvor ofrene venter længe på erstatning.

- Jeg synes ganske enkelt ikke, at det er rimeligt, at man kan blive slået ned en lørdag aften i byen, og så skal der gå syv år, før man ved, om man er købt eller solgt, siger advokat Jørgen Dreyer.

Han beretter, at hans klienter gang på gang modtager standardbreve fra Erstatningsnævnet, hvor de får at vide, at der går 10-12 måneder, før de kan få svar næste gang.

- De bliver frustrerede. Det er også frustrerende for mig som advokat at skulle kontakte en skadelidt og så sige: ”Ja, du skal lige påregne, at der går yderligere 12 måneder, før de kan komme videre i din sag igen. Som minimum.”

For mange ofre bliver sagsbehandlingstiden så lang og belastende, at de er klar til at kaste håndklædet i ringen.

- Når man nærmer sig tre-fire år, og der stadig ikke er nogen endelig løsning på ens sag, så begynder de fleste at blive lidt rådvilde og nærmest opgivende, fortæller advokat Jørgen Dreyer.

Stævner nu staten

Jørgen Madsen endte med at få konstateret en méngrad på 35 procent som følge af overfaldet tilbage i 2015.

Men han er langt fra tilfreds – hverken med den lange sagsbehandlingstid eller den endelige afgørelse om erstatning, som ligger langt fra det, som hans advokat mener, at han har krav på.

Jørgen Madsen har derfor valgt at stævne staten.

- Det ligger som en dyne over mig hele tiden. Jeg er blevet bedre til at slippe det og bare leve mit liv, men det er klart, at hver eneste gang jeg skal forholde mig til min sag, så skal jeg forholde mig til det overfald, der skete. Det er en psykisk belastning.

Minister finder penge

Situationen er nu så grel, at justitsministeren vil gribe ind for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, oplyser han til TV 2.

- Det er overhovedet ikke tilfredsstillende. Jeg synes jo heller ikke, at vi kan leve med, at for eksempel ofre for vold skal vente så lang tid på at få afklaring på deres erstatning, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Regeringen vil derfor afsætte midler til at gøre noget ved problemet.

- Vi vil afsætte økonomi til, at man kan få ansat nogle flere og få nedbragt sagsbehandlingstiderne, og så vil vi også i dialog med styrelsen og nævnet for at prøve at lægge en klar plan for, hvordan man så også får det til at ske, siger ministeren.

Han opfordrer dog ofrene til ikke at gøre sig falske forhåbninger.

- Det her er en pukkel, der er stor, og en problemstilling, der er kompliceret. Derfor kommer jeg heller ikke til at love, at vi med et trylleslag kan trylle sagsbehandlingstiderne ned, siger Peter Hummelgaard til TV 2.

Hæver bare målet

I Civilstyrelsen, som Erstatningsnævnet hører under, er man godt klar over, at sagsbehandlingstiderne er for lange.

Erstatningsnævnet behandler hvert år rundt regnet 6000 sager om erstatning. Nævnet havde i 2022 et mål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for hver afgørelse i nye sager på 125 dage – men endte på 215 dage.

Hverken Civilstyrelsen eller Erstatningsnævnet har ønsket at stille op til interview med TV 2, men Civilstyrelsen skriver i en mail:

- Det er naturligvis ikke tilfredsstillende for Civilstyrelsen, når vi ikke opfylder et mål, der er opstillet for et af vores sagsområder.

Styrelsen peger også på, at man de seneste år har haft et stort fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

For at være mere realistisk omkring de lange sagsbehandlingstider har Civilstyrelsen besluttet at hæve målet for afgørelser i nye sager ved Erstatningsnævnet fra 125 dage i 2022 til næsten det dobbelte, nemlig 200 dage i 2023.

For Jørgen Madsen, der tilbage i 2015 blev sparket ned, er håbet blot at kunne lægge hele sagen bag sig.

- Det er, som om jeg ikke kan få afsluttet dette kapitel – og det, synes jeg, er en belastning.