Stigende antal elever i specialtilbud vækker bekymring
Tidligere skolelærer og nuværende kognitiv adfærdsterapeut mener, at folkeskolerne er alt for pressede til at kunne tage hånd om alle børn.
Siden skoleåret 2015/2016 er der sket en stigning på 25 procent i antallet af børn i specialtilbud.
Dengang gik 4,7 procent af de danske folkeskoleelever i specialtilbud, men nu gælder det 6,5 procent. Det viser en analyse af nyhedsbrevet Momentum, som er tilknyttet Kommunernes Landsforening (KL).
Og det bekymrer Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget hos KL. En højere andel af børn i specialtilbud rammer nemlig hele folkeskolen, siger han til TV 2:
- For mange børn flytter ud af skolen, og med børnene følger penge og faglighed. Det gør, at vi får endnu sværere ved at løse opgaven for alle børn i den almene folkeskole.
Skal inkluderes i fællesskabet
Ifølge tal fra KL fra 2020 koster en plads i specialklasse i snit cirka 200.000 kroner – hvilket er cirka tre gange så meget som en plads i en almenklasse (gennemsnitligt 64.000 kroner), mens en plads på en specialskole koster knap seks gange så meget, cirka 380.000 kroner.
Thomas Gyldal Petersen siger, at det ikke handler om, at børn skal presses ind i folkeskolen. Det handler om, at de skal kunne være i deres nærmiljø og få en god skolegang. Derfor vil KL kigge på en ny måde at lave folkeskolerne på.
- Vi skal lykkes med, at flere børn kan trives i en skole, som har mere fleksible rammer; en skole, som ikke stiller præcise krav til, at hvert enkelt barn skal opføre sig som alle andre, og en skole, hvor de professionelles faglighed er stor, så vi kan rumme flere børn, lyder det fra formanden.
Han tilføjer, at det også handler om, at børnene i specialtilbuddene skal inkluderes i det lokale fællesskab.
- Dem, som man er vokset op med, har gået i børnehave med og har boet på vej med, skal man også gå i folkeskole med. Den chance mister de børn, som kommer i specialtilbud, så det er et problem for den enkelte og for fællesskaberne, fordi de bliver gnavet tyndere.
Thomas Gyldal Petersen understreger, at det er børn "med helt særlige behov", som skal i specialtilbud.
Smidt ud af klassen
Linea Stampe fra Næstved har to børn i specialtilbud – heriblandt en datter i 7. klasse, som skiftede fra den almene folkeskole til specialtilbud i 4. klasse.
Det måtte hun, fordi der ikke var plads til hende i folkeskolen, lyder det fra Linea Stampe.
- Der var for mange børn i klassen, så der blev for lidt tid til den enkelte. Lærerne har for lidt tid til at give de børn det ekstra, som de har brug for, siger hun til TV 2.
Hun tilføjer, at hendes datter er udfordret socialt og reagerer på måder, som ikke er forventet af en på hendes alder. Det resulterede i, at hun blev sendt ud af klassen flere gange, selvom hun havde brug for at blive trøstet.
Siden Linea Stampes datter skiftede til specialtilbud, er hun blevet mødt med forståelse og accept i stedet for frustrationer og irritation.
- Det tidspunkt, hvor hun blev rykket til specialklassen, var hun allerede så ødelagt, at alt håb for den almindelige folkeskoleklasse var ude, fortæller hun og tilføjer:
- Hvis man vil have færre børn i specialklassen, så skal man sætte hurtigere ind, for så snart de er helt ødelagte, kan man næsten ikke gøre noget for at få dem ind i en almindelig klasse igen.
Skolerne er ikke klar
Rasmus Alenkær, tidligere skolelærer og nuværende kognitiv adfærdsterapeut, mener, at folkeskolerne er alt for pressede, og derfor er de ikke klædt godt nok på til at give alle børn et kvalificeret tilbud.
- At putte flere opgaver i skolerne i øjeblikket, vil jeg sige, er fagligt uansvarligt, lyder det.
Han tilføjer, at det kan føre til eksklusion frem for inklusion at få børn med særlige behov ind i de almindelige folkeskoleklasser.
Hvis man kommer ind i et fællesskab og er der på "en uhensigtsmæssig måde", fordi man har det svært, og der ikke er tilstrækkelig hjælp, så bliver man en del af fællesskabet på en dårlig måde, mener han.
- Medmindre hjælpen følger med, så kan jeg ikke anbefale fra et fagligt synspunkt, at børnene puttes mere ind i den almindelige skole, end de allerede gør, siger Rasmus Alenkær.