Hvad kan Danmarks nye israelske artillerisystemer?
Danmark har indkøbt 19 artillerisystemer og seks raketkastere, der gør Danmark i stand til at kæmpe i større konflikter, siger militæranalytiker.
Danmark har fundet afløseren for de 19 franskproducerede Caesar-haubitser-systemer, som vi sender til den ukrainske hær.
Valget er faldet på 19 ATMOS-artilleripjecer og seks PULS-raketkastersystemer fra den israelske producent Elbit Systems, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse nu forhandler med.
Og hvad betyder det så helt konkret for Danmarks forsvar og militære evne? Det har TV 2 allieret sig med major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Kristian Lindhardt, for at svare på.
Systemer giver Danmark en ny styrke på slagmarken
Kristian Lindhardt forklarer, at ATMOS er et rørartillerisystem, som vi har haft i Danmark i flere år, hvor man via en kanon skyder en granat afsted, der nå en afstand på op mod 40 kilometer.
PULS er et raketartillerisystem, som vi også kender fra Danmark i form af et system med navnet M270. Det har vi dog siden skilt os af med.
- De to artillerisystemer komplimenterer hinanden ved, at rørartilleriet, der skyder med granater, er beregnet til at skyde på lidt kortere afstand inde omkring kontaktlinjen, hvor modstanderen ligger over for hinanden, mens raketartilleriet er lavet til at kæmpe på længere afstand, altså i dybden af modstanderens opstilling, siger han.
Kristian Lindhardt beskriver artilleri som "et fladevåben", hvor man rammer med granater over et stort område, som har en "meget stor og voldsom våbenvirkning". Med de nye våben vil Danmark kunne understøtte sin egen kamp på slagmarken – noget som Ukraine har haft stor succes med det amerikanske HIMARS-system.
- Vi kan anvende artilleri til at bekæmpe en fjende, der ligger i kontaktlinjen, således at de øvrige enheder – det kan være infanteri, kampvogne, ingeniører – kan bevæge sig, så længe fjenden bliver holdt nede.
Dermed kan man også understøtte den brigade på 4000 mand (1. brigade), der er en del af Danmarks forpligtelser over for NATO og efter planen skulle være indsættelsesklar i 2024, men ikke bliver klar til tiden.
Nyt trusselsbillede kalder på tunge våbensystemer
ATMOS- og PULS-systemerne varsler en tilbagevenden til den type artilleri, Danmark havde under Den Kolde Krig og årene efter, forklarer Kristian Lindhardt.
- De gør, at Danmark bliver i stand til at kæmpe en større konflikt, end vi har været i de seneste år. Man kan kæmpe egentlig krigsførelse mod en fjende af samme type som vores, hvor der indsættes mange tusinde mand af gangen på et frontafsnit.
De nye systemer er også et tegn på, at truslen er rykket tættere på Danmark og Europa. I 2013 solgte Danmark sine M270-raketsystemer til Finland, men nu er der altså igen brug for den type artillerisystemer.
Frasalget i 2013 skete ifølge Kristian Lindhardt med henblik på, at Danmark siden 2001 har været involveret i krige i andre dele af verden, hvor vi kæmpede mod oprørsbevægelser, hvor man ikke på samme måde har brug for tunge våbensystemer. Men nu ser behovet i Forsvaret anderledes ud efter Ruslands invasion af Ukraine.
- Den trussel, vi nu ser mod Danmark og Europa gør, at man har brug for de her store tunge våbensystemer. Det er det, der gjorde, at man skaffede sig af med dem, og det er det, der gør, at man nu bliver nødt til at anskaffe dem igen, siger han.
Han forklarer, at de danske soldater skal omskoles til at bruge de nye systemer, men at der ikke er en betydelig forskel fra det, som soldaterne allerede kan betjene.
- I bund og grund er det bare endnu et artillerisystem, de skal til at bruge. De går fra at køre Opel til at køre Jaguar. Større er forskellen ikke nødvendigvis. Men der skal selvfølgelig uddannelse til.