Hop til indhold
Samfund

To læger klipper tusindvis af tungebånd: - De græder næsten i telefonen, hvis de ikke kan få en tid

af Sabina Louise Nesheim

Stramt tungebånd er en overset diagnose, lyder det fra øre-næse-halslæge, der mener, at andre læger er alt for tilbageholdende med indgrebet.

Barnet skal ligge helt stille, så øre-næse-halslæge Marianne Stougaard kan komme ordentligt til. To fingre under tungen på den lille patient. Frem med saksen og snip. Det tager ikke engang to sekunder, før barnets stramme tungebånd er klippet.

Indgrebet skal løse barnets og ikke mindst forældrenes problemer med blandt andet amning, som er et klassisk symptom på et stramt tungebånd.

Jeg nænner ikke at sige nej. De græder næsten i telefonen, hvis de ikke kan få en tid

Marianne Stougaard, øre-næse-halslæge

Der er med Marianne Stougaards egne ord kun få læger i Danmark, der klipper ligeså dybt som hun. Det, sammenlagt med at man i Danmark ikke behøver en henvisning fra egen læge for at få en tid hos en øre-næse-halslæge, gør hende rasende populær.

- Jeg klipper måske 30 tungebånd på en uge. Jeg tager to hver morgen og fire efter arbejdstid. Det er jeg nødt til, for ellers kan jeg ikke se mine andre patienter. Jeg føler det som et pres, men jeg nænner ikke at sige nej. De græder næsten i telefonen, hvis de ikke kan få en tid. Det hele går i ged derhjemme, hvis de ikke kan amme. Familierne er ude af den, fortæller hun.

- Jeg klipper jo ikke dybt-dybt, jeg klipper bare til, det giver sig og ser pænt ud. Men det er nok dybere, end mange andre gør, siger Marianne Stougaard til TV 2.

Hvad er et stramt tungebånd?

Tungebåndet er den streng, der sidder under tungen og fæstner den til mundens bund.

Man taler især om stramme tungebånd på spædbørn, fordi det kan give barnet problemer med at blive ammet.

Et klip af tungebåndet kaldes også "frenulotomi", og det anvendes blandt andet netop for at afhjælpe problemer med amning.

Børnelæger oplever, at forældre henvender sig med ønske om at få klippet barnets tungebånd på grund af eksempelvis refluks, kolik, søvnbesvær og tale- og spiseproblemer.

Der findes dog, i følge Dansk Pædiatrisk Selskab, ikke dokumentation for, at et klip af tungebåndet har effekt på andet end problemer med amning.

Kilde: Dansk Pædiatrisk Selskab

Marianne Stougaard har klinik i Taastrup og har klippet stramme tungebånd på børn i 30 år. Før i tiden så hun kun to om ugen, men inden for de sidste par år er antallet eksploderet, siger hun.

Voldsom stigning

Den forklaring stemmer overens med nye tal på området, som TV 2 har fra Sundhedsdatastyrelsen.

Onsdag kunne TV 2 fortælle, at antallet af klip af tunge- og læbebånd er steget med 89 procent siden 2017. Desuden viser tallene, at hvert niende barn under et år i 2021 havde fået klippet tungebånd, læbebånd eller begge dele.

Det er en overset diagnose. Det er ikke forældrene, der er forkerte på den

Marianne Stougaard, øre-næse-halslæge

Men mens kritikken fra Danske Øre-næse-halslægers Organisation lyder, at tallet vidner om en unødvendig overbehandling, forholder Marianne Stougaard sig anderledes.

Mange danske læger er generelt alt for tilbageholdende med at klippe tungebåndet, mener Marianne Stougaard.

- Det er en overset diagnose. Det er ikke forældrene, der er forkerte på den, siger hun.

Hun mener, at det kan være derfor, at interessen for hendes klinik er så stor, og at det ligeledes er derfor, mange danske familier ser sig nødsagede til at søge mod udlandet, hvor klinikker specialiserer sig i at klippe stramme tungebånd. Det gjorde blandt andre Frederikke Vikkelsø, som TV 2 kunne fortælle om i sidste uge.

Danske læger modtager betaling for hver ydelse, de giver. En operation af for stramt tunge- eller læbebånd giver ifølge Lægeforeningens takstkort den udøvende læge et honorar på 728,28 kroner.

Er det ikke også en økonomisk fordel for dig at klippe så mange tungebånd?

- Jeg gør det ikke for pengenes skyld, og mine kolleger måtte meget gerne komme og lære det. Jeg afviser mange patienter hver eneste uge. Jeg bliver blæst bagover af et behov, som der ikke er taget stilling til at få dækket, siger Marianne Stougaard.

Lars' klinik blev lagt ned

Ifølge Marianne Stougaard er der kun få læger i Danmark, der "tør" at klippe lige så dybt som hun. Den anden er Lars Sebbesen, der er praktiserende øre-næse-halslæge i København.

Så kammede det fuldstændig over. Vi havde 20, der ringede om dagen. Vi blev lagt ned

Lars Sebbesen, øre-næse-halslæge

Lars Sebbesen har klippet stramme tungebånd på børn i lidt mere end fem år, men har gang på gang set forældrene vende tilbage til klinikken med det samme problem.

- Så begyndte jeg at klippe tungebåndene lidt dybere, og lige pludselig kom patienterne ikke tilbage mere, siger han til TV 2.

Lars Sebbesens klinik blev nævnt i en Facebook-gruppe, hvor tusindvis af medlemmer deler erfaringer med stramt tungebånd.

- Så kammede det fuldstændig over. Vi havde 20, der ringede om dagen. Vi blev lagt ned. I halvandet år havde vi nok ti af dem om dagen, der kom fra hele landet.

I dag driver han både en offentlig klinik og en privatklinik om aftenen for at følge med efterspørgslen. Her skal patienterne selv betale indgrebet. En vurdering og et klip koster 2500 kroner.

- På de sidste fem år har jeg måske vurderet 7000 børn, og jeg har nok lavet indgrebene cirka 4000 gange. Jeg vil anslå, at 80 procent har haft effekt af indgrebet, og jeg har ikke observeret nogen langtidsbivirkninger ved det, siger Lars Sebbesen.

Adspurgt, om der er en økonomisk fordel i at klippe tungebånd, svarer Lars Sebbesen:

- Det er selvfølgelig ikke en pengemaskine. Det er for at hjælpe patienterne. Det er derfor, vi er læger.

Men du har jo lavet en privatklinik, hvor priserne for indgrebet er højere?

- Der er så mange, der ringer. Vi kan ikke hjælpe dem alle i den offentlige klinik. Derfor har vi lavet det tilbud, siger han.

Det siger retningslinjerne

I 2020 udkom en national klinisk retningslinje på området.

Den blev lavet af en ekspertgruppe på vegne af Sundhedsstyrelsen og skal bidrage til at ensarte behandlingen og sørge for, at lægerne giver en evidensbaseret behandling til spædbørn med ammeproblemer.

Her anbefales blandt andet ét bestemt diagnosticeringsværktøj til at vurdere tungens udseende og mobilitet, hvor man tidligere har anvendt flere forskellige.

Det siger retningslinjerne:

  1. Det er god praksis at anvende en systematisk vurderingsmetode til at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet hos de børn, der har ammeproblemer, og hvor der er mistanke om ankyloglossi.
    Arbejdsgruppen anbefaler at anvende Tongue-tie and Breastfed Babies Assessment Tool (TABBY).
  2. Det er god praksis ikke rutinemæssigt at tilbyde manuel behandling af biomekaniske forhold hos spædbørn med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer.
  3. Overvej at tilbyde frenotomi fremfor ammevejledning alene, til spædbørn op til 4 måneder med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer.
  4. Det er god praksis at anvende smertelindrende behandling til spædbørn med ankyloglossia, der skal have foretaget frenotomi.
    Som smertelindrende behandling anbefaler arbejdsgruppen brug af 1-2 ml 24% sukkeropløsning appliceret på spædbarnets tunge umiddelbart forud for indgrebet, og forældrene anbefales, at barnet ammes umiddelbart efter indgrebet.
    Det er god praksis at overveje at anvende overflade analgesi ved klip af de kraftige/brede tungebånd.
  5. Det er god praksis at undlade at tilbyde eller anbefale mobiliserende efterbehandling af tungen (aftercare) efter frenotomi.

Kilde: National klinisk retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi hos ammede spædbørn.

Mangler klarere retningslinjer

Både Sundhedsstyrelsen, Dansk Pædiatrisk Selskab, Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker og Danske Øre-næse-halslægers Organisation fraråder, at patienter får foretaget indgrebet, medmindre der er en faglig grund til det.

TV 2 har spurgt både Marianne Stougaard og Lars Sebbesen, om de handler mod sundhedsmyndighedernes anbefalinger, når de klipper så mange tungebånd, som de fortæller.

- Nej, det gør jeg ikke, og jeg undersøger dem sandelig rigtigt. Men det er jo altid et skøn, når du ikke kan måle det direkte, lyder svaret fra Marianne Stougaard.

- Det er ikke mod anbefalingerne. Alle øre-næse-halslæger klipper tungebånd. Det skal jo gøres på et velovervejet grundlag, svarer Lars Sebbesen.

Der er mange som mig, der har fornemmelsen af, at det her skrider. Det er ikke en rar fornemmelse

Rikke Haahr, formand, øre-næse-halslægernes organisation

Formand for øre-næse-halslægernes organisation, Rikke Haahr, mener dog, at der er brug for klarere retningslinjer på området for at komme det, hun mener er "overbehandling", til livs.

- Hvor lægevidenskaben er tynd, bliver det anbefalinger. Det er som elastik, siger hun.

Hun har ét budskab til læger som Marianne Stougaard og Lars Sebbesen:

- Alle dem her, der nu siger, at der er et behov: Få nogle tal på det. Lav nogle opgørelser. Der er mange som mig, der har fornemmelsen af, at det her skrider. Det er ikke en rar fornemmelse.

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst til TV 2, at den "ikke KAN anbefale, at børn får klip i tungebåndet, medmindre der er faglig grund til det", fordi der "ikke er viden om langtidseffekter"

TV 2 ville gerne have talt med Sundhedsstyrelsen om det stigende antal indgreb, der bliver foretaget i Danmark trods anbefalingen, men Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview.