Samfund

Person dræbt i ulykke med lastbil og bil

Årkirkebyvej ved Rønne er tirsdag formiddag blevet spærret på grund af en alvorlig ulykke.

Bornholms Politi er tirsdag formiddag rykket ud til en alvorlig trafikulykke på Åkirkebyvej ved Rønne.

En person er afgået ved døden, oplyser politiet.

- Klokken 10.37 modtog vi en melding om et alvorligt færdselsuheld på Åkirkebyvej i Rønne, hvor en person er omkommet, skriver politiet på Twitter cirka en time efter ulykken.

Bornholms Politi oplyste tidligere tirsdag formiddag, at der var tale om en alvorlig ulykke.

- I forbindelse med et alvorligt færdselsuheld er vi er til stede på Åkirkebyvej ud for nummer 190 i Rønne, skrev politiet på Twitter.

Politiets pressevagt fortalte da, at en lastbil og en personbil var involveret i ulykken. Men ellers var det småt med oplysninger.

Det står dog klart, at vejen vil være afspærret i en længere periode.

- Vi anmoder pressen og borgere om at respektere afspærringen. Intet yderligere på nuværende tidspunkt. Opdatering følger, lyder meldingen kort før klokken 12.