Danskerne mener ikke, at man skal droppe en helligdag – men ét partis vælgere er uenige
Ifølge TV 2s politiske analytiker føler mange danskere, at de mister en rettighed ved, at regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag.
Det er en dårlig idé at afskaffe en helligdag for at øge arbejdsudbuddet og øge indtægterne til statskassen.
Det mener to tredjedele af danskere i lyset af afskaffelsen af store bededag som helligdag, viser en ny Megafon-måling – og det gælder uanset køn, alder, geografi og politisk tilhørsforhold.
Men ét partis vælgere skiller sig ud.
Den yderste højrefløj er mest imod
Et flertal af Moderaternes vælgere mener nemlig, at det er en god idé af droppe en helligdag for arbejdsudbuddets og statskassens skyld.
Konkret er der tale om 51 procent af partiets vælgere. Imens mener 37 af dem, at det er en dårlig idé – ligesom resten af partiernes vælgere.
Særligt mod den yderste højrefløj er en markant størstedel imod at afskaffe en helligdag.
91 procent af dem, som satte deres kryds ved Nye Borgerlige under det seneste folketingsvalg, mener, at det er en dårlig idé, og det samme gælder for 95 procent af Dansk Folkepartis vælgere.
Også blandt Enhedslistens vælgere bliver der i høj grad set negativt på at droppe en helligdag. Her er der tale om 91 procent.
De yngre er de største modstandere
Megafon-målingen viser desuden, at 64 procent af kvinderne er imod afskaffelsen af en helligdag, mens 61 procent af mændene er enige.
Derudover ser dem, som bor i Region Sjælland, mest negativt på at miste en helligdag til fordel for arbejdsudbuddet og statskassen. 70 procent af dem mener nemlig, at det er en dårlig idé.
Det samme mener 59 procent af beboerne i Region Hovestaden, som har det laveste antal, der mener, at det er en god idé.
Aldersmæssigt er de 18 til 39-årige de største modstandere af afskaffelsen af en helligdag med 68 procent, mens borgere på 70 år og over også er modstandere – dog i mindre grad, da der her er tale om 56 procent.
Villig til at gå gennem en storm
Tallene fra den nye måling overrasker ikke Jesper Vestergren, som er politisk analytiker på TV 2.
Mange oplever nemlig, at "de har en rettighed, som bliver taget fra en", når regeringen vil afskaffe store bededag.
- Det er et noget upopulært lovforslag, som har fået en hård medfart, siden det blev præsenteret. Det er ikke kun upopulært blandt befolkningen, men også hos fagbevægelsen, arbejdsgivere, kommunerne, folkekirken og så videre.
Han tilføjer, at lovforslaget forværrer overenskomstforhandlingerne, som i forvejen ser ud til at blive svære.
- Jeg tror ikke, at det får dem (regeringen, red.) til at vakle. De er meget stålsatte i, at det skal gennemføres. Det viser, hvilken storm regeringen er villig til at gå igennem, siger Jesper Vestergren.
Rekordsættende underskriftsindsamling
Forrige måned meddelte den nye SVM-regering i præsentationen af sit regeringsgrundlag, at den vil sløjfe store bededag fra 2024, hvilket betyder, at borgerne mister en fridag.
Regeringens beslutning har vakt stor opsigt landet over – blandt andet hos oppositionspartier, fagforeninger og kirker.
Senest startede Fagbevægelsens Hovedorganisation en underskriftsindsamling, hvor mindst 400.000 danskere indtil videre har skrevet under på at bevare store bededag.
Det et er markant flere underskrifter end nogen anden underskriftindsamling i Danmark.
Tirsdag klokken 13 vil regeringen fremsætte lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag