Samfund

Nekrolog: Ritt Bjerregaard var stolt, stædig og en af de største

Ritt Bjerregaard formåede altid at rejse sig, når hun var i modvind. Og hun brugte vreden som benzin.

Ritt Bjerregaard var opdraget til, at man skal klø på, være forberedt og stile efter sine mål, for det er måden, man når dem. Og hvis det undervejs giver skrammer og deler vandene, så skal man stå fast og ellers rejse sig.

Der er ikke andre end en selv, der kvalificeret kan beslutte, hvordan man skal bruge sit liv

Det var det netop det, der gjorde hende til en af de største skikkelser i dansk politik.

- Jeg er indstillet på, at vanskeligheder kan overvindes. Jeg er stolt og stædig, og hvis det er nødvendigt at slås, så gør jeg det, som hun selv sagde, da hun udgav sine erindringer i 2017.

Kort før midnat 21. januar døde Ritt Bjerregaard. Hun blev 81 år, og med hende har Danmark mistet en af de mest toneangivende politikere gennem fyrre år, og et menneske og en politiker, der flere gange har befundet sig midt i orkanens øje.

Men hun er blevet stående, og hun fortsatte. For sådan var Ritt.

Fik vagtsomme øjne fra barnsben

Jytte Ritt Bjerregaards første år var i en toværelses lejlighed på Vesterbro, dengang det var et ægte arbejderkvarter.

Ifølge Bjerregaard fik hun ”vagtsomme øjne” og en veludviklet evne til at være sammen med andre af barndommen med beværtninger og prostituerede på gadehjørnerne på fyrrenes Vesterbro. Hun lærte, at man ikke skal falde på knæ, hvis man vil have succes, og det tog hun med sig resten af livet.

Der var ingen bad i lejligheden, hvor hun boede med sine to yngre søskende og forældre, der læste højt for børnene og lærte dem, at man kunne lykkedes med det, man satte sig for.

Uanset hvem man var.

- Jeg har aldrig fået at vide, at mine forældre havde for travlt til at høre på mig, eller at der var noget, jeg ikke kunne, fordi jeg var pige. Hvis der var noget, jeg havde lyst til, så kunne jeg det. Og ellers måtte jeg gøre mig mere umage, har hun selv fortalt om barndomshjemmet på Flensborggade.

Fra heks til gadetøs

I 60erne blev Ritt Bjerregaard uddannet lærer og begyndte at undervise på en skole i Rødovre, senere på Fyn. Men det vigtigste i den periode var ifølge Ritt Bjerregaard, da hun læste videre på seminariet og her mødte historikeren Søren Mørch, som hun forelskede sig i.

De skulle tilbringe resten af livet sammen og fejre guldbryllup, men var åbne om, at der var plads til at se andre sideløbende. Ritt Bjerregaard har selv beskrevet forholdet til Søren Mørch som et, hvor ingen af dem ”troede på gamle tiders troskabsforestillinger”.

- Vi ville gerne hinanden, og vi er blevet ved med at ville hinanden, men vi har også set i øjnene, at vi levede i en tid og blev gift i en tid, hvor alle traditionelle roller var til debat. Jeg kalder ungdomsoprøret for et autoritetsoprør. Det var et brud med alle tidligere regler, har hun sagt i et interview med JydskeVestkysten.

Søren Mørch har hun selv fremhævet som en af grundene til, at hun kunne stå imod kritikken.

- I de år, jeg har været i politik, har folk kaldt mig alt fra heks til gadetøs. Og når det går hårdt til, kommer min mand over fra Fyn og holder mig lidt i hånden, sagde hun BT.

To skelsættende forsider

Kvindefrigørelsen var ifølge Ritt Bjerregaard selv den allervigtigste begivenhed, der skete i hendes levetid. Men hun oplevede den først for alvor, da hun i 1971 blev valgt til Folketinget som en del af Anker Jørgensens socialdemokratiske regering.

Her så hun forskellen mellem mænd og kvinder sort på hvidt på forsiden af Ekstra-Bladet, hvor hun optrådte ledsaget med ordene ”Ankers nye pinup”, selv om Ritt Bjerregaard med egne ord havde gået med ”fornuftigt tøj” og ”absolut ikke spillet op til at skulle stemples som pinup.”

Hun kunne ikke ændre på, at hun var en ung kvinde, der var trådt ind i en mandeverden. Men det var en verden, hun insisterede på, at også hun – og hendes køn – havde en plads i.

Som 32-årig blev hun udnævnt til undervisningsminister, og blev dermed den yngste minister nogensinde. Hun lavede om på folkeskolen og både kritiserede og reddede Roskilde Universitet.

I 1978 var Ritt Bjerregaard igen på avisforsiderne, og denne gang drejede det sig om dyre overnatninger på Hotel Ritz i Paris. Den gav hende tilnavnet "champagnesocialist" og kostede hende jobbet.

Vreden kan bruges som benzin

Ritt Bjerregaard har fortalt, at hun har brugt sin vrede over mediestorme som brændstof til at komme videre. For selvmedlidenhed og forurettelse fører ikke til andet end tristhed og selvbebrejdelser.

Og videre kom hun.

Året efter var Ritt Bjerregaard tilbage som socialminister, og da den borgerlige Schlüter-regering tog over, spillede hun en markant rolle i den socialdemokratiske gruppe, og var blandt andet med, da Poul Nyrup Rasmussen i 1992 væltede Svend Auken af formandspinden.

Da hun fyldte fyrre, fik Ritt Bjerregaard briller og satte håret op i den karakteristiske knold, som blev synonym med hende i de næste fire årtier af hendes liv.

- Nu var jeg voksen med briller og med knold, og jeg syntes, det var sjovt at understrege min alder med de symboler, sagde Ritt Bjerregaard om beslutningen til Billed-Bladet.

Ændrede sin oprindelige plan

Siden kom hun til EU-parlamentet i rollen som EU-miljøkommissær, inden hun vendte tilbage til Folketinget og en ministertaburet i Fødevareministeriet, hvor hun blandt andet fik indført Smiley-ordningen. Og i 2006 fik Ritt Bjerregaard et kanonvalg med 60.000 personlige stemmer og blev valgt som overborgmester i København.

En post, hun besad fra 2006 til 2009, hvor hun blandt andet kæmpede med at indfri løftet om billige boliger, der var svært at forene med virkeligheden.

Ifølge Ritt Bjerregaard var systemet på rådhuset til tider "håbløst", selv for hende, der var vant til modstand. Hun havde oprindeligt tænkt at sidde på posten i to perioder, men satte punktum efter én. Det var "for surt":

- Jeg oplevede ikke mig selv som gammel, da jeg stoppede som overborgmester. Ja, godt nok var jeg fyldt 70, men hvad søren, sagde Ritt Bjerregaard om beslutningen om ikke at genopstille.

Kræftdiagnosen, der gjorde hende dødelig

Men selv om Ritt Bjerregaard trak sig fra de politiske poster, forsvandt hendes stemme ikke fra debatten i Danmark.

Hun var en aktiv stemme om alt fra sexisme og aktiv dødshjælp til den nydannede regering over midten, og fra hjemmet i Kartoffelrækkerne skrev hun bøger om æbleplantager, om at vandre og sine egne erindringer i flere bind.

Hun stoppede heller ikke, da hun i 2015 fortalte, at hun havde tarmkræft. En kræftdiagnose, der fik selv Ritt Bjerregaard til at indse, at livet ikke er uendeligt.

- Men jeg havde ikke den der desperation, og jeg havde egentlig heller ikke en angst for at dø, sagde hun i et interview med Alt for Damerne.

Og da Ritt Bjerregaard takkede nej til forebyggende kemobehandling, traf hun beslutningen på præcis samme måde, som hun altid havde gjort både i sit professionelle og privatliv:

Velovervejet og grundigt, men da den var truffet, var hun fuldstændig afklaret.

- Man kan jo godt snakke med andre mennesker om beslutninger, men der er ikke andre end en selv, der kvalificeret kan beslutte, hvordan man skal bruge sit liv.

Ritt Bjerregaards blå bog

Navn: Jytte Ritt Bjerregaard.

Alder: 81 år

Fødested: København.

Søn/datter af: snedker Gudmund Bjerregaard og Rita Bjerregaard

Uddannelse: Lærereksamen i 1964.

Karriere:

* Folkeskolelærer (1964-1970).

* Seminarieadjunkt ved Odense Seminarium (1971).

* Folketingsmedlem for Socialdemokratiet (1971-1995 og 2001-2005).

* Undervisningsminister (1973 og 1975-1978).

* Socialminister (1979-1981).

* Statsrevisor (1982-1995).

* EU-kommissær for miljø (1994-1999).

* Fødevareminister (2000-2001).

* Overborgmester i København (2006-2009).

* Forfatter til bøger som "Vandrelyst", "Ovenpå" og "Udenfor".

Civilstand: Gift med forfatter og historiker Søren Mørch.

Kilder: Folketinget