Mangel på læger tvinger oftere og oftere akutlægebiler i garagen – sundhedsekspert er bekymret
Presset fra hospitalerne breder sig ud i akutberedskabet. Og det bekymrer en sundhedsekspert.
Flere regioner melder om store problemer med at bemande akutlægebiler og ambulancer.
Manglen på personale – især læger – er så omfattende, at ambulancer og akutlægebiler i et stigende omfang må holde stille. Det skriver Jyllands-Posten.
Og det bekymrer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.
- Der er et efterslæb på omkring 100.000 planlagte kirurgiske operationer. Og jeg er bekymret for, at det, vi ser nu, er, at det store fokus på at bringe ventelisterne ned, suger kapaciteten ud af akutberedskabet, siger han til TV 2.
Det er især anæstesilæger, der bemander akutlægebilerne, og dem er der i forvejen for få af på hospitalerne.
- Det er et pres, der spreder sig fra hospitalerne og ud i akutberedskabet. Læger kan jo kun være ét sted af gangen, siger Kent Kristensen.
Hver syvende dag i garagen
De højtspecialiserede akutlægebiler blev en del af det akutte beredskab for at afbøde konsekvenserne af, at en stribe mindre sygehuse i yderområderne blev nedlagt, og akutmodtagelser blev derfor centraliseret færre steder.
Men det er især de tyndt befolkede områder i Danmark, der er hårdt ramt af manglen på mandskab. Det viser tal, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
For eksempel var akutlægebilen i Lemvig i Region Midtjylland sidste år ude af drift i knap 14 procent af tiden.
Det svarer i grove tal til, at bilen, som skulle være døgnbemandet, i gennemsnit har holdt i garagen hvert syvende døgn.
- Det er mange dage, og det betyder, at man udsætter borgerne – eller patienterne som de er her – for en øget risiko, fordi hjælpen ikke kan komme frem, så snart den er nødvendig, siger Kent Kristensen til TV 2.
I gennemsnit var de ti akutlægebiler i Region Midtjylland ude af drift knap 4 procent af tiden i 2022.
Også i Region Nordjylland og Region Syddanmark er der ifølge Jyllands-Posten stigende problemer med at bemande akutlægebiler og ambulancer.
Afgørende for at overleve
Akutlæger kan i modsætning til for eksempel ambulancereddere sætte gang i avanceret behandling, der svarer til den, man giver på akutafdelinger, operationsstuer og intensivafdelinger.
Og ved store trafikulykker kan lægerne prioritere, hvilke tilskadekomne der skal behandles først, og hvilket hospital de skal sendes til.
Kan det afgøre patientens chance for at overleve og betyde forskellen mellem liv og død?
- Ja, det kan det. Responstiden er den allervigtigste parameter ved for eksempel hjertesygdomme eller alvorlige trafikulykker, siger den erfarne sundhedsjurist.
Der er selvfølgelig andre akutlægebiler i regionerne, der kan tage over.
- Men de kommer længere væk fra, og sker der en ny ulykke eller et hjertestop, skal man have fat i en, der kommer endnu længere væk fra. Det kan også betyde, at der sendes en ambulance uden akutlægebil, selv om der er behov for den.
Forstår bekymrede borgere
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau – der også er regionsrådsformand i Region Midtjylland – kan sagtens forstå, hvis borgerne i de berørte områder er bekymrede.
Det har ikke været muligt at få et interview med Anders Kühnau. Men i en mail til TV 2 understreger han, at akutberedskabet ikke går i stå, fordi akutlægebiler holder stille, og bruger Region Midtjylland som eksempel.
- Der er i alt ti lægebiler i Region Midtjylland, ingen andre regioner har så mange, og når en af dem af den ene eller anden grund bliver sat ud af drift, bliver de andre ni straks fordelt igen, så de i situationen giver borgerne den største dækning og bedste tryghed, siger Anders Kühnau.
Men han erkender samtidig, at det er blevet sværere at besætte vagterne i akutlægebilerne.
- Politisk følger vi nøje udviklingen, og vi arbejder med en langsigtet strategi for området, hvor de flere ambulanceelever spiller ind, siger Anders Kühnau.